Bedst i test: Concealers
Fab Lab tester concealers fra Maybelline, Urban Decay, L’Oreal Paris og MANGE flere. Læs vores stooore concealer-test her!
Conceal, don’t feel, don’t let them knoooow – sådan synger Elsa i Disneys filmhit Frost. Hun bøvler formodentlig ikke med mørke rander under øjnene, rødme eller tydelige blodkar, men vi andre kunne måske godt bruge lidt hjælp! En god concealer er alfa og omega, når du vil trylle de små “skønhedsfejl” væk. Vi har testet et par guldkorn fra sortimentet! Hvilken passer til dig?
Årets BEDSTE concealers
Infaillible More Than Concealer, L'Oréal Paris
Passer til:
Alle hudtyper og dig, der ønsker fuld dækkeevne.
Fab Lab synes:
Den første i testen er en rigtig klassiker, der passer til dig, som gerne vil kunne justere dækningsgraden. Infaillable More Than Concealer fra skønne L’Oreal Paris er meget nem at bygge op. Selv kalder Loréal Paris den for deres ”highest coverage concealer”, og Fab Lab er helt enige. Det er bare at øse på! Her på Lykos hjemmeside kan du prøve den fantastiske såkaldte Live test-funktion. På den måde kan du prøve alle nuancerne ved at uploade et billede eller tænde for dit webcam. Sååå smart!
Concealeren fra L’Oreal påføres med en tyk og fin applikator, der giver dig den rette mængde. Hvis du bruger en makeupsvamp eller pensel til at fordele den på huden, slipper du fuldstændig for klumper. Det bedste ved applikatoren er, at den er flad i enden. Det gør den perfekt til at komme ind i øjenkrogen. BINGO!
Ulemper? Ja, udbuddet af nuancer er simpelthen for begrænset. Der findes kun fire forskellige hos Lyko og kun ti totalt på markedet. Hm… ikke godkendt! Der mangler mørke nuancer. Men lad os slutte af on a high note - testpanelet påpeger, at concealeren er utrolig prisvenlig og er et vaskeægte kup for dig, der kan finde en, der matcher din hudtone!
Cover All Mix, Make Up Store
Passer til:
Alle hudtyper og dig med mørke rander under øjnene!
Fab Lab synes:
Halløjsa! Står du der og spekulerer på, hvilken concealer der mon er bedst til at dække mørke rander under øjnene? Make Up Store kommer dig til undsætning! Denne lille concealer-palette indeholder en almindelig concealer og derudover to correctors. Og hvad er så det? Jo, de to nuancer bruges til at neutralisere uønskede toner i huden. Den rødlige farve i paletten er bedst at bruge under øjnene, da den fuldstændigt neutraliserer mørke, blålige toner, mens den gule farve gør underværker, når det kommer til at dække rødme og urenheder. Smart!
Udover at denne palette er perfekt til dig, der vil tage kampen op mod mørke rander og rødme, gør de tre forskellige farver, at den passer til mange hudtoner. Du blander dem simpelthen bare, som du vil og har brug for. Dog er Fab Lab ikke helt tilfredse med concealerens evne til at passe alle. Har du melaninrig hud kan paletten blive for lys til dig. Det kan i gøre bedre, Make Up Store!
Make Up Stores concealer er lidt mere fast end de øvrige i testen i og med, at den kommer i en “dåse”. Det gør den dog ikke sværere at håndtere. Man kan nemt få concealeren op med både en børste eller med fingeren, men det er lidt svært at bruge en makeupsvamp, fordi beholderen er så lille. Den er svær at få ordentlig ned i. Til slut får Make Up Store en lille stjerne for prisen på denne meget anvendelige concealer. Flere i panelet har haft den før og kan bevidne, at den holder i rigtig lang tid. Hvilke andre concealere kan bryste sig af det? “Slurp!” plejer de normalt at sige, og så skal du ud at købe en ny!
Stay Naked Concealer, Urban Decay
Passer til:
Alle hudtyper og dig, som leder efter en concealer, der fås i MANGE nuancer!
Fab Lab synes:
ENDELIG! Her er en concealer, hvor du nemt kan finde en nuance, der passer til dig uanset, hvilken hudtone du har. Fantastiske Urban Decay tilbyder hele 25 forskellige nuancer af deres hypede Stay Naked Concealer. Say it again for the people in the back! 25 NUANCER, fordelt på ni forskellige intensiteter med både gullige og lyserøde undertoner. Det er sød musik i testpersonernes ører. Udover denne åbenlyse fordel passer Stay Naked Concealer til alle hudtyper fra tør til fedtet.
Udover det brede spektrum af nuancer er dette en vanvittig god concealer. Den er nem at påføre med den medfølgende applikator, nem at arbejde ind i huden takket være den skønne konsistens og er samtidig superdrøj i brug. Følelsen af concealeren på huden er en anden klar fordel. “Næsten lidt som en creme”, sagde en af testpersonerne.
Den eneste ulempe testpanelet kan komme i tanke om er, at holdbarheden kunne have været bedre. Efter en hel dag med otte timers arbejde, har den en tendens til at forsvinde lidt. Der er brug for at opfriske den i løbet af dagen, hvis du er bekymret for, at mørke rander eller urenheder kommer frem. Fab Lab anbefaler kraftigt at bruge både primer og setting spray for at give concealeren de bedste forudsætninger. Hvorfor ikke prøve Urban Decays ikoniske All Nighter?
Pro Longwear Concealer, Mac Cosmetics
Passer til:
Alle hudtyper og dig, der synes, at et PERFEKT resultat er værd at betale for.
Fab Lab synes:
Wow for en god concealer! At dette lille stjerneprodukt er en bestseller har testpersonerne ikke svært ved at forstå. For det første er flasken både sød og praktisk. Praktisk, fordi den har pumpe, hvilket gør det nemt at dosere den rette mængde. Sød, fordi den fuldstændig ligner en foundationflaske i miniudgave. Cute! Og som om det ikke var nok, så har MAC-concealeren fået hele 27 fem-stjernede anmeldelser på Lyko Social. Stærkt! Barren er sat højt, men kan den leve op til det?
Når Fab Lab sætter Pro Longwear Concealer under lup, opdager de hurtigt, at der ikke er noget, den ikke kan klare. Her får du virkelig høj dækkeevne! Du kan godt kysse farvel til mørke rander, sige bye bye til bumser og farveller til fregner og andre personlighedstræk, du ønsker at skjule. Den dækker det meste. Den er med andre ord det helt rigtige valg for dig, der leder efter en concealer med høj dækkeevne!
Resultatet bliver allerbedst, når du påfører concealeren med en makeupsvamp eller med fingrene. Testpersonerne prøvede også at påføre den med børste og pensel, men syntes, at resultatet blev en anelse for klumpet. Der findes absolut ikke noget at klage over. Jo, okay, så skulle det måske lige være prisen. Det er op til dig at vurdere, om den er pengene værd eller ej. Til sidst roser Fab Lab Mac for, at deres concealer fås i 16 forskellige nuancer i et bredt spekter. Det kan vi godt lide! Og nå ja, så er den også vandfast. En ekstra lille bonus!
Original Liquid Mineral Concealer, Bareminerals
Passer til:
Normal til fedtet hud og dig, der vil have en concealer, der også plejer huden.
Fab Lab synes:
Synes du hudvenlig makeup er noget af det bedste, der findes? Så er du sikkert allerede fan af Bareminerals og har måske også prøvet deres guddommelige Original Liquid Mineral Concealer. Ikke? Så er det på høje tid! Denne superconcealer har høj dækkeevne og masser af pigment. Du kan uden problemer dække alt fra mørke rander til rødme på to sekunder! Det kræver desuden minimalt med produkt for at opnå det ønskede resultat. Et strøg med applikatoren og du har tryllet selv de største bumser væk!
Det bedste ved concealeren fra Bareminerals er, at den er så hudvenlig. Den flydende konsistens føles let på huden og tilfører fugt i løbet af dagen. Og hør lige det her: Concealeren indeholder mineralbelagte micaperler, der lysner huden, samt ekstrakter fra hvid åkande, der både giver fylde og beroliger huden. Magisk!
Testpersonerne synes, at denne concealer er utrolig nem at arbejde med. Et tip er dog at bruge primer eller øjencreme lige inden påføring, da den ellers kan blive tør. Hvis du ikke gør det, er der risiko for, at den lægger sig i fine linjer og rynker. Af samme årsag kan den være lidt for hurtigt udtørrende for dig med tør hud. Concealeren er helt sikkert prisen værd, fordi det er så nemt at finde en nuance, der passer. Bareminerals’ concealer fås i 17 nuancer i et godt bredt spekter af farver. Sidst, men ikke mindst, vil Fab Lab anbefale, at du vælger den mest lyse, hvis du står mellem to nuancer, da denne concealer kan trække lidt mørkere op, når den tørrer.
Everlasting Concealer, Clarins
Passer til:
Alle hudtyper og dig, der ønsker en helt let fornemmelse.
Fab Lab synes:
Her kommer endnu en heldækkende godte af en concealer, denne gang fra franske Clarins. Everlasting Concealer er et produkt, der virkelig gør det, den lover, og dét er godt med tanke på prisen! Concealeren koster en del, men lad dig ikke afskrække allerede. Vi har en lang liste med fordele, der gør den hver en krone værd. For det første føles Everlasting Concealer let på huden, trods sin tykke pigment og høje dækkeevne. Den føles let som en fjer! Alene det er jo næsten grund nok til at satse på denne og aldrig nogensinde købe andre concealers.
Ikke nok med at Clarins’ concealer dækker alt, du ønsker, den skal dække og føles behagelig og let på huden, så indeholder den også en masse lækkerier, der plejer huden. Økologisk havresukker giver en opstrammende effekt, quinoa-ekstrakt bidrager til ekstra komfort, mens hestekastanje modvirker hævelse omkring øjet. Det lyder jo næsten som opskriften på en lækker salat, men det er faktisk bare en del af indholdsfortegnelsen på Clarins’ concealer.
Det eneste Fab Lab godt kunne have ønsket sig var, at concealeren kom med en applikator. Du er nødt til at trykke produktet ud på håndryggen for så bagefter at påføre det i ansigtet. Ikke det mest smidige. Selve påføringen klares dog nemt med fingrene, en pensel, børste eller makeupsvamp. Whatever floats your boat! Fab Lab giver til sidst pluspoint for den lange holdbarhed. Selv efter en lang dag på farten oplever testpersonerne, at concealeren stadig sidder som den skal uden at lægge sig i porer eller fine linjer.
Instant Eraser Concealer, Maybelline New York
Passer til:
Alle hudtyper og dig, der synes, at fornemmelsen på huden er det vigtigste!
Fab Lab synes:
Jamen er det ikke vores alle sammens budgetfavorit, der står klar til at slutte ballet af? Flere i panelet har allerede prøvet Instant Eraser Concealer fra altid pålidelige Maybelline New York flere gange, men er mere end klar til at teste den igen. Der er mange fordele ved dette ikoniske produkt. Applikatoren er smidig og praktisk, og concealeren lægger sig ikke i fine linjer, selvom du har tør hud. Som skabt til at trylle mørke rander under øjnene væk! Derudover er Fab Lab NØDT til at give pluspoint for prisen, Med tanke på hvor klassisk denne concealer er, kunne den let have kostet det dobbelte, og den var stadig røget med i kurven på vej til kassen!
På toppen af concealeren sidder en blød lille bold, som du bruger til at påføre concealeren med. Fab Lab anbefaler, at du dupper den over huden og derefter fordeler concealeren med en finger, pensel eller makeupsvamp. Du kan også duppe din pensel eller makeupsvamp direkte på bolden og derefter påføre det i ansigtet. Skal du påføre concealer på små områder vil dette være at foretrække, mens det under øjnene er lettere at påføre direkte med den bløde bold! Du drejer på concealeren for at få produktet til at flyde ud.
Det findes én eneste ulempe ved concealeren fra Maybelline. Det er en lille smule svært at afgøre, hvor meget produkt der kommer ud, når du vrider på den. Første gang panelet skulle teste den, troede nogle af testpersonerne næsten, at den var gået i stykker – men fortvivl ej, du skal bare blive ved med at dreje. Efter noget tid lærer du, hvor mange klik du skal høre, for at få den mængde ud, du synes er passende. Derefter går det som en leg!
Shop nu!
Anmeldelser & kommentarer
Vær den første til at vurdere artiklen