Bedst i test: Håndcremer

Lyko tester håndcremer fra Rituals, Clarins, L’Occitane og mange flere. Her kan du læse, hvilke der var bedst i testen!

17 jan, 2022

Mangler du en god håndcreme til dine tørre hænder? We got ya! Vores trofaste og grundige testpanel har studeret, duftet til og smurt hænderne ind i sortimentets bestsellere. Scroll ned, hvis du vil se deres dom!

Bedst i test: Håndcremer

The High Five, Mantle

 

Passer til dig, som:

 

Ikke blot vil blødgøre, men også reparere huden på hænderne.

 

Fab Lab synes:

 

Mmmm... Mantle! Det burde være deres nye slogan. Testpanelet har nemlig nærmest lyst til at spise den her luksuriøse håndcreme med CBD (OBS, gør det ikke!). Når du påfører The High Five dufter den supergodt af citrus og ingefær, synes testpersonerne. Det gør, at den føles virkelig frisk! Håndcremen kommer på tube med kliklåg. Designet er stilrent, og det er derfor en håndcreme, man gerne vil have liggende fremme på skrivebordet. Sjovt navn, synes et par i testpanelet, der elsker far-humor. 

 

Denne håndcreme fra Mantle giver en helt igennem luksuriøs følelse. Den trænger hurtigt ind i huden og er dermed nem at påføre. Huden ser også ud til at elske den, selv de tørreste hænder er blødgjorte. Smør cremen på hænderne efter behov og mærk, hvordan huden absorberer den som en svamp. Udover den beroligende ingrediens CBD, indeholder cremen også rigtig lækker havreolie og blødgørende sheasmør.

 

Fokus i Mantles håndcreme ligger på dens reparerende egenskaber. CBD styrker effektivt hudens beskyttende barriere, ifølge produktbeskrivelsen. Testpersonerne oplever selv, at det virkelig passer! Her får du poter bløde som en killings. Eneste minus er prisen, men du får kvalitet for pengene! Konsistensen er i den tykkere ende, uden at være for tyk. Den glider let ud af tuben, uden at være for flydende. Det gyldne snit, helt enkelt!

 

No Dry Hands Moisturizer, Scratch


Passer til dig, som:

 

Synes at det eneste, der giver rigtig mening, er en håndcreme med pumpe!

 

Fab Lab synes:

 

Testpanelet tror ikke deres egne øjne! En håndcreme med pumpe? Oh yes! Så praktisk. Emballagen og påføringen får derfor store fede pluspoint fra panelet. Derudover trænger håndcremen fra Scratch superhurtigt ind i huden, og du behøver derfor ikke gå og vente på at kunne bruge dine hænder igen.

 

Fab Lab roser desuden denne håndcreme for dens evne til virkelig at fugtgive og pleje hænderne. En af testpanelets partnere, hvis hænder er tørre som sandpapir efter udendørsarbejde, prøvede håndcremen og selv det kunne den klare! Efter en uges tid blev det konstateret, at “Jeg kommer aldrig til at købe en almindelig håndcreme i supermarkedet igen”. Nej, har man først prøvet cremen fra Scratch, så er der ingen vej tilbage. Det her er et prof-produkt! 

 

Er det blodappelsin, den dufter af, gætter en i testpanelet, og det er faktisk rigtigt! Håndcremen fra Scratch har noter af både mandarin og blodappelsin. Os andre almindelige dødelige synes nok bare, at den dufter friskt og behageligt. Duften er heller ikke alt for stærk, hvilket flere i panelet godt kan lide. Nok kan vi godt kan lide parfume, men der er grænser! Sidst men ikke mindst vil testpersonerne understrege, at der faktisk ikke er nogen ulemper ved den her håndcreme. Den trænger hurtigt ind, gør, hvad den skal og har pumpe - what’s not to like?

 

Hand & Nail Treatment Cream, Clarins


Passer til dig, som:

 

Vil have en populær klassiker, der virkelig lever op til sit ry.

 

Fab Lab synes:

 

Her har vi håndcremernes Rolls Royce! Skønne Clarins laver fantastiske, plejende kropsprodukter. Hand & Nail Treatment Cream er en luksuriøs håndcreme, som man nærmest bliver afhængig af at påføre! Den dufter vidunderligt af blomster og kommer i en stor tube med skruelåg. Emballagen er rigtig flot og føles som god kvalitet. Størrelsen gør, at den ikke er så nem at have med i tasken, men er bedre at have stående hjemme ved håndvasken eller på skrivebordet. Dens størrelse betyder derimod, at den holder længe.

 

En anden fordel ved denne lækkerbidsken fra Clarins er, at den hurtigt trænger ind i huden. Den efterlader heller ikke skyggen af en klæbrig, fedtet hinde. Testpanelet oplever den som en fantastisk fugtgivende og plejende håndcreme. Ifølge projektbeskrivelsen plejer cremen også tørre negle og neglebånd. God bonus! Der er altid pluspoint til multifunktionelle produkter.

 

Cremen indeholder sesamolie og sheasmør, som blødgør huden i dybden. De fugter ikke kun, men forhindrer også revner i at opstå. Konsistensmæssigt er der tale om en ret tyk creme, men bestemt ikke fedtet. Den er lige tilpas! Det, der kan være godt at vide, er, at den dufter ganske kraftigt af den karakteristiske blomstrede Clarins-duft (du ved, hvad vi mener, hvis du har prøvet deres hudpleje før). Er det måske hyacint? Den dufter virkelig GODT med store bogstaver, men måske bare lidt for meget. Ja, undskyld, Clarins, we love you anyway!

 

The Ritual Of Ayurveda Hand Balm, Rituals


Passer til dig, som:

 

Elsker Rituals’ spa-duftende kropspleje!

 

Fab Lab synes:

 

Rituals’ håndcremer, showergels og parfumer er uhyre populære og dét forstår testpanelet godt. Her har du en håndcreme med duften fra den populære serie The Ritual of Ayurveda. Mums! Dig, der elsker denne tunge, men samtidig bløde og runde duft, vil falde pladask for håndcremen også. Tuben er perfekt at have med sig i tasken, så den er tilpas lille og flad. Tuben har kliklåg og er flot rød ligesom resten af serien. 

 

Mærkeligt nok kalder Rituals produktet for en “balm”, men det har absolut intet med en balm at gøre, mener testpersonerne, der er vant til at arbejde med begrebet. En balm er normalt tykkere og har en anden tekstur. Denne creme føles mere som en klassisk håndcreme. Konsistensen er tynd, men ikke for flydende. Den er heller ikke alt for rig, som en balm kan være, men er mere passende.

 

Testpersonerne uddeler en lille stjerne for, hvor hurtigt Rituals’ håndcreme synker ind i huden. Det gør den rar at påføre. Cremen indeholder indisk rose og mandelolie, som gør hænderne både bløde og fugtede på ingen tid. Nogle ulemper? Ja, alle der har prøvet Rituals’ produkter før ved, at de dufter fantastisk og LÆNGE. Hvis du foretrækker mindre parfumerede produkter, er dette ikke noget for dig. Hvis du derimod er Rituals fan, bliver du ikke skuffet!

 

Shea Hand Cream, L'Occitane


Passer til dig, som:

 

Vil have en rigtig tyk og lækker håndcreme, der plejer huden!

 

Fab Lab synes:

 

Det her er testens absolut tykkeste håndcreme, da den har en meget rig formel. Den er næsten så rig, at den føles mere som en balm end en håndcreme. Det gør den ekstra fugtgivende og plejende. Perfekt til skadet og ru hænder. 

 

Det er ikke svært at forstå, hvorfor det her er L’Occitanes bedst sælgende håndcreme. Den indeholder blandt andet hele 20 procent sheasmør. Det er imponerende og rene lækkerier for dine små poter. Følelsen af ​​at smøre hænderne ind i cremen er fuldstændig himmelsk. Selvom den er meget rig, så trænger den på en eller anden magisk måde superhurtigt ind og efterlader ikke en fedtet overflade. Ret vildt, synes testpanelet!

 

En anden fordel ved håndcremen er, at den fås i to størrelser. Den ene er perfekt til håndtasken, den anden er bedre på skrivebordet. Testpersonerne er især glade for den lille størrelse. De er vilde med produkter, som man nemt kan tage med sig! Rent designmæssigt så er det den store variant, der vinder i det lange løb. Flottest i testen? Ja, det kunne den godt være! Bare ærgerligt at den har skruelåg. Med kliklåg eller til og med pumpe havde det måske været verdens bedste håndcreme, synes flere i testpanelet.

 

SPA Sweet Iris Hand Cream, By Lyko


Passer til dig, som:

 

Er ude efter en prisvenlig håndcreme, der stadig gør jobbet!

 

Fab Lab synes:

 

Det første Fab Lab lægger mærke til, når de åbner håndcremen fra By Lyko er, hvor skøn konsistensen er. Det føles lidt som en blanding mellem en balm og en håndcreme. Farven er cremet hvid, næsten lidt mat i udseendet. Den føles utrolig fugtgivende og lækker uden at klistre eller være for fed.

 

Testpanelet falder desuden pladask for duften af SPA Sweet Iris Hand Cream. Basen består af blomster, jasmin og moskus. Derefter brydes duftsammensætningen af frugtige topnoter, der giver en skøn kombination af citrus og bergamotte. Det bedste af det hele? Håndcremen er en del af en større serie af kropspleje- og spaprodukter, der dufter lige så skønt. Det rykker i testpersonernes fingre, for at klikke mere hjem!

 

På tuben står der "Thirsty? We got you". Ja tak! Her får du masser af næring og fugt til dine tørre hænder. En anden skøn ting er, at til trods for tubens lille størrelse, så føles den drøj i brug og vil derfor holde længe. Prisen er jo derudover meget overkommelig. Ulemper? Ja, hvad sker der for skruelåg?! Kliklåg, tak!

 

Antibacterial Hand Cream, Nivea


Passer til dig, som:

 

Vil have en effektiv apoteker-håndcreme!

 

Fab Lab synes:

 

Hvad har Gandalf, Dumbledore, Merlin og Nivea til fælles? At de udfører ren MAGI selvfølgelig! Nivea er et af de mærker, som ligesom bare vil os det bedste. Din farmor og mormor købte Nivea, dine forældre gjorde det samme, og nu er det din tur. Denne håndcreme er fugtgivende og nærende, men derudover også antibakteriel. Det er altså en slags håndsprit (bare uden sprit) og en håndcreme i ét. Skal vi lige tage den igen, så det kan synke ind. HÅNDSPRIT OG HÅNDCREME I ÉT. Bare uden sprit. Hvis ikke det er magi, så ved vi ikke, hvad er! 

 

Den her håndcreme bliver hurtigt Fab Labs budgetfavorit. Trods sine imponerende egenskaber koster den kun en slik. Konsistensen er tynd og trænger derfor lynhurtigt ind i huden. SLURP, siger det! Skønt, synes testpersonerne. Så kan du roligt smøre hænderne ind på farten.

Der gives også et par ekstra pluspoint for duften, som er let og frisk. Den bedste duft i testen, synes flere testpersoner, som ikke ønsker at dufte alt for parfumeret. Den er også perfekt til dig, der er følsom for dufte, da den lette duft hurtigt forsvinder. Det eneste, der kan være godt at vide, er, at den virkelig er i den mere flydende ende af skalaen. Vær forsigtig, når du klemmer cremen ud for at undgå at få for meget ud på én gang.

17 jan, 2022
AF: Skønhedsredaktør Kajsa Larnhed

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar

    Vær den første til at vurdere artiklen

    Black Week deals, du bare MÅ have: 15%, 30%, 70%