Førstehjælp til tørre læber
Mayday, mayday! Vi har et par supertørre læber med behov for akut pleje. Her er nogle tips fra Lykos egen hudterapeut.
SOS! Læberne er tørre som sand, læbestiften sidder dårligt på den flossede hud, og det SVIDER…
Frygt ej! Lyko Magazine har sat sin bedste hudterapeut på sagen for at hjælpe dig med dine problemer.
Johanna, hjælp os! Hvorfor får vi tørre læber?
– Det skyldes, at huden på læberne er tyndere end på resten af ansigtet. Derfor er den også mere udsat og følsom. Hårdt og koldt klima, sol, tør luft og endda mangel på næringsstoffer kan gøre, at du får tørre læber.
Aha! Så det er kulden om efteråret og vinteren, der gør læberne ekstra tørre?
– Ja, præcis. Det skyldes kombinationen af lavere temperaturer og temperaturskiftet, når vi går ind i opvarmede rum.
Hvad må jeg absolut IKKE gøre, når jeg har tørre læber?
– Du skal absolut ikke slikke dig på læberne… Det er en big no-no! Brug i stedet GODE læbeprodukter med ordentligt indhold, for eksempel vegetabilske olier. Brug af DÅRLIGE produkter kan faktisk gøre det værre, advarer Johanna og fortsætter:
– Og brug gerne SPF på læberne, når du er i solen. For at beskytte dig mod kulden kan et tip være at bruge halstørklæde, der dækker læberne, drikke rigeligt med vand og sidst, men ikke mindst, stoppe med at ryge eller tage snus, hvis du gør det!
– Nja, først og fremmest så skal man undgå at trække eller bide huden af læberne! Derefter kan du lave en hjemmelavet lipscrub, hvis du vil, men det er måske nemmest og sikrest at købe en.
Det lyder som lidt af en jungle at finde gode produkter selv. Kan du ikke tippe om nogle af dine favoritter?
– Jooo! Her kommer en supergod læbepomade fra Maria Åkerberg, en sovemaske til læberne fra Kiehl’s og nogle flere fantastiske favoritter med SPF.
Anmeldelser & kommentarer
Vær den første til at vurdere artiklen