Skab forårslooks med øjenskyggerne, der er bedst i test

Fab Lab har testet sig gennem udvalget af forårsfriske øjenskyggepaletter. Her er sæsonens mest trendy øjenskygger!

21 mar, 2022

Visse produkter bruger vi den samme af året rundt - mascara for eksempel. Andre får man lyst til at skifte ud med nye, friske og trendy varianter, så snart årstiden skifter. Tænker du på øjenskygge nu? Det gør vi også! En smuk palette kan virkelig gøre forskellen mellem et almindeligt “godmorgen”, når du møder ind på arbejde og et “Wow, hvor ser du sommerlig og frisk ud!”. Derfor har Fab Lab lagt øjenskyggepenslerne frem og primet deres øjenlåg – klar til at teste sig gennem forårets fineste paletter!

Test: Øjenskygger til foråret

Mineralist Eyeshadow Palette Heathered, Bareminerals

 

Passer til dig, som:

 

Vil have en øjenskyggepalette med modne nuancer, der virkelig kan bygges op og med årets trendfarve lilla!

 

Fab Lab synes:

 

Ohøj! Skibet er ladet med seks varme nuancer i forårets trendfarve: lilla! Her får du fire fløjlsmatte farver og to med satinfinish. Øjenskyggerne er hårdt pressede pudder og nærmest så langt fra cremet, som du kan komme. Du skal ikke være bange for at køre godt rundt med penslen i paletten, det er nærmest umuligt at få for meget farve. Bareminerals øjenskyggepalette er perfekt til dig, der omhyggeligt ønsker at skabe perfekte looks ved hjælp af lag på lag-teknikken. Det er ikke den mest pigmenterede palette, men perfekt til at arbejde sig mere forsigtigt frem. Typisk en palette som makeupartister vil kunne lide, fordi den kan bygges så meget op!

 

Noget, der VIRKELIG imponerer er øjenskyggernes evne til at holde hele dagen. Hver og en af de seks nuancer sidder, som da du lagde dem, selv efter mange timer foran skærme med blåt lys strømmende mod ansigtet OG en svedig omgang træning. Ikke dårligt! Særligt de glitrende nuancer holder rigtig godt, synes testpanelet. Øjenskyggerne får også ros for at indeholde rimelig store glitterkorn uden at det bliver for meget. En meget sober palette! Det er også positivt, at du kan påføre øjenskyggerne uden at skulle bekymre dig om, at de smuldrer, og at huden på kinderne pludselig får farve. Minimalt fallout!

 

Nogle testpersoner synes, at paletten var lidt svær at arbejde med, simpelthen fordi den fungerer bedst, når du påfører mange lag. Det tager tid. Er du dygtig med din øjenskygge, er det dog ikke noget problem! Sidst men ikke mindst vil Fab Lab gerne give ekstra pluspoint for de utrolig flotte farver. Denne palette er velegnet til dig, der ønsker at skabe modne, sofistikerede forårslooks. Farverig, men ikke skrigende. Glitrende, men ikke bling-bling. Sidst men ikke mindst - designet er virkelig sødt. Det ligner en lille, lyserød dagbog!

 

Forever Flawless Eyeshadow Palette Hydra Dolphin, Makeup Revolution

 

Passer til dig, som:

 

For små penge vil have en spraglet palette, der kan kombineres i det uendelige!

 

Fab Lab synes:

 

Bare det at denne paletten har ordet "delfin" i sit produktnavn gør os interesseret. Sommerviben er et faktum! I denne ekstremt legesyge palette fra prisvenlige Makeup Revolution får du hele 18 nuancer. De mest fremtrædende farver skifter i pink og blå toner, men der er også en masse skønne jordfarver. Mulighederne for at variere din makeup er derfor uendelige!

 

De 18 skygger kommer i en skøn æske med et stor spejl i låget. Meget praktisk, når du er på farten. Æsken er af metal og sikrer at øjenskyggerne sidder godt fast. Du kan tabe den på gulvet uden de går i tusinde stykker (vi taler af erfaring). Det er et klart plus, synes alle i panelet! Paletten er opdelt, så du har de øjenskygger med mat finish på den ene side, og dem med glitter på den anden. Det forhindrer dig i at få glimmer i dine matte skygger og omvendt. Smart! Der er også et rigtig godt smæk på pigmenterne. Her får du virkelig fede farver, uden at du skal bruge en masse produkt!

 

Til forskel fra de glitrende nuancer i Bareminerals palette er disse glitterkorn ret chunky. Sørg derefter for at påfører primer, inden du påfører øjenskyggerne, så sidder de til perfekt. Det er ikke en lige så moden palette som den ovenstående, men mere legende. Eller måske endda SJOVERE, mener flere i panelet. Testpersonerne kan kun komme på en enkelt ulempe og det er, at paletten mangler de helt lyse nuancer, som man måske kunne ønske sig. Ellers har den alt og til en rigtig god pris!

 

UBU Eyeshadow Palette, Florence By Mills

 

Passer til dig, som:

 

Ønsker at få nøje udvalgte levende nuancer i én og samme palette.

 

Fab Lab synes:

 

Kender du ikke mærket Florence by Mills? Bare rolig. Det er et nyt mærke, der er skabt af ”Stranger Things”-stjernen Millie Bobby Brown. Med pastelfarver, friske produktnavne og kreativitet i fokus, skaber de sjov makeup og hudpleje med den såkaldte Gen Z som hovedmålgruppe. Det første testpersonerne bemærker er, at det er et FLOT produkt – både hvad angår den duochrome indpakning og de ni øjenskygger indeni. Paletten består af en stor shimmerøjenskygge, en glitrende øjenskygge og syv matte. Farverne spænder fra kridhvid og nude til blå, lilla, pink og skinnende guld. Ja, der er faktisk det meste her, men i et mere ydmygt udvalg end i paletten fra Makeup Revolution!

 

Hvis du vil udforske nogle farverige looks, men måske ikke vil købe ti tusinde forskellige øjenskygger på én gang, så er den her noget for dig. Hvis du derimod kun har lyst til jordfarver, er den ikke. Testpanelet kan især godt lide palettens bredde i nuancer! Det er også rart, at de meget stærke farver er balanceret med to lettere, mere simple farver. På den måde kan du få en alsidighed, som du ellers ikke ville have fået. Det er en af ​​de ting, som Fab Lab manglede i paletten fra Makeup Revolution.

 

Testpanelet synes, at du får det bedste resultat, hvis du først bruger en primer og concealer eller foundation. Det danner en god base for øjenskyggerne at hvile på. Hvis du bare påfører farverne på et helt “nøgent” øjenlåg fæstner de ikke lige så godt. Farverne påføres lettest med en flad pensel. Derefter kan du bruge en mere fluffy børste til at blende farverne og udtvære kanterne. Sidst men ikke mindst vil testpersonerne fremhæve prisen, der virker meget rimelig!

 

Eye Shadow Quartet 2 Neo Mint, Isadora

 

Passer til dig, som:

 

Synes god pris, enkelthed og brugervenlighed er det bedste, der findes!

 

Fab Lab synes:

 

Mweep! Her får du en meget lille, sød og handy palette med fire matte øjenskygger, hvor af to er grønne, en er beige og en er brun. Paletten er så lille, at den passer ned i selv de mindste håndtasker. Ja, måske endda i pungen! Trods størrelsen har Isadora dog formået at klemme både et spejl og en lille applikator med. Det kan nærmest ikke blive mere brugervenligt. Det her er paletten for dig, der gerne vil holde det helt simpelt og til en overkommelig pris! Praktisk palette, når du er på farten.

 

Wow, øjenskyggerne er nemme at arbejde med! Isadoras klassiske quad-øjenskygger byder her på meget klare pigmenter, som du ikke behøver påføre lag på lag af. Tværtimod - der er knald på! Det gør, at du hurtigt opnår et resultat. De er også supernemme at blende og sløre ud. Risikoen for at farven klumper er med andre ord minimal! Skyggerne smuldrer heller ikke ned på kinden. Enkelthed er nøgleordet for dette produkt.

 

Prisen er en klar fordel ved alle Isadoras produkter, og også på denne! Man ved altid, hvad man får. Det mærkes, at mærket har eksisteret i LANG tid. Hvis testpanelet skulle kritisere paletten, vil de pege på, at den ikke ligefrem indeholder et væld af nuancer. Du kan lave grøn makeup med en mat finish. That's it. Til gengæld fås den samme palet i rigtig mange forskellige nuancer og koster så lidt, at man sagtens kan købe sig et par stykker. For det fylder heller ikke meget i badeværelsesskabet, så why not?

 

Ultimate Shadow Palette Festival, NYX Professional Makeup

 

Passer til dig, som:

 

Er ude efter en prisvenlig palette med et højt niveau. NYX bliver ved med at være vores budgetfavorit!

 

Fab Lab synes:

 

Elsker du også sommerens mange festivaler? Så er den her palette helt sikkert noget for dig. Ultimate Shadow Palette Festival er en super farverig og sprudlende palette fra den trendy og prisvenlige budgetfavorit NYX. Paletten kommer ikke til at skuffe et eneste øjenlåg! Da testepersonerne åbner æsken, mødes de af 16 højpigmenterede øjenskygger, der matcher hinanden, selvom de optræder i en lang række farver. Ikke dårligt! SÅ elegant og enormt alsidig. Testpersonerne kan ikke komme på en anledning, hvor du ikke vil være i stand til at skabe et look, der passer til med denne palette.

 

Udover det store udvalg af farver finder du også et væld af finishes. Glitrende, mat og metallisk. De er desuden nemme at arbejde med og nemme at både blende med hinanden og fade kanterne. Hvad så med holdbarheden? Sammen med en øjenskyggeprimer holder de længere, end du orker at blive på festivalen! Testpanelet oplever dog, at der er en vis forskel fra øjeskygge til øjeskygge. Nogle holder nemt længe, andre giver dig lidt flere udfordringer. Samlet set er kvaliteten dog god og minimumsniveauet højt – især taget i betragtning af hvad produktet koster!

 

Det er frem for alt de mange forskellige nuancer i denne palette, der gør, at testpersonerne kan lide den. Du kan skabe både en sofistikeret makeup takket være jordfarverne, og et mere vovet look, der skriger FEST, FEST, FEST! Øjenskyggepaletten vil være superfin både om foråret og senere på sommeren, hvor de pigmenterede farver vil spille smukt sammen med din solkysset hud!

21 mar, 2022
AF: Skønhedsredaktør Kajsa Larnhed

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar

    Vær den første til at vurdere artiklen

    Black Week deals, du bare MÅ have: 15%, 30%, 70%