Nadia

  • Posten blev oprettet 3 uger
    Bedømmelse: 5 ud af 5
    Verifierad testare

    En ny favorit – feminin, pudret og utrolig elegant

    Carolina Herrera Good Girl Blush EDP er blevet en af mine nye favoritter, og det er helt sikkert en parfume, jeg kommer til at købe igen, når flasken er tom. På min hud åbner den med en blød og sød citrusnote, inden den udvikler sig til den fineste, let pudrede blomsterduft. Den er feminin og elegant, men samtidig let og luftig nok til, at den ikke bliver tung eller for sød. Det er lige præcis den type florale duft, jeg elsker. Hvis man er glad for parfumer som Prada Paradoxe, Gucci Bamboo, Chanel Chance, Valentino Donna Born in Roma eller Chloé EDP, tror jeg bestemt også, at Good Girl Blush er værd at dufte til. De er selvfølgelig forskellige, men for mig rammer de noget af det samme feminine, elegante og lette duftunivers. Holdbarheden er også rigtig fin på min hud, hvor jeg stadig kan dufte den efter omkring seks timer. Sillagen er tydelig nok til, at andre bemærker den, men uden at parfumen overtager hele rummet. Jeg har faktisk fået utrolig mange komplimenter, når jeg har haft den på, hvilket kun har gjort mig endnu mere glad for den. Alt i alt er Good Girl Blush EDP en fantastisk kombination af sød citrus, let pudrede blomster og en feminin elegance. Den føles både frisk, romantisk og velduftende uden at blive for meget. Den har fået en plads blandt mine absolutte favoritter!🎀 #lykoinflutester #carolinaherrera
    1 produkter i posten En ny favorit – feminin, pudret og utrolig elegant
    40 visninger
  • Posten blev oprettet 3 uger
    Bedømmelse: 3 ud af 5
    Verifierad testare

    Fra skuffelse til at have fundet sin plads

    Jeg havde virkelig glædet mig til at prøve Burberry her parfum, da duftnoterne lød som noget, der passede perfekt til min smag. Derfor var mine forventninger også ret høje. Det første, jeg møder, når jeg sprayer parfumen på, er en sød, men meget intens kirsebærduft. Den er en smule syntetisk, men stadig behagelig og indbydende. Efter kort tid udvikler duften sig med varme rav- og træagtige noter, som giver den mere dybde. Desværre udviklede den sig på min hud i en ret uventet retning. Efter noget tid fik den en note, der mindede mig om lakrids eller anis, og den var jeg personligt ikke særlig vild med. Jeg synes også, at duften læner sig mere mod det unisexe og dybe end den lette og feminine duft, som den lyserøde flaske og navnet umiddelbart giver indtryk af. Det er selvfølgelig en smagssag, men det var ikke helt det jeg havde forventet. Selvom duften ikke er et perfekt match til mig, har jeg alligevel fundet en måde at få glæde af den på. Jeg synes nemlig, den fungerer virkelig godt som base i en layering-kombination med en lettere blomsterduft. På den måde skaber den en rigtig fin balance mellem det kraftfulde og selvsikre og det lette og feminine. Det giver en duft, der føles både elegant og karakterfuld, uden at blive for tung. Alt i alt er Burberry Her Parfum nok ikke en parfume, jeg ville bruge alene, men den har alligevel fået en plads i min samling, fordi den fungerer overraskende godt sammen med andre dufte. Hvis du elsker dybere og lidt mere unisex-prægede gourmand-dufte, kunne denne sagtens være et hit, den var bare ikke helt det jeg havde forestillet mig. #lykoinflutester #burberry
    1 produkter i posten Fra skuffelse til at have fundet sin plads
    177 visninger
  • Posten blev oprettet 2 måneder
    Bedømmelse: 4 ud af 5
    Verifierad testare

    God let øjencreme

    Cool derma eye contour cream er en let og behagelig øjencreme, der fugter godt og føles opfriskende omkring øjenområdet. Konsistensen er let uden at føles vandet, hvilket gør den rigtig god til dagbrug under makeup eller solcreme. Jeg har selv tør hud og kunne godt have ønsket mig lidt mere fugt til natten, men hvis man har mere normal eller olieret hud, tror jeg sagtens, den også ville fungere fint som nat-øjencreme. Til mig fungerer den bedst som en let hverdagscreme om dagen. Den har en meget let duft, hvilket jeg normalt ikke er den største fan af i produkter til øjenområdet. Heldigvis forsvinder duften næsten med det samme, og jeg oplevede ingen irritation eller svien omkring øjnene. Noget jeg virkelig synes er et plus, er størrelsen. Der er nemlig 30 ml i, hvor de fleste øjencremer normalt kun indeholder 15 ml. Derfor kommer den til at holde virkelig længe, og prisen føles faktisk ret fair, selvom den måske virker lidt høj ved første øjekast. Alt i alt en god, let og fugtgivende øjencreme, som især egner sig godt til dagbrug eller til dem, der foretrækker lettere teksturer omkring øjnene. #coolderma #lykoinflutester
    1 produkter i posten God let øjencreme
    21 visninger
  • Posten blev oprettet 2 måneder
    Bedømmelse: 4 ud af 5

    Perfekte til dagen

    Mighty Patch Invisible+ fungerer rigtig godt som en mere diskret version af de originale patches. De hjælper med at beskytte bumserne mod at blive pillet i og fungerer bedst på urenheder, hvor der allerede er et lille åbent punkt, så plasteret faktisk kan suge indholdet ud. Den største forskel er, at Invisible+ er meget tyndere og derfor langt mindre synlige på huden. Det gør dem virkelig gode til dage, hvor man skal på arbejde, studie eller bare gerne vil bruge et plaster uden, at det er alt for tydeligt. De blender bedre ind i huden og føles mere usynlige i dagslys end de originale. Til gengæld synes jeg heller ikke, at de suger helt så effektivt som de originale Mighty Patch. De fungerer stadig fint, men jeg oplever ikke helt den samme tydelige effekt natten over. Jeg foretrækker personligt den her type patches fremfor klassiske spot-cremer, da mange udtørrende spotprodukter kan irritere huden og få den til at skalle. De her føles langt mere skånsomme og behagelige at bruge. Alt i alt er Mighty Patch Invisible+ perfekte som en mere diskret hverdagsversion – især hvis man gerne vil bruge patches uden, at de tiltrækker for meget opmærksomhed. Jeg ville dog stadig vælge de originale til de mere “aktive” bumser. #lykotestpilot #hero
    1 produkter i posten Perfekte til dagen
    57 visninger
  • Posten blev oprettet 2 måneder
    Bedømmelse: 5 ud af 5

    De bedste!

    De originale Mighty Patch er et af de produkter, som faktisk har levet op til hypen for mig. Jeg tager typisk et plaster på inden sengetid, og når jeg vågner næste morgen, er plasteret ofte blevet hvidt, fordi det har suget indhold fra bumsen op. Derefter oplever jeg ofte, at jeg forsigtigt kan få det sidste ud, så hævelsen falder, og bumsen mindre om. Det, jeg især godt kan lide ved dem, er, at de er nemme at bruge og sidder godt fast gennem natten uden at føles generende. De gør også, at jeg lader bumser være i fred i stedet for at komme til at pille i dem hele tiden. Jeg har også meget tør hud, og det her er faktisk den eneste type spot-behandling, jeg rigtig bruger. Mange spot-cremer og udtørrende produkter får min hud til at skalle og føles irriteret, men det problem har jeg slet ikke med de her. Tværtimod føles huden langt mere skånet bagefter. Når det er sagt, føler jeg ikke, at de fungerer særligt godt på indvendige bumser eller cystisk akne. Jeg oplever, at de fungerer bedst, hvis der allerede er et lille åbent punkt eller et meget lille hul i bumsen, så plasteret faktisk har mulighed for at suge indholdet ud. Alt i alt er Mighty Patch Original blevet et produkt, jeg griber ud efter igen og igen. Ikke et mirakel mod alle typer bumser, men til de rigtige urenheder fungerer de virkelig godt. #lykotestpilot #hero
    1 produkter i posten De bedste!
    64 visninger
  • Posten blev oprettet 2 måneder
    Bedømmelse: 2 ud af 5

    Fungerede ikke for mig

    Jeg havde ret høje forventninger til Mighty Patch Nose, især fordi hydrocolloid-produkter ofte fungerer godt på urenheder. Desværre fungerede denne bare ikke helt for mig. Jeg oplevede ikke rigtig, at de gjorde noget mærkbart for mine hudorme på næsen. Noget af problemet var også pasformen – ikke fordi størrelsen var for lille, men fordi siderne havde tendens til at løfte sig, og det var svært rigtigt at trykke plasteret ind omkring næsens kurver. Det betød, at den ikke fik ordentlig kontakt med områderne langs siderne af næsen, som netop er der, hvor jeg føler, jeg har flest hudorme. Når det er sagt, efterlod den faktisk huden på næsen blød og behagelig efter brug, så den føltes ikke udtørrende eller hård mod huden. Jeg oplevede bare ikke den effekt, jeg havde håbet på. Alt i alt var det desværre et produkt, der ikke rigtig gjorde en forskel for mig. Hvis man primært har hudorme omkring siderne af næsen, kan pasformen være lidt upraktisk. #lykotestpilot #hero
    1 produkter i posten Fungerede ikke for mig
    66 visninger
  • Posten blev oprettet 2 måneder
    Bedømmelse: 3 ud af 5
    Verifierad testare

    Fin creme – mindre overbevisende som maske

    Cool Derma Company Arctic Berry Hydro-Recovery Nourishing Face Mask overraskede mig lidt – men ikke helt på den måde, jeg havde forventet. Da jeg læste, at det var en ansigtsmaske, havde jeg forestillet mig en mere klassisk maskeoplevelse med en rigere konsistens og en tydelig “behandlingseffekt”. I stedet er konsistensen meget let og minder mere om en gel-cream eller en let fugtighedscreme. Den trænger hurtigt ind i huden, og der er egentlig ikke noget tilbage at vaske af bagefter, hvilket gjorde mig lidt forvirret over selve maskebeskrivelsen. Hvis man køber den med forventningen om en klassisk ansigtsmaske, kan det føles en smule misvisende, da den i praksis fungerer langt mere som en let creme. Når det er sagt, fungerede den faktisk rigtig godt, bare ikke på den måde den er reklameret som. Jeg endte med at bruge den både som dag- og natcreme, hvor den efterlod huden blød, velplejet og behagelig. Den har også en let duft, men ikke noget, der generede mig eller fik min hud til at Alt i alt synes jeg, at produktet fungerer bedre som en let fugtighedscreme end som en ansigtsmaske. Som creme synes jeg faktisk, den er rigtig fin – men hvis man køber den specifikt for maskeeffekten, kan man godt ende med at blive lidt skuffet. #lykoinflutester #coolderma
    1 produkter i posten Fin creme – mindre overbevisende som maske
    18 visninger
  • Posten blev oprettet 2 måneder
    Bedømmelse: 4 ud af 5
    Verifierad testare

    God og effektiv

    Cool Derma Company Green Tea Refreshing & Balancing Gel Cleanser er en fin og effektiv rens, der gør præcis det, den skal. Den efterlader huden ren og frisk uden, at den føles tør eller “stripped”, hvilket er vigtigt for mig, især fordi jeg har tør hud. Duften er virkelig skøn ved første indtryk og føles frisk og ren, men jo mere jeg brugte den, jo mere fik den også en lidt rengøringsmiddel-agtig note. Det var dog ikke noget, der generede mig særligt meget, fordi det er et produkt, der skylles af og ikke bliver siddende på huden. Selve produktet fungerede godt og skummer meget op, hvilket jeg elsker. Rensen efterlod min hud ren og uden at efterlade den stram eller irriteret bagefter. Den gav mig ikke den store wow-effekt, men gjorde sit arbejde på en behagelig og skånsom måde. Alt i alt en god hverdagsrens, som er enkel, effektiv🫶🏻 #coolderma #lykoinflutester
    1 produkter i posten God og effektiv
    41 visninger
  • Posten blev oprettet 3 måneder
    8 visninger
  • Posten blev oprettet 5 måneder
    Bedømmelse: 4 ud af 5
    Verifierad testare

    God budgetvenlig showerfoam!

    Ligesom de andre duftvarianter i By Lykos foaming shower gel-serie kommer Crisp Bouquet ud som en gel, der skummer op til en mousse, Jeg oplevede dog, at den i starten var lidt mere flydende end forventet, men når den først kommer i kontakt med huden, udvikler den sig til et fin skum. Den føles luksuriøs i brug og minder en del om Rituals’ shower foams. Samtidig efterlader den huden blød og behagelig efter badet uden at føles udtørrende, hvilket jeg virkelig sætter pris på. Duften minder mig lidt om Rituals of Sakura – en ren og let floral duft, der føles frisk og feminin uden at være tung. Den er ikke helt den samme, men ligger i samme duftunivers, så hvis man kan lide den type bløde blomsterdufte, vil man sandsynligvis også synes godt om denne. Når Lyko ofte kører halv pris på By Lyko-produkterne, ville jeg personligt klart overveje denne som et mere budgetvenligt alternativ. Man får en lignende luksuriøs følelse i badet til en væsentligt lavere pris. Alt i alt en virkelig lækker shower foam, der efterlader huden blød og velplejet. #lykoinflutester #bylyko
    1 produkter i posten God budgetvenlig showerfoam!
    80 visninger