Test: Årets mest populære solcremer til ansigtet!
Hvilken solcreme skal du købe? Lyko Fab Lab har testet solbeskyttelse fra Hawaiian, Biotherm, Shiseido, Dermaceutic og Heliocare 360 med flere!
HALLØJ sommer! Okay, ikke helt endnu – undskyld fra en, der er ivrig efter sol & sommer – men i samme sekund, som de første solstråler kigger frem i foråret, er det faktisk på tide at investere i god solbeskyttelse til ansigtet. Solcremer er det bedste anti-age produkt, du kan bruge, og udover det kan du også undgå smerter fra en solbrændt næse, pande eller solbrændte kinder. Ouch!
Lyko Fab Lab har sprayet og smurt sig ind i hele syv forskellige lækkerier med SPF 50. Læs videre for at finde ud af hvilke solcremer til ansigtet, der er bedst i test. OG! Husk at bruge masser af solcreme. Læs altid på emballagen for at finde ud af, hvor meget solcreme du skal bruge!
Ved du allerede hvilken solcreme, der er bedst? HVAD venter du så på?! Gå direkte til sortimentet HER.
Daily UV Facemousse, EVY
Passer til dig, der:
Søger en SPF i mousseform, der hurtigt trænger ind i huden. Daily UV Facemousse er desuden meget hudvenlig og plejer at passe til selv de mest sensitive hudtyper.
Lyko Fab Lab mener:
Mærket EVY er altid meget grundige med, hvad de putter i deres produkter – det gælder også Daily UV Facemousse. Moussen indeholder aktive ingredienser, som huden kan lide. Kollagen, hyaluronsyre og C- og E-vitamin blandt andet. Mmm, lækkert! Dette vidunderlige produkt har også anti-age effekt, tilstopper ikke porerne og beskytter mod frie radikaler, UVA- og UVB-stråler. Hvor lækkert er det ikke lige?
Start med at ryste beholderen grundigt og husk at holde den nedad, ellers ryger gassen ud. Påføringen af EVY’s solbeskyttelse er nem, og produktet efterlader på ingen måde hvide pletter, som visse solcremer kan gøre – derimod giver den en let mat effekt, som minder om en primer. Hvis du har fedtet hud, bliver dette produkt derfor med garanti din nye favorit. Det er heller ikke noget problem at lægge makeup ovenpå.
Derudover er den helt uparfumeret og passer derfor til de fleste hudtyper! Den har egentlig ikke nogle negative egenskaber… muligvis er den lidt svær at dosere, fordi pumpen kan give en god mængde, der rækker til MERE end ansigtet. Vask ikke overskydende af, men brug så meget på din hud, som du kan. En almindelig fejl er at bruge for lidt solcreme. Don’t be that guy! EVY siger selv, at du skal gå efter en mængde på størrelse med en golfbold.
Psst! Eftersom EVY’s solmousse er i en vakuum-beholder kommer den aldrig i kontakt med syre og holder derfor længere. Lækkert, ikke?
Eau Solaire Hydratante SPF50, Biotherm
Passer til dig, der:
Vil have en SPF, der ikke ødelægger din makeup og samtidig er nem at opfriske i løbet af dagen. Eau Solaire Hydrante er en utrolig let mist med solbeskyttelse!
Lyko Fab Lab mener:
Takket være den lille beholder kan Biotherms solcreme nemt være i håndtasken eller lommen på shortsene, derfor er den et utrolig godt valg til dig, der ofte er på farten. Da solcremen er en mist, vejer den næsten ingenting – endnu en god grund til, at den er nem at tage med for at forbedre solbeskyttelsen i løbet af dagen.
I øvrigt er misten i Biotherms solbeskyttelse meget tynd og mærkes knapt, når den påføres. Det imponerer Lykos Fab Lab, som aldrig har prøvet en så fin solcreme i sprayform. Den er superluftig, og det gør, at den er optimal at bruge ovenpå makeup. På et splitsekund trænger den ind i huden uden at ødelægge din makeup.
Udover at den indeholder fine ingredienser som E-vitamin, er Biotherms solbeskyttelse vandafvisende og bliver siddende, selvom du sveder. Trods det kan det være en god idé at gentage påføringen et par gange om dagen! Det eneste minus med dette produkt er, at duften kan være lidt til den stærke side for dig, der er sensitiv over duft. For alle andre er det derimod ikke noget problem, og duften opfattes også som superskøn og sommerlig!
Sun Clear Stick Uv Protector SPF50, Sheseido
Passer til dig, der:
Vil have en SPF i stiftform, der er nem at tage med, og som klistrer minimalt.
Lyko Fab Lab mener:
Denne SPF er praktisk på flere måder. Sun Colorstick SPF50 er helt transparent, hvilket gør, at den ikke efterlader en hinde nogen steder på huden. I øvrigt er den nem at påføre i og med, at det er en stift. Du slipper altså for at få klistrede hænder!
Shiseidos solstift har en svag duft af citrus, som får testpanelet til at komme i sommerstemning med det samme. Det gør, at den føles frisk uden at føles for parfumeret. Desuden kan den bruges i kombination med makeup. Panelet testede at både bruge den under og senere over foundation, og det gik supergodt! Makeuppen blev siddende!
Det måske absolut mest imponerende med solstiften er, at den har en såkaldt wet force-teknologi, som gør, at solbeskyttelsen bliver stærkere, desto mere sved og vand, den kommer i kontakt med. Det er vanvittigt, og passer perfekt til udendørs træning! Solstiften har også aldersforebyggende egenskaber takket være UVA-beskyttelse, som modvirker pigmentforandringer og solskader. Nogle ulemper? Jo, måske er emballagen ikke den mest tiltalende, men minder mere om en myggestift, men ja ja.. HVEM går op i det?
Gel Oil Free SPF50, Heliocare 360
Passer til dig, der:
Gerne vil udjævne din hudtone, men helst undgå foundation om sommeren. Tinted SPF is love, tinted SPF is life!
Lyko Fab Lab mener:
Hvis du alligevel skal smøre dig ind, kan du lige så godt gøre det ordentligt! Her får du en SPF 50 med en vanvittigt god beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler, HEV (blåt lys) og IR (infrarøde stråler). Cremen plejer desuden også huden og passer til alle, uanset hudtype. Den skaber ikke den mindste form for irritation og føles skånsom for huden, også for sensitiv hud. En person i testpanelet er uddannet hudterapeut, og tilmed hun synes, at cremen er fantastisk!
Denne SPF er tinted og har dermed en let farve, der gør, at den kan føles som en let foundation eller BB-creme. Perfekt om sommeren, hvor du måske ikke ønsker at bruge helt så meget makeup. Brug lidt solpudder efter din SPF, og du er ready to go! Hvis du aldrig har prøvet en tinted SPF før, kan det her være en ægte gamechanger… MEN! Husk at du skal bruge en god mængde af produktet. Hvis du er bange for at få skarpe kanter, så påfør den gerne helt ned langs halsen. Det eneste minus med denne lækre creme er, at der ikke findes så mange forskellige nuancer. Det kan med andre ord være lidt svært at finde den rette nuance, især for dig der har melaninrig/mørk hud.
Denne SPF har en meget, meget tynd konsistens, hvilket gør, at den er ekstremt nem at påføre. Du behøver ikke at bruge en børste eller svamp, du påfører den bare med fingrene. Brug dog ikke for meget ved første påføring og undgå at have en hvid t-shirt på – ja, så tynd at den faktisk, at den kan begynde at løbe, så vent gerne med din yndlingstrøje, til du har prøvet cremen et par gange. I øvrigt var der ikke andet tøj eller tekstiler, der kom til skade in the making of this test.
Sun Ceutic, Dermaceutic
Passer til dig, der:
Vil have en fugtgivende solcreme med høj solfaktor og anti-wrinkle egenskaber.
Lyko Fab Lab mener:
Åh, sikke et vidunderligt produkt! Panelet er VILDT imponerende, og der fældes nærmest en tåre, når denne godte er tom. Fantastisk beskyttelse, magiske fugtgivende egenskaber, en god base inden makeup OG en uventet bonus er, at den IKKE svier i øjnene. En stærk solbeskyttelse til ansigtet kan ellers have en tendens til at gøre det, mener testpersonerne, men IKKE Dermaceutic Sun Ceutic!
Beholderen er praktisk med pumpe, som gør, at solcremen hele tiden er vakuumpakket og dermed holder længere. Et par tryk på pumpen rækker til ansigtet, halsen og den øvre del af brystet. Dermaceutics solcreme indeholder fysisk beskyttelse og mineralfilter, som kan mærkes, når du påfører den i ansigtet. Den skaber et ordentligt white cast, og du bliver faktisk helt hvid i ansigtet i et par minutter. Det forsvinder efter et øjeblik, men dobbelttjek gerne øjenbrynene, så du ikke går rundt med hvide øjenbryn og ligner julemanden. Hvis du er mørk i huden, er dette muligvis det forkerte produkt for dig.
Udover at give supergod beskyttelse og en høj solfaktor (SPF 50) indeholder Sun Ceutic 1 % hyaluronsyre og aloe vera, som tilfører fugt. Det her ER et vidunderprodukt, der er hver eneste krone værd! (Eh… Vi kunne dog godt tænke os, at der kom et godt tilbud på cremen, da den ikke er helt billig).
Face Cream Fluid SPF50, Lyko
Passer til dig, der:
Vil have et prisvenligt produkt med høj SPF, som ikke gør så meget væsen af sig.
Lyko Fab Lab siger:
Lykos egen Face Cream Fluid SPF50 får pluspoint for emballagen, der er supernem at have med, hvis du har glemt at påføre solcreme eller vil påføre et ekstra lag efter et par timer. Det absolut bedste ved denne solcreme er, at du knapt kan mærke den. Hverken på pengepungen eller huden. Lad dig ikke blive snydt af, hvordan produktet ser ud, når du først trykker den ud af tuben. Den virker tyk, men trænger superhurtigt ind i huden. Lykos egen solcreme passer derfor til alle uanset hudtone.
Du får masser af gode egenskaber til en meget lav pris. For eksempel er den vandafvisende og beskytter både mod UVA- og UVB-stråler. Ja tak! Denne solcreme kan også købes i et sæt med en solcreme til kroppen og en stift til sensitive områder som læber og næse. Hvis der er noget, vi elsker, så er det, når andre gør arbejdet for os – her får du alt i ét sæt!
Hvis vi skal nævne noget negativt, så er det, at den giver en let klistrende fornemmelse, som gør huden en smule blank. Fab Labs tip er at bruge settingpudder ovenpå, det er den hurtigste måde at løse det problem! Sidst men ikke mindst er den uparfumeret, hvilket indebærer, at den passer til alle, også dig, der er sensitiv overfor duft. En ægte PERLE med andre ord!
Sensitive Face Protective Lotion SPF50, Hawaiian Tropic
Passer til dig, der:
Er glad for en lav pris, men samtidig ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Kan et produkt virkelig koste så lidt, hvis det er så godt?
Lyko Fab Lab mener:
Sensitive Face Protective Lotion SPF50 fra populære Hawaiian Tropic bliver øjeblikkeligt en budgetfavorit, der ikke føles som budget! Øh, ja tak?! At beholderen er stor, og produktet er drøjt i brug gør det kun endnu bedre. Følelsen er, at den holder hele dagen, men det er ikke noget, du skal regne med. Gå gerne efter en tommelfingerregel, der hedder at påføre solcreme med jævne mellemrum.
Selvom denne her solcreme har SPF 50 føles den ikke tyk. I forhold til mange lignende produkter er den meget tynd og behagelig. Ansigtet bliver heller ikke blankt på den måde, som det ellers nemt kan blive med en høj SPF, og det er et plus, mener testpanelet. Så slipper de for at se SUPERSVEDIGE ud uden grund. At den er så tynd gør også, at den er nem at fordele på huden.
Hvis du går efter en sommerlig duft af blomster eller en frisk duft af citrus til at matche din forårsvibe, er det her produkt det forkerte valg. Solcremen fra Hawaiian Tropic dufter stort set ikke af noget (udover solfilter), og er udviklet til personer, der er sensitive over for duft og har sensitiv hud. Udover at den har SPF 50, beskytter den mod UVA-stråler, altså dem der forårsager for tidlig aldring af huden. Skønt!
Protip!
Vil du give et ekstra pift til din solbrune nuance? Læs Lykos Fab Lab test af selvbruner til ansigtet!
Solcremerne, der er bedst i test!
Anmeldelser & kommentarer
Vær den første til at vurdere artiklen