Bedst i test: Foundations til fedtet hud

Har du fedtet hud og leder efter en foundation, som hverken bliver skinnende i løbet af dagen eller forsvinder i T-zonen? Frygt ej, Lyko Fab Lab har testet de bedste!

13 okt, 2023

Kender du det, at en veninde har fortalt dig om en fantastisk foundation, alle influencerne taler SÅ godt om den, og mærket er stort og berømt, men alligevel passer den ikke perfekt til dig... Måske er problemet, at produktet ikke er skabt til netop din hudtype. Her har vi testet flere favoritter til fedtet hud! Hvilken er den bedste i testen? Læs med!

 

Bedst i test: Foundations til fedtet hud

 

Bare With Me Blur Tint Foundation, Nyx Professional Makeup

 

Passer til dig som:

 

Har meget fedtet hud og har brug for både holdbarhed og anti-shine.

 

Fab Lab synes:

 

Elskede, sjove og kreative Nyx er ALTID en favorit, hvis du spørger Fab Lab. Denne foundation er virkelig fantastisk - men liiidt tricky. Det vender vi tilbage til om lidt! Det første indtryk af emballagen er, at den er lille, glat og sød. Selve produktet indeni har ingen duft - perfekt til dem, der er følsomme over for parfume. Ellers ser den PRÆCIS ud, som man forestiller sig, at en foundation med fuld dækning skal se ud. Ret tyk og lækker.

 

Og her kommer det tricky: Nogle testere syntes, den var lidt vanskelig at arbejde med. Flere i Fab Lab følte, at den forstyrrede den hudpleje, de brugte under foundationen. Men bare rolig! En god primer løser problemet! Et andet godt tip er at være lidt hurtig, når du påfører, og hellere bruge mindre produkt end meget. Så lægger produktet sig pænt på huden - især på dig med fedtet til ekstra fedtet hud takket være en meget mat finish!

 

Men det er faktisk holdbarheden, som Nyx' foundation scorer flest point for! Wow! Den sidder nemt en hel dag, plus aften! Dækningen er derefter stadig fejlfri, og det samme gælder den matte finish. Sidst, men bestemt ikke mindst, får Nyx et ekstra stort bonuspoint for sin pris. En virkelig prisvenlig lækkerbisken, der passer ordentligt til fedtet hud!

 

Double Wear Stay-In-Place Foundation SPF10, Estée Lauder

 

Passer til dig som:

 

Har fedtet ELLER kombineret hud. Denne fulddækkende foundation sidder smukt på ALLE.

 

Fab Lab synes:

 

Paparazziernes kameraer knipser løs, når Estée Lauders Double Wear glider forbi. Vi går fra en ny stjerne (Nyx' foundation) til denne kendis fra Estée Lauder. Det er værd at nævne, at pumpen til flasken IKKE er inkluderet, men skal købes separat ... Fab Lab ville ønske, man kunne ændre det. But oh well - her kommer i stedet et life hack: Hæld i stedet lidt foundation på håndryggen, og dyp din makeupbørste eller svamp i det. Smyg dig udenom pumpe-problematikken!

 

Double Wear-foundationens dækkeevne er HØJ. Og derudover får den ros for at tørre hurtigt, men ikke for hurtigt, så den bliver svær at håndtere. Når den er tør, sidder den også ORDENTLIGT fast. Så glem alt om at påføre mere bagefter. Så er der risiko for striber eller tydelige produktrester!

 

"Det her er den ENESTE foundation, der holder hele dagen i min t-zone," siger en tester. Ikke dårligt, vel? Det eneste, man kan se sidst på dagen, er, at den er blevet lidt mere skinnende, end den var, da den blev påført. Men det er det hele! Holdbarheden er altså næsten skandaløst god. Fab Lab giver også bonuspoint for, at den  sidder superfint på kombineret hud med tørre områder. One of a kind!

 

Original Loose Mineral Foundation SPF15, Bareminerals

 

Passer til dig som:

 

Sætter sin lid til klassikerne! Det her er en løs pudder fra øverste hylde, som er meget hudvenlig.

 

Fab Lab synes:

 

Det her er en af de foundations, som du sikkert allerede har prøvet for længe siden, hvis du har problemer med fedtet hud. Den var god dengang, og den er GOD nu, men pga. en vis beskedenhed fra brandets side, er der risiko for, at den bliver glemt lidt. Og DET er en skam, mener Fab Lab! Gør dig klar til at blive forelsket i Bareminerals Original Loose Mineral Foundation. Denne stjerne indeholder bl.a. spf og anses også for at være direkte plejende for huden!

 

Det bedste ved Bareminerals foundation er selve følelsen - både på kort og lang sigt. Foundationen er en løs pudder, som er nemmest at påføre med enten en makeupbørste eller en sponge. Når pudderen først er på huden, føles den så let, at man næsten fristes til at påføre MERE! Og det kan du sagtens - men det er virkelig ikke nødvendigt. I modsætning til mange andre matterende produkter føles huden ikke tør, når du har den på, men blød og behagelig. What's not to like?

 

Den dækkeevne, du får fra Bareminerals foundation, vil testerne sige er let til medium, men den kan helt klart bygges lag på lag. Derudover sidder den virkelig pænt og problemfrit, men måske holder den ikke huden så mat, som nogle i Fab Lab gerne vil have. Panelet er splittet her! Alt i alt mener de derfor, at den passer til de fleste, også dig med fedtet hud - men at hvis du har MEGET fedtet hud, skal du supplere med en let genpåføring om eftermiddagen.

 

Studio Fix Powder Plus Foundation, Mac Cosmetics

 

Passer til dig som:

 

Vil bekæmpe glinsende hud med en kompakt pudderfoundation af højeste rang!

 

Fab Lab synes:

 

Her kommer en vidunderligt matterende pudderfoundation fra dejlige Mac (blandt andet kendt for at have et inkluderende farvesortiment)! Selve produktet kommer i en sort, stilfuld lille æske med to rum: Et til pudder. Et til pudderkvasten eller 'puden'. Og så er der et spejl i låget. *Tilfreds suk*. Alle med fedtet hud ved, hvor vigtigt det kan være at påføre mere igen efter en halv dag. Mac gør det nemt!

 

ADVARSEL for meget svær påføring. Hvordan skal det dog lykkes? *dåner*. Klap hesten - sådan gør du: Brug din pudderkvast/puden eller pudderbørste til at opsamle produktet fra dåsen. Dup derefter på ansigtet, indtil du får den dækning, du ønsker. Hjælp! Åh, SÅ svært! Nej, spøg til side ... intet kunne faktisk være NEMMERE end at bruge dette produkt! Det er nærmest ret svært at få Macs foundation til at se dårlig ud. I modsætning til MANGE andre pudderfoundations ser den her aldrig tør eller 'cakey' ud. Flawless!

 

Fab Lab ELSKER finishen, som er mat uden at blive for meget, men det aller, allerbedste er stadig følelsen. Ligesom Bareminerals' foundations føles den her helt usynlig (på den gode måde) på huden! Et rigtig godt køb for alle, der ikke vil gå rundt og føle sig oversminket.


Hvis Fab Lab skal påpege et enkelt minus, er det, at den måske ikke holder huden 100 procent mat en hel dag - men altså, så er det jo, at det er tid til at påføre igen. Og wow, hvor går det bare som en leg!

 

Fit Me Matte + Poreless, Maybelline New York

 

Passer til dig som:

 

Leder efter en prisvenlig stjerne. En virkelig god foundation til en virkelig stærk pris!

 

Fab Lab synes:

 

Maybelline vil altid have en særlig plads i testpanelets hjerter. Du kan sikkert også nikke genkendende til, at flere af de allerførste makeupprodukter, du engang købte, kom fra dette mærke! Her er en moderne klassiker i form af Fit Me Matte + Poreless. I skrivende stund har den hele 4,1 i rating på Lyko Social - noget, der mildest talt er imponerende, når man tænker på, at den koster, hvad.. en hundredekroneseddel?!

 

For de småpenge, du betaler, er det her et helt genialt produkt. Selvfølgelig når det ikke Estée Lauders niveau af anti-shine, men hey... ingen andre er lige så gode! Testerne fandt kun én ulempe - og det er duften, når man påfører den. Den er, hm... weird. Heldigvis forsvinder den hurtigt! Det, du til gengæld får, er: tilpas mat hud, medium dækning og en virkelig fin vibe.

 

Maybellines foundation er til alle, der ikke ønsker at bruge hele deres skønhedsbudget på basen (så kan du jo købe mange flere øjenskygger eller lipglosses, fx!). Det er på alle måder et enkelt produkt til dig med fedtet eller kombineret hud. Med andre ord - den er god til meget, dårlig til ingenting! Det bedste er dog, at den ser MEGET naturlig ud på huden. Dét kan vi godt lide!

 

Everlasting Foundation, Clarins

 

Passer til dig som:

 

Vil have en foundation af høj kvalitet, der dækker urenheder som en concealer!

 

Fab Lab synes:

 

Oh yes! Testpanelet falder lige så pladask for denne luksusfoundation, som de tidligere gjorde for Estée Lauders. Den føles eksklusiv - også på huden. Værd at vide er, at den har en parfumeret duft og er ret tyk. Når det så er sagt, er den også meget drøj. Omkring to pump (yes, pumpen er inkluderet) er nok til hele ansigtet!

 

Bortset fra duften har testerne intet at klage over. Clarins' foundation har HØJ dækkeevne og det, man nok bør kalde en halvmat finish. Resultatet er meget naturligt - næsten usynligt, men på en GOD måde! Flere testere kan godt lide, hvordan den høje dækkeevne ud over at fjerne glinsende hud OGSÅ skjuler urenheder, som fedtet hud ofte kæmper med.

 

Derudover får du måske den næstbedste holdbarhed her, ifølge Fab Lab. Clarins og Nyx kæmper i hvert fald side om side på målstregen! Dette er virkelig et hot tip til dig, der har brug for hjælp til at fjerne glinsende områder men gerne vil have et lidt mere glowy touch end med Estée Lauder.


Testerne har dog et sidste lille ønske til Clarins: Flere nuancer, tak!

13 okt, 2023
AF: Skønhedsredaktør Kajsa Larnhed

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar

    Vær den første til at vurdere artiklen

    Black Week deals, du bare MÅ have: 15%, 30%, 70%