Bedst i test: Øjencreme

Vi tester øjencremer, der hjælper mod træthedstegn fra søvnløse nætter! Læs videre og opdag hvilken øjencreme, der er bedst i test.

06 aug, 2021

Det siges, at øjnene er sjælens spejl, men i så fald er vores sjæle ikke andet end ekstremt trætte. Mørke rander, poser under øjnene og hævelse – det er bare nogle af de ting, der kan opstå efter en nat med dårlig søvn, tidlige morgener og travle dage. En god øjencreme beroliger området omkring øjnene og lindrer de træthedstegn, du går rundt med. Her har Fab Lab sat et par udvalgte eksklusive øjencremer på prøve.

Test: Øjencremer



Truth Banana Bright Eye Cream, Ole Henriksen

 

Passer til dig, som:

 

Leder efter en opfriskende øjencreme og primer i ét produkt.

 

 

Fab Lab synes:

Præcis som med alle andre produkter i Banana Bright-serien får du dig en lille dosis endorfiner ved bare at kaste øjnene på den lille søde beholder. Ole Henriksens øjencreme kommer i en klar orange emballage, som giver hint om den energi, som produktet kommer til at tilføre dit øjenområde! Indeni har øjencremen en blød karamelfarve og glitrer svagt i skinnet fra badeværelseslyset. Testpanelet kan næsten ikke få armene ned! Efter at have renset ansigtet og smurt dig ind i din sædvanlige ansigtscreme, bruger du øjencremen fra Ole Henriksen ved forsigtigt at dyppe en finger ned i beholderen og derefter fordele cremen omkring øjnene. Bemærk! Det er kun nødvendigt med meget lidt af produktet for at dække hele området.

 

Hvad så med resultatet? Allerede efter første anvendelse mærker testpersonerne en blød og fugtet fornemmelse. Huden omkring øjnene er ekstremt sensitiv (cirka lige så sensitiv som sjælen efter et hårdt break up), men ved kontinuerligt at bruge denne øjencreme, føles den på magisk vis ikke lige så skrøbelig. Ole Henriksen angiver også, at dette produkt virker lidt som en primer og giver længere holdbarhed til din makeup. Det virker til at være rigtigt, mener testpanelet. For det første virker den karamelfarvede creme let udjævnende på huden. Bare dét får de mørke rander under dine øjne til at blive skjult. Dertil gør den huden fugtet og klar til concealer, som smelter sammen med cremen på et øjeblik. Bye bye, mørke rander!

Det er værd at nævne, at det her ikke er en øjencreme, der modvirker poser eller hævelse under øjnene, men først og fremmest opfrisker. Hvis du leder efter en øjencreme mod hævelse, er dette med andre ord det forkerte valg. Testpanelet ville ønske, at de kunne slippe for at dyppe fingrene i beholderen og dermed modvirke bakterier. Sidst men ikke mindst får Ole Henriksens øjencreme plus for, at den indeholder en masse gode ting, som huden slubrer i sig. Blandt andet tre kilder af C-vitamin, kollagen, appelsin, citron, hyben, gojibær og havtornekstrakt. Det lyder som en lækker frokost på en vild salatbar et hipt sted, men det er det ikke. Det er bare øjencremen fra Ole Henriksen!




All About Eyes Rich, Clinique

Passer til dig, som:

Vil have en øjencreme, der ikke skaber irritation. Denne godte fra Clinique passer til de fleste hudtyper.

 

Fab Lab synes:

Denne øjencreme fra Clinique dufter næsten af ingenting og er dermed god for dig, der er sensitiv over duft. Derudover er den meget blød og nem at smøre på huden. Den giver ikke den mindste form for irritation, trods det faktum at flere i testpanelet har sensitiv hud. Bare dét i sig selv gør, at den er hver eneste krone værd! Øjencremen skal bruges cirka 1-2 gange om dagen som en del af din hudplejerutine.

 

Cliniques øjencreme siges at mindske linjer og hævelse omkring øjnene, hvilket ville være FANTASTISK, men det er svært for testpersonerne at afgøre en tydelig effekt. Måske kan den lovede effekt først ses efter længere tids brug. I skrivende stund har testpersonerne testet øjencremen i løbet af otte uger. Det, som derimod er klart som et lyn fra himlen, er, at Cliniques øjencreme giver masser af fugt, fugt og mere fugt! Fab Lab anbefaler desuden, at den kan bruges som natmaske til øjnene, da den er meget rig. Påfør blot et lidt tykkere lag under øjnene og lad virke i løbet af natten. Cremen skaber på den måde en fugtbarriere, som modvirker, at irriterende substanser skal trænge ind i huden.

Sidst men ikke mindst får denne øjencreme også point for emballagen. Den lyserøde beholder med sølvfarvet låg føles både luksuriøs og cute på samme tid. Bare dét vækker et stærkt “MÅ eje den”! Det eneste, der kan være godt at have styr på, inden du klikker denne godte hjem er, at den faktisk er UTROLIG rig. Brug kun en lille mængde, ellers er der en risiko for, at du kan få talgknopper, særligt hvis du har fedtet hud. Ellers har testpanelet kun rosende ord at sige!




Life Plankton Eye, Biotherm

 

Passer til dig, som:

Kan lide en superdrøj, let gelcreme propfyldt med styrkende ingredienser!

 

Fab Lab synes:

Hold på hat og briller, for her kommer en kølende, velduftende og meget drøj gelcreme fra Biotherm! Denne øjencreme indeholder Biotherms utroligt skønne koncentrat af plankton! Ja, det er ægte plankton. Hvis du ikke allerede har hørt om det, så er det på tide at læse mere om det. Den vanvittigt lækre ingrediens er hentet fra havets dybde og giver fantastiske probiotiske fordele for din hud. Biotherms signaturingrediens er kendt for foryngende egenskaber, og øjencremen i denne lille søde beholder består af hele 5 % plankton. Lækkert!

 

Fab Lab falder pladask for øjencremen fra Biotherm, og de er ikke de eneste. Hele 73 personer har givet Biotherm Life Plankton fem point på Lyko Social. Ifølge Biotherm selv kan du se resultater allerede efter otte dage. Flere i testpanelet føler, at de allerede kan mærke forbedringer inden det. Den første fornemmelse er, at huden øjeblikkeligt føles stærkere, de mørke rander føles mindre, og gløden mere fremtrædende. Eh, wow?!

I øvrigt kan øjencremen fra Biotherm bruges på de allermest sensitive øjne OG til dig, der har sensitiv hud og sensitiv hud omkring øjnene. Win-win! Den slags går altid rent hjem hos Fab Lab. Nogen ulemper? Tja, måske at testpersonerne kunne ønske sig en beholder med pumpe eller en form for applikator. Det ER bevist, at det er uhygiejnisk at dyppe fingrene i samme creme flere gange om dagen. Og Biotherm Life Plankton Eye er så drøj, at du kommer til at have den rigtig længe. Det bliver mange dyp med fingrene! Sidst men ikke mindst er cremen også så drøj, at den er supermeget prisen værd.




Optim-Eyes Eye Contour Cream, Filorga

 

Passer til dig, som:

Leder efter et grundigt fugtboost til dine øjne!

 

Fab Lab synes:

Filorgas øjencreme er utroligt tynd og efterlader huden silkeblød efter påføring. Du kan virkelig mærke, hvordan du grundigt fugtes omkring øjnene, hvilket er et stort plus for dig med tør hud. Fine linjer og mørke rander trylles ikke helt væk, men de forfines en del. Huden omkring øjnene kommer til at se friskere ud, både med det samme og på sigt. Fab Lab konstaterer, at dette produkt passer godt til dig, der har mellemstore rander under øjnene. Hvis du har store “problemer”, skal du måske købe en mere kraftfuld øjencreme end denne fra Filorga. Filorga er rigtig gode til at udvikle øjencremer og har flere, der har vundet priser, så mindst en fra deres sortiment bør passe til netop dig. Du skal vælge denne, hvis du vil have en let creme, der hurtigt trænger ind i huden!

 

I øvrigt giver Fab Lab lidt bonuspoint for en smart emballage, der giver dig en perfekt dosering med en pumpe. Hygiejnisk og lækkert! Filorgas øjencreme dufter ikke af noget, hvilket gør den behagelig for dig, der er sensitiv overfor duft. Det er ekstra vigtigt, når det handler om pleje om øjnene! Den har også en ganske ydmyg pris, hvilket gør helhedsbedømmelsen bedre. For en lille sum får du rigtig gode egenskaber!

Måske ville testpanelet ønske, at øjencremen fra Filorga kunne modvirke poser under øjnene en anelse mere. Her får du ikke supermeget effekt. Det kan dog løses ved at opbevare øjencremen i køleskabet. Så er der ikke meget, der kan stoppe den eller dig for den sags skyld! Filorgas øjencreme skal påføres morgen og aften ved forsigtigt at påføre den omkring øjnene.




Creamy Treatment with Avocado, Kiehl’s

 

Passer til dig, som:

Vil have en lidt tykkere øjencreme, der virker mindst lige så godt som øjenmaske.

 

Fab Lab synes:

Det her er en beroligende og dejlig kølende øjencreme, som tilfører fugt og opfrisker blikket! Øjencremen fra Kiehl’s kan bruges på forskellige måder, og selvom den er meget rig og cremet, trænger den hurtigt ind i huden omkring øjnene. Fab Lab konstaterer også, at den er super at bruge under makeup. Den fede konsistens gør, at den næsten virker lidt som en primer og blander sig med concealer på en meget fin måde!

 

Ved at påføre et tykt lag som øjenmaske virker cremen vidunderligt kølende med det samme - en virkelig dejlig måde at komme ned i gear efter en lang dag, synes Fab Lab! Ved at opbevare den i køleskabet, bliver den ekstra kølende. Husk at påføre øjencremen lidt tid inden du går i seng, ellers er der risiko for, at cremen ender på din hovedpude. Konsistensen af cremen er tyk, men ikke fedtet/olieret. Det kan testpersonerne godt lide, men de vil alligevel give lidt minuspoint for, at det kan gøre cremen lidt svær at fordele. Det kræver øvelse, inden du finder ud af helt præcist, hvordan du skal lykkes med at få et tyndt og jævnt lag. Det er også lidt ærgerligt, at den ikke har en applikator, og at fingrene skal dyppes i beholderen.

Duften af denne øjencreme er meget diskret og frisk. Du kan måske gætte cremens farve ud fra navnet, men den er naturligvis lysegrøn som en avokado indeni (nej, den kan ikke spises!). Øjencremens farve og duft giver skønne spa-vibes hos Lykos testpersoner. Tilføj en ansigtsmaske og en lækker drink i hånden, og du får en helt episk følelse. Befinder du dig i dit eget soveværelse eller på et 5-stjernet hotel?

Psst! Kiehl’s øjencreme får endnu et pluspoint med på vejen for emballagen, som består af 30 % genanvendt materiale.




Total Eye Lift, Clarins

 

Passer til dig, som:

Vil have en vidunderligt fugtgivende øjencreme, som plejer området omkring øjnene.

 

Fab Lab synes:

Denne her øjencreme er meget skøn og fugtgivende. Den virker utroligt blødgørende og giver en vidunderlig fornemmelse omkring øjnene. Konsistensen på øjencremen er blød, og den smelter ind i huden på rekordtid. Bagefter efterlades øjenområdet med en næsten silkeblød fornemmelse. Åh, sikke en følelse af forkælelse! Clarins’ øjencreme dufter heller ikke af noget og er dermed optimal for dig, der er sensitiv overfor duft.

 

Hvis du (ligesom os i Fab Lab) kan lide følelsen af luksus, er du kommet til det rette sted. Emballagen på Clarins’ øjencreme er tung og har en luksuriøs mørkerød farve, der får den til at føles endnu mere eksklusiv. Desuden er det en emballage med pumpe (yes!), hvilket indebærer, at du slipper for at putte fingrene ned i cremen. Hygiejnisk! Det takker testpanelet for. På den måde ved du, at cremen kan holde længe. Øjencremen skal påføres morgen og aften på renset hud. Varm gerne cremen op mellem fingrene inden påføring og fordel derefter cremen jævnt med små, bløde bevægelser.

Er der nogen ulemper? Nej, overhovedet ikke… eller jo, cremen skulle “løfte” øjenområdet, men det føles lidt for optimistisk, synes testpersonerne. Derimod udjævner den ved at give plumping-effekt og giver masser af glød. Resultatet bliver et øjenområde, der ser meget friskere ud! Det er også værd at nævne, at denne godte blandt andet indeholder cassie-voks og økologisk ekstrakt af harungana, som over tid udjævner fine linjer og rynker. Koffein og guarana kombineret med andre økologiske ingredienser hjælper med at reducere mørke rander. En pick-me up-creme! Skønt!


AF: Skønhedsredaktør Kajsa Larnhed
06 aug, 2021
Af: Skønhedsredaktør Linn Eliasson

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar

    Vær den første til at vurdere artiklen

    BAM! Black Friday! Gør årets BEDSTE skønhedskup!