Face mist – bedst i test 2021
Face mist er et genialt produkt og den hurtigste vej til en fugtet hud! Her tester Lyko Fab Lab syv prisvenlige varianter. Læs videre for at finde ud af hvilken face mist, der er bedst i test!
En face mist er den perfekte følgesvend, hvor end du befinder dig. Med kun få tryk på en spray kan du tilføre fugt til huden uden besvær og klistrede fingre, enten som et supplement til din hudplejerutine eller for en opfriskning i løbet af dagen. Simpelt! Men selvom produktet er ganske simpelt, stiller Lyko Fab Lab naturligvis høje krav. Læs videre for at høre, hvad testpanelet synes om face mist fra Ida Warg, Emma S., Indy Beauty, med flere.
Hydrating Face and Body Mist, Ida Warg
Passer til dig, der:
Vil have meget for pengene. Ida Wargs face mist indeholder hele 200 ml og kan både bruges i ansigtet og på kroppen.
Lyko Fab Lab mener:
Hydrating Face and Body Mist fra influenceren Ida Warg har en frisk og skøn duft af… hm, er det måske citrus? Den dufter så vidunderligt, hvilket øger hele oplevelsen af produktet – helt igennem superfrisk! Hver gang Lyko Fab Lab sprayer med misten føres tankernes hen på agurkevand, spa-behandlinger og velvære. Her kan du bare læne dig tilbage og nyde!
Misten er meget tynd ved påføring. Pumpen skaber en lille sky, der fordeles så fint, at det føles som at gå rundt udenfor i en let og lækker tåge. Helt sikkert en WOW-faktor! Du skal ikke være bekymret for, om din makeup ødelægges. Misten lægger sig let som en fjer ovenpå.
Ida Wargs face mist får også pluspoint for at være vegansk, hvilket altid er et plus. Desuden er flasken STOR. Spørgsmålet er, om det her vidunderprodukt nogensinde er tomt – panelet håber det ikke, for så skal der købes en ny med det samme! Den eneste ulempe ved dette fund er, at duften kan føles lidt for kraftig for dig, der er sensitiv.
Facial Mist, Lyko
Passer til dig, der:
Vil have en praktisk, snedig og superprisvenlig face mist med god fordeling, god fugt samt en stilren og simpel emballage.
Lyko Fab Lab siger:
Den absolut mest prisvenlige face mist i hele testen kommer fra Lykos eget mærke og er faktisk RIGTIG god. Der er mange fordele ved dette produkt: Prisen, konsistensen, duften, prisen og dens fugtgivende egenskaber til prisen… fik vi sagt, at prisen også er rigtig god?
Okay, spøg til side. Denne face mist er faktisk mere værd end det, den koster. At bruge Lyko Facial Mist føles som om, at den fineste støvregn kærtegner dit ansigt med den perfekte dosis. Derfor kan den også både bruges over og under makeup. Denne godte er med andre ord den perfekte ven på skrivebordet på en lang arbejdsdag.
Hvis du har overvejet at købe en face mist, men aldrig rigtig har fået det gjort, er Lykos variant et godt sted at starte. Her får du masser af fugt og glød med en god duft, der aldrig bliver for meget. Den eneste kritik Lykos Fab Lab har at give til misten er, at indholdet kan forledes lidt FOR fint. Vi taler lette skyer, der lander lidt hvor som helst. Når du har vænnet dig til at spraye med en god afstand fra ansigtet, opnår du den bedste effekt.
Moisturising Facial Mist, Emma S.
Passer til dig, der:
Vil have en meget fugtgivende face mist, næsten som en let hudcreme.
Lyko Fab Lab mener:
Emma Wiklund er supermodellen, der står bag mærket Emma S., og hvem vil ikke gerne have ’a taste of that’!? En magisk kvinde, der har skabt magiske produkter, der ganske enkelt er fantastiske! Mange af hendes produkter burde få meget mere credit, og det gælder også hendes face mist.
Duften er som en klassisk hudcreme. Det er svært at beskrive det bedre end at Moisturising Facial Mist dufter af fugt. Og misten GIVER fugt. Den virker allerbedst på et rent ansigt, hvor misten øjeblikkeligt trænger ind i huden på et splitsekund! Med det sagt er den også god ovenpå makeup, da den giver helt magisk glød. Ja, den er altså vanvittigt god!
Spray-funktionen er VIRKELIG god. Der kommer masser ud, og produktet fordeles godt. Det er måske ikke de mindste dråber, panelet har set, men det er stadig langt over middel. Den skønne fornemmelse af netop at have påført produktet holder ikke så længe, men det er jo alligevel det bedste ved en face mist – du kan spraye så ofte, du har lyst!
Antioxidant Hydrating Facial Mist, Indy Beauty
Passer til dig, der:
Vil have en 100 % vegansk, fugtgivende og velduftende face mist, der også er god ovenpå makeup.
Lyko Fab Lab siger:
Therese Lindgren er en kendt influencer, der startede Indy Beauty for et par år siden. Hun er veganer, og derfor er hendes produkter også altid 100 % veganske. Face misten dufter meget godt og frugtigt, men Fab Lab kan ikke rigtig sætte ord på, hvilken frugt det er.
Mængden, der kommer ud af produktet, er fin og let, hvilket gør, at du slipper for at føle, at du drukner i mist. En ulempe er dog, at pumpen er en smule sløv, og efter et par ganges brug oplevede panelet også, at produktet lækkede lidt. En produktionsfejl, et uheld eller noget andet? Testpanelet kender ikke årsagen, men face misten fra Indy Beauty er med andre ord ikke så egnet til håndtasken og passer bedre på skrivebordet.
I øvrigt får denne face mist fantastiske ”mm” og ”ooh” for at indeholde C-vitamin og antioxidanter. Da den også virker som en drøm ovenpå makeup, er den godkendt fra alle synsvinkler! Sikke et køb! Køb!
Face Mist Prime & Moisture, IsaDora
Passer til dig, der:
Vil have en face mist i en praktisk emballage, der både kan bruges over og under makeup.
Lyko Fab Lab mener:
IsaDoras face mist er lille, praktisk og et godt valg til håndtasken, hvis du ofte er på farten – for eksempel til en flyvetur eller biltur, hvor luften ofte er tør! Prisen er også lillebitte, men det giver også lidt sig selv, når den indeholder 50 ml. Hvis du leder efter en face mist, der gør lige det, den skal og passer til alle, er det her produktet for dig. Også hvis du har sensitiv hud. Vi siger tak til IsaDora!
Duften er lidt anderledes. Den dufter mere af ansigtsrens end sommerlig citrus, men det er ikke dårligt. Face Mist Prime & Moisture har en frisk duft, men måske ikke helt så frisk sammenlignet med øvrige mist i denne test. Den giver flot glød, beroliger og opfrisker huden, uanset om du bruger den før eller efter makeup. Det er ikke dårligt!
En anden fordel ved IsaDoras face mist er, at du aldrig risikere at føle, at du drukner i produktet. Det, der kommer ud, fordeles fint og magisk, hvilket gør, at den passer perfekt til brug både over og under makeup, uden at ødelægge din basismakeup eller øjenmakeup. Opsummeret er face misten fra IsaDora et klassisk produkt: Pålideligt, prisvenligt og passer til de fleste.
Face Mist, Make Up Store
Passer til dig, der:
Leder efter en face mist, der virkelig giver EKSTREM fugt til tørstig hud!
Lyko Fab Lab mener:
Face misten fra Make Up Store er velduftende, men det er supersvært for testpanelet at præcisere, HVAD den dufter af. ”Syntetiske bananer” siger en person, ”lidt som melon” mener en anden, ”bare skånsomt og friskt” mener en tredje. Uanset hvad er den kølende og opfriskende og præcis det, man har lyst til at give huden på en varm sommerdag. Flasken er stor og indeholder hele 180 ml, hvilket er perfekt – så behøver man ikke at spare på den.
Den her turkise mist indeholder gode ting for huden, både vitaminer og mineraler samt fugtgivende ingredienser som allantoin, opfriskende troldhassel og helende aloe vera. Findes der nogen ulemper? Både ja og nej! Påføringen er ganske generøs, hvilket indebærer, at hvis du holder sprayen for tæt på ansigtet, bliver du lidt våd i ansigtet. Testpanelet ville derfor ønske, at dråberne var lidt mere fine i fordelingen, men man kan jo ikke få alt!
Selvom det her er en face mist og ikke en setting spray, giver den uden tvivl længere holdbarhed til makeup. Hvis du påfører den inden makeup, giver den mere fugt, der gør makeuppen mere holdbar. Hvis du påfører den efter makeup, hjælper den til dels med at fiksere makeuppen, så den holder bedre. Win-win uanset hvad!
Cvit Anti-pollution Face Mist, Icon Beauty
Passer til dig, der:
Vil have en ansigtsmist i en praktisk emballage, der også beskytter mod forurening i luften.
Lyko Fab Lab mener:
Denne flaske fra Icon Beauty giver P E R F E K T påføring. En blød sky af bittesmå dråber lægger sig jævnt over hele ansigtet. Du får øjeblikkeligt skøn glød, og huden føles fugtet med det samme! Følelsen af fugt bliver desuden hængende i løbet af dagen, og du kan endda også mærke det med hænderne, hvis du rør ved huden i ansigtet et par timer efter påføring. Hvor skønt er det ikke? Dette vidunderlige produkt kan også bruges af dig, der har sensitiv hud.
Derudover er denne flaske ikke så stor og indeholder 50 ml. Det er naturligvis praktisk i strandtasken, men produktet er også hurtigt tomt. Fab Lab ville ønske, at den også fandtes i en større beholder. Her bliver det næsten sådan, at man sparer på produktet.
Cvit Anti-pollution Face Mist har en frisk duft, der minder om ferie og sommer! Ligesom navnet afslører, beskytter den mod forurening i luften og mod blåt lys (som kommer fra skærme). Desuden indeholder den C-vitamin, som både beskytter mod frie radikaler og modvirker udtørring af huden, og hypede ingredienser som niacinamid, der styrker hudens barriere. Ganske enkelt alt det, du har brug for i løbet af sommeren!
Anmeldelser & kommentarer
Camilla
3 årSkønt at læse mere om face mist 🌞
Emma S. Moisturising Facial Mist er so far min ALL TIME FAVOURITE! 😍 Men det kunne jo være, jeg skulle prøve nogen af de andre fra testen 😏68 visninger