Bedst i test: Fugtgivende hårkure

Hvilken hårkur er bedst til tørt hår? Fab Lab ved det! Læs med og se, hvilke af de fugtgivende lækkerier, der er bedst.

03 feb, 2022

Her kommer et HÅRREJSENDE scenarie: Spidser, der er så tørre, at de knitrer, krus, der er umuligt at tæmme og filtret hår, som ikke engang den bedste hårbørste kan komme igennem. Det er til at blive sindssyg af, men det undgår du heldigvis med en god hårkur til tørt hår! Lykos trofaste testpanel har sat et par bestsellere på prøve. Hvilken bliver din favorit?



Test: fugtgivende hårkure


FUKT Hydrate Treatment, Björk

Passer til dig, som:

 

Er på udkig efter en intensiv behandling til tørt hår, der ikke tynger tyndt, skandinavisk hår.

 

Fab Lab synes:

 

Jamen, hej Björk! Med sit afdæmpede og stilfulde design i mørkeblå minder tuben testpersonerne om havet og dets beroligende dyb. Meget passende til en hårkur med fokus på fugt! Den dufter også dejligt frisk, som en kølende havbrise. Dét er et plus!

 

Hvis man sammenligner med Happy Crazy Mines hårkur, som kommer nedenfor, følte testerne desværre, at Björks ikke er lige så drøj i brug, men det tilgav de hurtigt pga. den overkommelige pris. Når man så vender tuben om og læser bagsiden, vil man bemærke, at hårkuren skal sidde i hele ti minutter! "Wow, det er længe!" udbrød en af testerne. Tippet er at bruge hårkuren på dage, hvor du også har tænkt dig fx at bruge bodyscrub eller barbere ben.

 

En fordel ved Björks hårkur er, at den er nem at vaske ud. Den efterlader også en helt guddommelig, blød følelse. Hvis du er en person, som IKKE kan lide smørbløde hårkure af frygt for, at håret skal føles for tungt, vil du helt sikkert kunne lide den her. Den indeholder flere plejende og skånsomme ingredienser som arganolie, solsikkeolie og birkeekstrakt, der giver en nærende, men ikke for fedtet effekt. Og bagefter vil dit hår være fantastisk blødt, sundt og glansfuldt! Wow, wow, wow!



Splish Splash Moisture Treatment, Happy Crazy Mine

Passer til dig, som:

 

Er på udkig efter en hårkur, der er drøj i brug, nem at arbejde med, og som ikke tynger håret.

 

Fab Lab synes:

 

Her kommer Happy Crazy Mine, som med sine vilde farver giver os nostalgiske flashbacks fra 90'erne. Inde i tuben er der et cremet produkt, der OGSÅ er blåt som tuben, men lidt lysere dog. Interessant! Den dufter ret kraftigt af citrus! Ganske dejligt, selv om nogle af testerne hellere ville have haft, at man får et let, lifligt strejf af citrus i stedet for at få en eksplosion af citrus, der virkelig hænger ved. Derudover kan Fab Lab godt lide hårkure på tube, så man lettere får den sidste klat ud.

 

Noget, som testpanelet synes er godt ved denne hårkur, er, at man ikke behøver at bruge en kæmpe klat. Det er så nemt at fordele i længderne, hvilket gør denne hårkur meget drøj i brug - du behøver altså ikke bruge særlig meget ad gangen. Så den holder til mange omgange! Der blev den lige endnu mere prisvenlig.

 

Du kan lade hårkuren sidde i så længe, du har lyst til. Det er ikke den slags hårkur, der gør håret fedtet, hvis den sidder i for lang tid, så du har masser af tid til at barbere benene eller scrubbe kroppen. Bagefter føles det, som om dit hår har fået nyt liv og ny glans! Den giver dog ikke den der fede, indkapslende følelse, som nogle mere næringsrige varianter kan have. Hvis du har supertørt hår, er der risiko for, at du synes, den er for blid. Fokus er virkelig på fugt og ikke på næring!




True Soft Masque, Maria Nila

Passer til dig, som:

 

Vil have ultrabløde lokker og beskyttelse mod UV-stråler på samme tid.

 

Fab Lab synes:

 

Lad os sige det sådan her: Der er en grund til, at Maria Nilas hårpleje er hypet, anerkendt og bestselling. Her snakker vi høj kvalitet, vegansk og fri for både parabener og sulfater. Det kan man ikke sige nej til! Det første, testpersonerne lagde mærke til, da de åbnede Maria Nilas hårkur, er duften og konsistensen. Når man graver fingrene i den lille, stilfulde krukke, føles det som den slags luksuriøse, håndpiskede smør, man får på fine restauranter - på den GODE måde. Den smelter ind i håret, som om dit hår har ledt efter hårkuren hele livet. Duften er også dejlig og hverken for meget eller for lidt.

 

Testerne giver også pluspoint for, at den kun tager tre minutter for at virke. Men du kan dog sagtens lad den sidde længere, hvis du vil give dit hår lidt ekstra kærlighed. Hop ud af badet, benyt lejligheden til fx at børste tænder, og så er det tid til at skylle produktet ud. Påfør det i håndklædetørt hår for at få det bedste resultat, og husk altid at bruge balsam bagefter for at forsegle hårets skællag.

 

Men hvad med resultatet, tænker du måske? Du får MASSER af fugt og den lovede anti-frizz effekt! På en eller anden måde føles håret straks sundere. Det bliver også silkeblødt, glansfuldt og supernemt at rede ud. Flere testere insisterede på, at de aldrig vil bruge en anden hårkur igen. Bedre bedømmelse skal man lede længe efter! Sidst, men ikke mindst, skal det nævnes, at hårkuren også beskytter mod slitage fra UV-ståler. Det gør den perfekt til sommermånederne. Afslutningsvis forsøgte redaktionen at presse nogle ulemper ud af testpanelet, men de kunne simpelthen ikke komme i tanke om noget!



Deep Moist Hairmask, Waterclouds

Passer til dig, som:

 

Har tørt hår og har brug for en trofast hjælper, der giver dit hår en jævn tilførsel af fugt.

 

Fab Lab synes:

 

Har du tørt og porøst hår? Så behøver du ikke lede længere, for Waterclouds er måske noget for dig! Deep Moist Hairmask kommer i en stor, dejlig 250 ml krukke og er en af de mest generøse til prisen. Duften var lidt for meget for de duftfølsomme testere, mens nogle satte pris på parfumeringen, der minder om nyvaskede lagner.

 

Man kan ret nemt komme til at tage for meget produkt, for det er virkelig indbydende at tage en stor klat - men man behøver kun at tage en lille smule takket være den koncentrerede sammensætning. Den indeholder ingredienser som keratinkompleks, solsikkekerneolie, panthenol B5 og hyaluronsyre. Når du har påført det i håret, skal du lade det sidde i mindst fem minutter. Perfekt til dig, der ofte har travlt med at komme ud af badet!

 

Så snart man skyller det ud, kan man fornemme, hvordan det tørre hår straks føles vidunderligt glat og blødt igen. Det er tydeligt, at håret får et ægte fugtboost! Denne stjerne af et produkt er velegnet som en go-to-hårkur, der gør håret glat og giver fugt til hverdag!



Hydrate Me Masque, Kevin Murphy

Passer til dig, som:

 

Vil have FUGT med store bogstaver, koste hvad det vil!

 

Fab Lab synes:

 

Hvis du vil have en VIRKELIG fugtgivende hårkur og er ligeglad med resten - uanset hvad der skal til, "jeg er her for at redde mine knastørre spidser"-agtigt - så er Kevin Murphy din nye bedste ven. Hydrate Me-serien troner frem med shampoo, balsam og hårkur, der giver det bedste resultat, når de bliver brugt sammen. Fab Lab testede både at bruge produkterne sammen og hver for sig. Uanset hvordan du vælger at pleje dit hår med produkterne, kan du være sikker på én ting: der er dømt masser af fugt! Håret bliver mere glansfuldt, frizz reduceres, og længderne bliver lettere at rede ud. Men det, at håret føles gennemfugtet, er virkelig den store fordel ved denne hårkur. Selv testpanelets største skeptikere løftede øjenbrynene i respekt.

 

Som alle Kevin Murphy-produkter har denne hårkur en ret kraftig duft. Det kan være godt at vide, hvis man er følsom over for stærke dufte. Men den dufter så til gengæld virkelig dejligt og friskt, hvilket er meget typisk for mærket. Prøv at finde et Kevin Murphy-produkt, der ikke dufter vidunderligt? We’ll wait! Med hensyn til konsistens er den lidt mere flydende end flere andre i testen. Det gør den usædvanligt nem at fordele i hårets længder. Det kan føles, som om du skal komme meget produkt i, da det forsvinder hurtigt i håret, men lad dig ikke narre. Du kommer hurtigt til at opdage, at den virkelig er fordelt overalt.

 

Og så en super ting, som testerne næsten glemte at nævne, da det er lidt af en selvfølge blandt Kevin Murphys produkter: Denne lækre hårkur kommer i en pumpeflaske. Det betyder, at du kan påføre den i håret med én hånd. Så vanvittigt praktisk! Testerne forstår ikke, hvorfor ikke alle hårkure er sådan? De er dog ikke helt tilfredse med selve pumpen. Den er lidt træg, når den skal op fra den nedtrykkede position, så man skal nogle gange vente med at trykke på den igen. Nå, men hvad gør det om 100 år?

Bond Intense Moisture Mask No.8, Olaplex

Passer til dig, som:

 

Vil have det bedste af det bedste.

 

Fab Lab synes:

 

Mange hårkure er gode, men der er faktisk ingen, der kan måle sig med denne fra Olaplex. Det blev hurtigt slået fast blandt testerne! No.8 Bond Intense Moisture Mask får flere i Fab Lab til at tabe både næse og mund, så fantastisk er den. Det er en helt fantastisk hårkur, som giver dig det blødeste og mest glatte hår, du kan forestille dig. Flere i testpanelet stod ÆGTE og måbede af forbløffelse. Deres hår har aldrig været så skinnende og glat!

 

Hvis du har meget filtret hår, som bliver kruset og uregerligt af selv den mindste brise, vil du blive helt vild af lykke, hvis du prøver Olaplex No.8. Den gør håret næsten latterlig let at børste igennem. Især en af testerne var helt lykkelig over den effekt. Normalt ville hun være nødt til at stå og børste bitte små sektioner af sit hår ad gangen. Men efter at have brugt Olaplex går det let som en leg. Altså som i whaat... er det muligt?

 

No.8 Bond Intense Moisture Mask reparerer ikke kun håret med det unikke Olaplex-molekyle og gør det blødt, men passer også til dig med tørt og træt hår. Det er en helt magisk fugtgivende hårkur. Du kan allerede begynde at kysse dine krusede, tørre spidser farvel - hvis du altså lægger den i kurven! Magisk! Det var svært for panelet at fokusere på andet end de helt fantastiske effekter af Olaplex No.8, men da vi bedte testerne om at udpege et par ulemper ved denne lækkerbisken, kom de frem til én: Det er ikke den billigste hårkur, der findes. Men heldigvis er den ret drøj i brug. Ca. et pump er nok til at dække skulderlangt hår.

03 feb, 2022
Af: Skønhedsredaktør Linn Eliasson

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar

    Vær den første til at vurdere artiklen

    Black Week deals, du bare MÅ have: 15%, 30%, 70%