Test: Årets bedste primers!

Bedre end et Instagram-filter! Lykos Fab Lab tester primers, der skjuler store porer, tryller fine linjer væk og får din makeup til at holde bedre.

04 jun, 2021

Hvis du ikke tidligere har prøvet en primer, er det virkelig noget, der kan gå hen og blive en vaskeægte game changer. En primer fungerer som en slags base, der udglatter huden, som du derefter påfører din foundation ovenpå - ja, egentlig ligesom når du maler en væg, og først skal spartle! Den måske bedste egenskab ved en god primer er dog, at den fikserer din makeup og gør, at din makeup holder bedre og længere. Derfor har Lykos testpanel glædet sig til at teste årets bedste primers fra Lumene, Clarins og Filorga OG MANGE FLERE!

Skin To Die For, Peter Thomas Roth

Passer til dig, som:

 

Har fedtet hud og ønsker en mat effekt i t-zonen samt at ”udviske” porerne.

 

Testpanelet synes:

 

Wow, hudens porer bliver ØJEBLIKKELIGT mindre synlige med Skin To Die For fra Peter Thomas Roth! Tror du ikke på os? Prøv at påføre produktet i den ene halvdel af ansigtet først og sammenlign! Primeren udjævner huden præcis, som den skal. Trods det føles den hverken tyk eller tilstoppende, som mange primers ellers har tendens til. Meget imponerende, synes Fab Lab.

 

Peter Thomas Roths primer er nem at påføre og glider let hen over huden. Konsistensen er som en glat, silkeblød creme, hvilket gør den fantastisk at påføre! Ifølge pakken reduceres fedt i huden efter brug i 28 dage. Lykos testpersoner oplevede dog allerede efter første påføring, at t-zonen blev tydeligt mere mat. Primeren er derfor perfekt til dig med fedtet hud eller blank t-zone. 

 

Denne primer scorer fuld plade på næsten alle punkter, men inden du klikker den hjem, vil testpanelet alligvel komme med et lille råd: Brug ikke for meget produkt! Ellers risikerer primeren at blive grynet under din foundation. A little goes a long way. Og så kan primeren forresten også bruges på læberne, så din læbestift lægger sig mere jævnt. Fremtiden er her, mine venner!

Chic Mattifying & Pore Smoothing Primer, Lumene

 

Passer til dig, som:

 

Frem for alt søger en primer, der gør huden mindre blank og giver en mat finish - perfekt til en yngre målgruppe med fedtet hud!

 

Testpanelet synes:

 

Konsistensen på primeren fra Lumene er meget speciel sammenlignet med de andre primers i testen. Da primeren kommer i en tube, forventer man, at den har konsistens som en creme, men da Fab Lab trykker produktet ud af tuben og mærker den mellem fingrene, rynker de på næsen. Konsistensen er lidt træg og grynet... lidt som en tyk blanding af Maizena-mel og vand. Først føles det mærkeligt, men efter at testpersonerne har påført produktet, trækker de deres kritik tilbage. WOW, primeren giver en flot mat finish. Al blankhed forsvinder med det samme, og huden føles glat og blød som en baby! 

 

På trods af den lidt skæve start vokser Lumenes primer altså hurtigt på testpersonerne. Følelsen, når den er påført på huden, er ret fantastisk. Hudens porer udviskes, fine linjer bliver mere diskrete, og der er ikke det mindste spor af skinnende hud. Det føles som om, man har lagt et Instagram-filter på huden, bare IRL! Da panelet påfører foundation oven på primeren smelter de to produkter fejlfrit ind i hinanden, og resultatet bliver meget naturligt! Som i EKSTREMT naturligt.

 

Chic Mattifying & Pore Smoothing Primer giver din makeup en supergod holdbarhed. Efter en laaang arbejdsdag med blåt lys fra computeren og solskin, der brager gennem vinduet ved siden af dit skrivebord, sidder alt fra din foundation til din highlighter fuldstændig, som da du påførte den om morgenen. Der må jo næsten være magi i flasken! Og det bedste af det hele? Denne dyrebare skat er slet ikke dyr! Tak, Lumene.

SOS Primer 02 Peach, Clarins

 

Passer til dig, som:

 

Er over 25 år og er ude efter en primer, der KAN ALT.

 

Testpanelet synes:

 

Geniale Clarins tilbyder deres magiske primer i hele seks forskellige nuancer, der alle korrigerer forskellige hudtilstande. Nuancen 02 Peach, som Fab Lab har testet, er særligt udviklet til at korrigere mørke rander og synlige blodårer. Primeren er let tonet og opfrisker øjeblikket huden. Makeup påføres fint oven på og bliver siddende fantastisk hele dagen. Derudover giver den en MAGISK glød!

 

SOS Primer fra Clarins indeholder noget, der hedder "The High Lumitech Complex", som giver synlig korrigering, lysner og giver huden fornyet nyt liv. Derudover indeholder produktet økologisk sølilje, der tilfører fugt OG et anti-pollution kompleks, der beskytter huden mod forureninger i luften. Hvor skønt er det ikke lige?! 

 

Clarins’ primer får desuden pluspoint for, at ens makeup bliver siddende perfekt hele dagen uden hverken at blive glide af eller sætter sig i tørre klumper. Det er med andre ord en SUPERGOD primer. Der er egentlig kun ÉN ulempe, der gør, at den ikke får topkarakter. Når du smører SOS Primer på huden, afgiver den en let kemisk lugt, som ikke er så behagelig. Heldigvis forsvinder duften næsten med det samme igen. 

 

Prime Time Original Foundation Primer, Bareminerals

 

Passer til dig, som:

 

Ønsker en primer, der tryller porer, tørre områder og fine linjer pist væk.

 

Testpanelet synes:

 

Først og fremmest får Bareminerals’ primer et stort plus for, at flasken har pumpe, så du slipper for at bakse med et skruelåg! Den fylder desuden ikke meget på badeværelseshylden, hvilket også går rent hjem hos testpanelet. Primeren er drøj i brug. To tryk på pumpen er nok til hele ansigtet. Konsistensen er som en gel, hvilket gør den let at arbejde med. Vent et øjeblik, før du påfører din makeup.

 

En stor fordel ved Bareminerals’ primer er, at den fuldstændig tryller tørre områder væk, hvor din foundation ellers kan komme til at klumpe sammen. Det gør den perfekt til dig med kombineret hud! Derudover dækker den fint hudens porer, samtidig med at huden stadig ser helt naturlig ud! Her får du ikke den matte effekt, som du får med for eksempel Lumenes primer, men huden ser tydeligt mere frisk og spændstig ud. Smuk glow! 

 

Som altid får Bareminerals også lidt ekstra pluspoint for at være så hudvenlige. Deres Prime Time Original Foundation Primer er fri for olier, parfumer og konserveringsmidler, hvilket gør at den passer til alle hudtyper. Nogen ulemper? Ja, primeren kommer i den lille smarte flaske med pumpe, men det viser sig måske ikke at være helt så smart, som man skulle tro. Man er nødt til at pumpe et par gange ved første påføring, inden flasken “kommer i gang”. Først kommer der ingenting ud, derefter kommer en tynd væske ud og først efter det kommer produktet ud i den konsistens, man forventer. 

Face Primer, Lyko

Passer til dig, som:

 

Ønsker en nem og fugtgivende primer og ikke har behov for en mat effekt.

 

Testpanelet synes:

 

Denne primer er fra Lykos eget mærke og dufter dejligt af frugt, hvilket gør at den føles frisk og sommerlig. Face Primer føles let på huden, når den påføres og trænger hurtigt ind. Det gør, at du ikke spilder en masse tid i din morgenrutine. Findes der noget værre end at vente på produkter, der skal tørre. Det slipper du for her!

 

Huden føles blød og fugtet, efter panelet har brugt primeren i et par dage. Den giver ikke en mat effekt og heller ikke en overdrevet glød, men mere, ja, tilpas glød! Overordnet bliver resultatet meget naturligt. Fab Lab anbefaler denne primer til dig, der har tør eller moden hud. Til de hudtyper vil dens fugtgivende egenskaber passe godt. Det er guld værd! 

 

Med Face Primer får du meget for pengene. Tuben er nemlig STOR, mens prisen er lille. Et rigtig kup med andre ord. Det, samt at produktet er let at påføre og drøj i brug, gør denne primer til en ægte budgetfavorit. Testpanelet synes, at en mængde der svarer til to ærter, er nok til hele ansigtet! Påfør først din dagcreme, følg op med primeren og derefter er det bare at gå i krig med din foundation og så er du good to go!

 

Pore Express, Filorga

 

Passer til dig, som:

 

Ønsker en mat “blur” effekt samt en rigtig god base under makeup, der får den til at sidde perfekt hele dagen.

 

Testpanelet synes:

 

Hvis hele idéen med en primers er at give dig et bærbart filter, der er bedre end noget, du kan finde på Snapchat, så er det her en klar vinder. Ikke nok med at du får en glat og næsten porefri hud, så indeholder produktet også en masse lækkerier, der er GODE for huden! Det gælder både oleanolsyre, der har en rensende og antiinflammatorisk effekt, såvel som niacinamid B3, den superpopulære ingrediens, der beroliger huden og modvirker urenheder

Mums! Filorga Pore Express giver et dækkende resultat, men er "ikke-komedogen". Det betyder, at den muligvis SER dækkende ud, men egentlig ikke er det. Der er med andre ord ikke noget, der tilstopper porerne eller påvirker huden negativt. 

 

Det er en skøn primer at have på under makeup. Man mærker nærmest ikke, at man overhovedet har makeup på, hvilket jo er den bedste følelse! Kan påføres i hele ansigtet eller lokalt på de områder, du føler har størst behov for det. Pore Express kan også bruges som touch-up i løbet af dagen. Testpanelet kan ikke gøre andet end at bukke og takke. 

 

Ulemper? Fab Lab må virkelig lægge hovederne i blød for at komme på noget dårligt at sige. Jo, så skulle det lige være navnet på produktet, der virker ret usexet og misvisende. “Pore Express”! En stor leverance af porer? Ellers tak! Lav navnet om, Filorga, men lav for guds skyld IKKE om på formlen!

AF: Skønhedsredaktør Kajsa Larnhed
04 jun, 2021
AF: Skønhedsredaktør Kajsa Larnhed

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar

    Vær den første til at vurdere artiklen

    Klik HER for at shoppe hotte beauty deals!