Bedst i test: Natcremer
Hemmeligheden bag ægte skønhedssøvn? Gode natcremer! Her tester Lykos testpanel bestsellere fra blandt andet Filorga, Biotherm og Clarins.
Huden arbejder hårdt i løbet af natten. Det er faktisk det tidspunkt, huden gennemfører størstedelen af dens cellefornyelse og reparerer de skader, den udsættes for i løbet af dagen. Derfor kan det være en god idé at give et lille skub i den rigtige retning – for eksempel ved at bruge en god natcreme. Forskellen på en natcreme og dagcreme er, at en natcreme ofte har flere aktive ingredienser. Formålet med en natcreme er at stimulere hudens evne til at reparere sig selv. I kontrast kan en dagcreme anses for mere at være som en beskyttende barriere mod ydre påvirkninger i løbet af dagen. Her har vi fundet nogle af vores absolutte BESTSELLERE og ladet testpanelet af kvinder i alle aldre vurdere cremerne under en lang periode. Læs hvad Fab Lab synes om natcremerne i testen og opgradér din skønhedssøvn!
TEST: Natcreme
Cream Time-Filler Night Cream, Filorga
Passer til dig, der:
Leder efter en rig creme, der er udviklet til at bekæmpe rynkerne! Virker på næsten ALLE hudtyper.
Fab Lab synes:
Denne natcreme er som en luftig fugtbombe i en superluksuriøs emballage! Cream Time-Filler Night Cream er rig uden at fedte – næsten lidt som en gel. Efter påføring giver den Fab Lab-folket en silkeblød fornemmelse i ansigtet, som holder hele natten uden at smitte af på hovedpuden. Derudover dufter den lækre natcreme vidunderligt. Testpanelet forstår, hvorfor det er blevet en bestseller. Hvis du har en fugtfattig hudtilstand, kan det dog være et tip at supplere med et fugtgivende serum for at opnå den bedste effekt.
Filorgas natcreme passer til dig, der er 30+ og vil arbejde med alderstegn i huden. Denne godte modvirker alle former for rynker og fine linjer, både dem, du allerede har og nye, der kan komme frem. Et par stykker i panelet oplever en forskel allerede efter, at de har brugt cremen i kort tid. WOW, hva’? Det, der gør, at denne creme ikke får topkarakterer, er, at den ifølge Filorga skal mindske hævelse i huden. Den virker desværre lidt modsat på et par stykker i testpanelet, som i stedet vågner op med lidt hævet hud om morgenen, hvilket de ikke gør med andre natcremer. Hvis du er ekstra sensitiv overfor for eksempel poser under øjnene, er det her ikke den rette creme for dig.
Rent indholdsmæssigt er denne natcreme fra Filorga propfyldt med skønne ingredienser som hyaluronsyre, rapsolie og mandelolie kombineret med aktive syrer, der giver en mild peelende effekt. Påfør produktet efter rens af huden om aftenen ved let at massere den ind i ansigtet og se huden blive forbedret dag for dag!
Overnight Transformation Complex, Exuviance
Passer til dig, der:
Vil vågne op med en superglat hud, og som vil have din natcreme i en hygiejnisk beholder.
Fab Lab synes:
Bliv ikke overrasket, hvis du får lyst til at strejfe huden med hænderne igen og igen for at kunne nyde den glatte hud om morgenen. Hvad skyldes det? PHA-syre i natcremen fra Exuviance! Syren virker mildt eksfolierende og tilfører masser af fugt. Huden får desuden masser af glød! Overnight Transformation Complex indeholder ingredienser, der styrker hudens beskyttelsesbarriere og reparerer den, mens du sover. Intet mindre end fantastisk!
Exuviances natcreme kommer i en beholder, der ved første øjekast ser lidt kedelig ud og slet ikke luksuriøs. Men … Beholderen med pumpe er slet ikke så dum! For eksempel slipper du for at pille i cremen, og på den måde komme til at tilføre en masse bakterier til cremen ved anvendelse. Den holder dermed længere og er nem at dosere. Hygiejnisk og smart! Emballagen er et stort plus i dette tilfælde. I øvrigt giver panelet pluspoint for denne natcremes duft. Mens du smører dig ind, stiger en beroligende aroma af kamille – det helt rette valg for at komme i en søvnig stemning.
Ud fra konsistensen er selve cremen let og samtidig rig. ”Lidt som en gel-creme” siger en af testpersonerne. Konsistensen gør den nem at smøre ud og få til at række til hele ansigtet. Overordnet er det en fin karakter for Exuviances creme i denne test. Husk at arbejde cremen forsigtigt ind i din hudplejerutine. Natcremen er tilpasset dig med sensitiv hud, men er samtidig propfyldt med aktive ingredienser. Derfor kan det være en god idé at tage det lidt forsigtigt og vænne huden til cremen ved at bruge den et par dage om ugen til at starte med, hvis din hud let bliver irriteret og reagerer på nye cremer.
Rénergie Multi-Glow Night Cream, Lancôme
Passer til dig, der:
Vil have en vildt luftig anti-age natcreme med masser af glød, og som føles superluksuriøs på overfladen og underfladen!
Fab Lab synes:
Der går øjeblikkeligt et sus af genkendelse gennem testpanelet, da de finder ud af, at Rénergie Multi-Glow Night Cream fra Lancôme skal være med i testen. Denne natcreme er virkelig blevet omtalt (blandt andet på svensk tv i programmet ”Sanningen om hudvård” på SVT). Rénergie Multi-Glow Night Cream giver glød og en opstrammende anti-age effekt til alle hudtyper, men er mest effektiv på moden hud. Cremen er lyserød i farven og dufter præcis, som vi er vant til, at Lancôme gør - luksuriøst!
Det er ikke en hemmelighed, at det her er en ganske bekostelig natcreme. Cremen er dog relativt drøj i brug, hvilket muligvis er det, der gør, at den er pengene værd. En lillebitte mængde er nok til hele ansigtet. Cremen trænger hurtigt ind i huden og giver en skøn og luftig fornemmelse. Hvor blev soverynkerne af? Det er ikke mærkeligt, at denne perle ofte bliver udsolgt lige så snart, den kommer på lager!
Det er vigtigt at vide, at Lancômes natcreme indeholder mange aktive ingredienser. Det er en stor fordel, MEN da cremen har masser af anti-age egenskaber kan det være en god idé at bruge den sparsomt, hvis din hud ikke har så stort et behov for disse ingredienser. Effekten kan overstimulere huden. Det kan resultere i ubalance. Alt i alt lever denne natcreme op til hypen. Den tilfører optimal fugt, giver huden flot glød og passer til alle i testpanelet, trods forskellige hudtyper. Det er jo et lille mirakel i sig selv!
Night Cream, Maria Åkerberg
Passer til dig, der:
Vil have økologisk hudpleje til tør og moden hud.
Fab Lab synes:
Hvad ville en test af natcremer være uden en økologisk og vegansk variant fra Maria Åkerberg? Denne godte har et meget simpelt navn. Night Cream er nem at bruge og trænger hurtigt ind i huden uden at klistre. Den passer særligt godt til dig, der vil have masser af fugt, men som ikke er så vild med, når en natcreme føles for tyk. Nej tak til fedtede pletter på hovedpuden!
I øvrigt er det en skøn økologisk creme, der virker rammer plet med eco beauty. Squalene og A-vitamin fra hybenroseolie modvirker pigmentpletter og alderstegn som rynker. Husk at der er AHA-syre i denne natcreme, som gør huden sensitiv overfor solen. Derfor skal du kun bruge den om natten, som er formålet med cremen. Udover den lille detalje er AHA-syren så lækker, da den blandt andet fjerner døde hudceller. Det er en fantastisk ingrediens for dig, der vil vågne med en strålende hud. Love it!
Det eneste, der skiller vandene ved denne creme, er dens duft. Maria Åkerbergs natcreme dufter lidt af nåletræer - det er skønt, hvis du er til det, men hvis du ikke er, er den måske ikke noget for dig. Sidst men ikke mindst passer natcremen fra Maria Åkerberg til dig med normal til tør hud. Påfør på fugtet ansigt for den bedste effekt!
Overnight Bright Vitamin C Sleeping Cream, Lumene
Passer til dig, der:
Vil have en vegansk og meget budgetvenlig natcreme med ekstremt fugtgivende egenskaber.
Fab Lab synes:
Lumene, ÅH LUMENE! Det finske skønhedsmærke står for 20 % af Finlands salg af skønhedsprodukter. Det er derfor en god idé at lære at udtale navnet. “Loomenee” er nemlig kommet for at blive! Denne natcreme er en del af en serie, der har nordisk natur i fokus. Overnight Bright Vitamin C Sleeping Cream indeholder 87 % naturlige ingredienser, blandt andet multebær og naturligt kildevand. Cremen er også vegansk. Lækkert! Både huden og samvittigheden har det godt, og natcremen er endda også venlig mod pengepungen. Cremen er hver eneste krone værd!
Duften? Den er dejlig! Lumenes natcreme dufter naturligt, lidt syrligt og behageligt. Et par stykker i testpanelet ville måske foretrække, at den var en lille smule mindre parfumeret. Duften lægger sig hurtigt, hvilket gør det til en hurtigt overstået detalje. Derudover har den god effekt på alle i panelet - både dem, der har akne og tør hud. Hvis det ikke imponerer dig, ved vi ikke, hvad der gør?!
Også natcremens ingrediensliste roses af Fab Lab. Her findes du blandt andet skøn hyaluronsyre og C-vitamin. Det er supergode ingredienser her om sommeren, hvor glød er alfa og omega. Her får du maksimal glød!
Multi Active Nuit, Clarins
Passer til dig, der:
Er mellem 25 og 30 og vil behandle hudens første alderstegn.
Fab Lab synes:
Multi-Active Nuit passer til normal til tør hud. Den guddommelige natcreme fra Clarins har en meget glat og blød konsistens, der gør, at den er nem at påføre. Testpanelet bruger en mængde på størrelse med en ært, og det er nok til, at natcremen bliver fordelt jævnt og fint i ansigtet. Duften er også et stort plus. Clarins’ magiske natcreme har en svag duft af jasmin. Den parfumerede duft er så svag, at du kan bruge cremen, selvom du er sensitiv overfor duft.
Natcremen fra Clarins får også bonuspoint for at indeholde en masse lækkerier, der er gode for huden: Ekstrakt af tidsel, kiwi, valmue, antioxidanter, hyaluronsyre og Clarins’ ikoniske anti pollution komplex. Det gør denne natcreme til en smagfuld cocktail, der forebygger alderstegn, mindsker tegn på stress og mangel på søvn samt (naturligvis) fugter i dybden.
Fab Lab er VILDE MED, at dette produkt har anti-age effekt og samtidig er målrettet til en forholdsvis ung målgruppe, da man til tider hører om, at anti-age egenskaber er unødvendige for bestemte aldre. Endelig et anti-age produkt til en yngre målgruppe! Det eneste minus ved denne natcreme fra Clarins er, at desværre hurtigt forsvinder. Den lille beholder er ikke så drøj i brug.
Blue Night Therapy, Biotherm
Passer til dig, der:
Er over 35 og vil have fugt, fugt, fugt!
Fab Lab synes:
Blue Night Therapy fra Biotherm er utroligt nem at påføre og trænger hurtigt ind i huden. Denne natcreme gør, at din hud føles BLØØØD med det samme efter påføring. Det er en superdejlig følelse! Derudover er Biotherms natcreme forholdsvis tyk i konsistensen, mere som en rig creme fremfor en let gel. Trods det føles den ikke meget fedtet. Det kan Fab Lab lide!
Blue Night Therapy indeholder Biotherms signaturingrediens life plankton, som skulle gøre underværker for træt og trist hud. Og det virker! Testpanelet synes, at huden helt sikkert føles mere spændstig og fyldig efter regelmæssig brug. Hvis du ønsker fugt, bliver du heller ikke skuffet af denne cremes resultater. Huden bliver virkelig fugtet i dybden. Tørhed på hudens overflade forsvinder på rekordtid! Det her er præcis det, dit ansigt vil have inden sengetid for at få velfortjent skønhedssøvn.
Til sidst vil vi nævne, at natcremen har en god og frisk duft, men også lidt stærk. Hvis du er sensitiv overfor duft, kan det være klogt at undgå denne creme. Den gode nyhed er dog, at duften hurtigt forsvinder efter påføring. Måske er det værd at tage chancen og prøve den? I så fald er det på eget ansvar. Duftsensitive læsere er advaret! Og til jer andre: Vi ses i kassen!
BEDST i test: Natcremer
Anmeldelser & kommentarer
Vær den første til at vurdere artiklen