3 tips til nemt at fjerne vandfast mascara
Hvordan fjerner man vandfast mascara? Fjern det nemt med vores bedste tricks og tips, der får det til at forsvinde på tre sekunder!
Mascara er en umulig nød at knække! Det skal blive siddende hele dagen, men når vi så vil fjerne mascaraen, skal det gå så hurtigt som muligt - ellers bliver vi sure. Måske er det på tide at holde op med at give den stakkels mascara skylden og i stedet tage sagen i egen hånd? Vi skal nok lære dig hvordan!
1. Brug din makeupfjerner RIGTIGT
To be honest ... det er selvfølgelig ikke raketvidenskab. Hvis du gerne vil fjerne vandfast mascara effektivt, skal du købe en god makeupfjerner! Kedeligt svar? Ja, well, livet er ikke altid særlig spændende. Hilsen dit daglige reality check. I vores sortiment er der makeupfjernere, som eksplicit er specialiseret i vandfast makeup. Gå efter en af dem! Og så skal du bare bruge den rigtigt og... vent, hvad sagde vi lige der? Jo, den er god nok. Det er faktisk ikke sådan lige.
Sådan gør du:
- Påfør makeupfjerner på en vatrondel.
- Læg vatrondellen på vipperne, og hold den der, så mascaraen virkelig absorberer makeupfjernen (plejer du at springe dette trin over? Aha! Der har vi problemet).
- Stryg derefter forsigtigt vatrondellen ned over vippekanten, og SKIFT VINKEL et par gange for at komme til fra alle sider.
Vandfaste makeupfjernere
Bruger du allerede de ovenstående tricks? Super! Har du stadig problemer med at få det af? We hear ya! Nogle vandfaste mascaraer kommer ikke så let af, selv om du følger instruktionerne for din makeupfjerner. Hvis du stadig ikke kan få din vandfaste mascara af, er vores råd at lave en dobbeltrensning med en oliebaseret makeupfjerner.
2. Prøv dobbeltrens til at fjerne makeup
For det første er det ALTID en god idé at dobbeltrense ansigtet, uanset om du har vandfast mascara eller ej. Årsagen er, at den første runde fjerner makeup, og den anden renser faktisk huden. Eller i dette tilfælde hjælper begge omgange med at nedbryde mascaraen. Et godt tip er at gå efter en oliebaseret makeupfjerner, da olien opløser mascaraen SAMTIDIG med, at huden ikke tørrer ud af den dobbelte rensning. Blandt oliebaserede ansigtsrens findes der et par forskellige varianter - både balms (mere tykke, cremede) og flydende varianter.
Balms og oliecleansers
3. Vælg en ”vandfast” mascara
Det sidste tip er at kaste håndklædet i ringen - erkende nederlaget, og at vandfaste mascaraer bare ikke er noget for dig ... just kidding! Hvis du gerne vil have en vandfast mascaras holdbarhed, men også gerne vil kunne fjerne den, når du har brug for det, kan du prøve en såkaldt 38-graders variant. Det er en type mascara, der er designet til at blive siddende i kontakt med koldt vand, men så slipper let, når vandet er varmt (38 grader eller derover). Smart, ik'? We know.
Anmeldelser & kommentarer
Vær den første til at vurdere artiklen