Ville prøve noget nyt i en lavere prisklasse end Clarins, som jeg har brugt i flere år, når barselsorloven ikke giver så meget plads til skønhedsprodukter.
Jeg læste godt om produktet på forhånd, men er desværre meget skuffet.
Duft: minder om sæbe, ikke særlig harmonisk at smøre i ansigtet.
Følelse: klistret ved påsmøring og stadig efter 1,5 time. Efter 3 timer er det sunket lidt ind, men huden føles bestemt ikke blød og glat. Snarere en beskidt følelse og noget, der ligger som et lag på huden. (Selvfølgelig vasket og renset med lotion og toner inden påføring)
Jeg har normal hud og ingen tidligere problemer, så det er virkelig ikke noget for mig desværre!