Årets hotteste hårtrends for mænd og kvinder

Nick Carter, “the mullet” og Cindy Crawford. Lykos hårekspert forudser 2022’s hotteste hårtrends! Hvad skal være din nye frisure?

20 jan, 2022
Mimmi Arvidsson hjælper dig med ALT, hvad der har med hårpleje at gøre - PLUS de nyeste trends!


Mimmi Arvidsson er vaskeægte hårekspert og har som mål at guide DIG og alle andre kunder hos Lyko til at få perfekt hår.

Mimmi, du har jo set mange gange, hvordan trends og looks kommer og går. Hvis du skulle kigge lidt i krystalkuglen, hvilke overordnede trends ser du så for 2022?

Jeg tror, at vi kommer til at se en masse inspiration fra 70’erne og 90’erne! Ikoniske frisurer a lá Farrah Fawcett og Cindy Crawfords sexede etager gør deres store comeback lige nu. Samtidig ser vi at naturligt bølget hår med masser af glans og glød er in!





Trendy hårfarver i 2022

 

Wow! Virkelig sjovt at høre, især for os, der faktisk kan huske dengang de her frisurer var moderne i første omgang, haha. Hvilke hårfarver og nuancer skal vi gå efter i 2022?

De skarpe og lidt mere "crazy" toner er ikke længere så trendy som sidste år. I stedet ser jeg meget mere smukke, naturlige nuancer med masser af glød og glans! Bløde kobbertoner, naturlige brune og beigeblonde hårfarver er 100 procent spot on for 2022.


Hårtrends for kvinder 2022

 

Så, hvilken styling skal man gå efter i 2022, hvis man har langt hår?

Jeg får lidt "i woke up like this" vibes! Mange har genfundet deres naturlige hår under pandemien og er blevet ret nyforelsket i det look. Vi vil gerne omfavne vores naturlige bølger i håret og forstærke de træk, vi allerede har, siger Mimmi og fortsætter:
En anden trend, vi har set meget i løbet af efteråret og vinteren, er gardinpandehåret, og jeg tror, at ​​den trend vil holde ved et godt stykke ind i 2022.



Og hvis man har kort hår, hvad skal man så satse på for et trendy 2022?

Jeg ville satse på en page! Det er en frisure, der passer sig selv og bliver ved med at se godt ud, selvom der skulle gå lidt længere tid mellem frisørbesøgende. Det bliver ligesom aldrig grimt, haha.

 

Tror du, der er nogle bestemte stylingprodukter, der bliver ekstra populære i 2022?

Ja! Jeg tror meget på leave-in-produkter, der skaber naturlig volumen og tekstur. Jeg tror også, at varmluftsbørster i større modeller fortsat vil være populære og så selvfølgelig glansspray. Hvis du ikke har sundt hår naturligt, kan du altid fake det med en spray!

 

 

Hårtrends for mænd 2022

 

Nu er det mændenes tur! Hvad bliver de store hårtrends for mænd i 2022?

Jeg tror, ​​at mange er klar til et mere velplejet look. En kort klipning er flot, let at style og føles frisk. Især efter år med langt coronahår og skæg. Leder du efter en rigtig trendy og personlig frits, så er "mullet" vejen frem. Altså det gode gamle bundesligahår! Det er en frisure, der er virkelig fed i både glat og krøllet hår. Vi ser også en del 90'er inspiration i herrefrisurerne, især blandt de yngre. En helt klassisk "boyband frisure" med midterskilning (tænk Nick Carter) er virkelig cool!



 Hvilke produkter skal fyrene bruge til at style deres frisurer?

– En groomingspray eller saltvandsspray passer supergodt til typiskt skandinavisk hår. Det giver et løft til frisuren og gør den nemmere at style. Sådanne produkter er også gode, hvis du vil fremhæve bølger eller krøller i håret. For også for mændene er det trendy at fremhæve hårets naturlige tekstur.

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar
Tilføj billeder

    Vær den første til at vurdere artiklen