Tutorial: Sådan laver du Strawberry makeup

Det er tid til at blive sød som et jordbær med den nyeste Strawberry-makeuptrend! Find blushen frem, få gang i fregnerne, og følg vores tutorial!

05 okt, 2023

Hvis du føler dig lidt mere frugtagtig end normalt, så er jordbærtrenden måske lige noget for dig! Trenden har lidt af en landlig stemning over sig - sådan hvor man finder sig selv på en eng i en sommerkjole og klapper en hest kind of vibe. Trenden opstod med ingen ringere end Hailey Bieber, dronningen af at opfinde og skabe hype omkring nye makeuptrends (som af en eller anden grund også har med mad at gøre)! Vi taler selvfølgelig om glazed donut skin, glazed donut nails, latte makeup og nu - strawberry makeup.
 

Vi har fundet ud af alt, hvad du behøver at vide om trenden, og hvordan du nemt kan tage den til dig - i fire enkle trin!  

 

Hvad er Strawberry makeup?

 

Med inspiration fra det lækre sommerbær byder jordbær-makeuptrenden på makeup-produkter med smag og duft af jordbær samt en farvepalette med nuancer af pink og rød, der minder om det saftige bær. Fokus på glowy, naturlig hud, masser af blush, der strækker sig over næsen fra tinding til tinding, jordbærfarvede læber og så nogle søde, fine fregner på næsen. Som vi nævnte tidligere, var det Hailey Bieber, der startede trenden med sin fantastiske makeup-tutorial, som du kan se nedenfor!

@haileybieber

Everday Strawberry Makeup 🍓💋

♬ Echos in My Mind (Lofi) - Muspace Lofi

 

Trin for trin-guide

 

Trin 1: Glowy hud

 

Hvis der er noget, der er synonymt med Hailey Bieber, så er det glazed donut-hud! Tænk GLOW GLOW GLOW - så find din mest shiny foundation eller skin tint frem. Vi valgte at bruge Sensais Glowing Base og derefter Laura Mercier Tinted Moisturizer Natural Skin Perfector for virkelig at få den der 'your skin but better'-effekten. Ordn derefter dine bryn, som du plejer, og læg lidt bronzer på dine kinder og pande, hvis du ønsker det.
 


 

Trin 2: Lyserød cremet blush

 

Tid til the main event: blush! Her er det vigtigt IKKE at være en kujon men gå ALL IN med MASSER af rouge. Selvfølgelig ikke så meget at du bliver forvekslet med en klovn - men forestil dig, at blushen skal strække sig fra tinding til tinding, med en lidt mindre mængde over næsen. Man kan fx blande flere rosa eller lyserøde nuancer - vi brugte en fra All I Am Beauty i farven Romantic Plum og et let strejf af farven Day fra LH Cosmetics Infinity Glam Palette.
 


 

Trin 3: Fregner

 

Hvis du er velsignet med smukke fregner, kan du springe det næste trin over, som virkelig hænger tæt sammen med jordbærlooket: fregnerne - som skal ligne søde små jordbærfrø! Du tager en smal, spids øjenskyggepensel, dypper den i en brun øjenskygge og maler dine fregner der, hvor solen normalt rammer først, som over næsen, kinderne og området omkring øjnene. Vi holdt os til LH Cosmetics Infinity Glam Palette.

TIP! Du kan se vores tutorial, hvor vi viser, hvordan man laver 'fake fregner' med en flydende øjenbrynsblyant her.

Stryg derefter en brun nuance over øjenlågene, tilføj en brun eyeliner og brun mascara for at få en blød effekt. Jordbær har ikke det hårdeste ry i byen!
 


 

Trin 4: Rosenrøde, blanke læber

 

Afslut looket med dejligt jordbærsøde læber! Her kan du vælge, om du vil gå efter "jeg har lige spist en bakke jordbær"-looket eller en mere dæmpet læbefarve. Tag en brun eller nude læbeblyant, og for at binde looket sammen kan du bruge den samme blush som på kinderne og afslutte med lip oil fra Nyx i farven Supermodel. Det fungerer selvfølgelig også med en hvilken som helst anden lipgloss - det vigtigste er, at den er blank!
 


 

Nu er du klar og lige så sød som et solmodent jordbær!
 

05 okt, 2023
Af: Skønhedsredaktør Linn Eliasson

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar
Tilføj billeder

    Vær den første til at vurdere artiklen