- Brugerens rolle: Lyko Creator.Posten blev oprettet 5 timer❤️🍫 Solnedgang og røde læber – en novemberromance på café November havde overrasket med sol i dag! Seks grader, næsten vindstille og lige nok solskin til, at folk begyndte at tale om forår. Lidt optimistisk, måske, men vi danskere er jo ikke så krævende! 😂🌤️ På en lille café havde Elie Saab Girl of Now Forever netop gjort sin entré. Hun kom svævende ind i rød kåbe, med hindbærfarvet læbestift, mandler i tasken og et humør, der kunne smelte selv den koldeste novemberdag. ❤️ – En hindbærkage og en cappuccino, tak! Og gerne lidt ekstra hygge! Borte i hjørnet sad Yves Rocher Cuir de Nuit i sort skindjakke. Foran sig havde han en dobbelt espresso og et stort stykke mørk chokolade. Han så op fra kaffekoppen. – Hindbær, altså? sagde han med et skævt smil. – Ja? Har du noget imod det? – Absolut ikke. Men har du prøvet dem med mørk chokolade? Han skubbede chokoladen over bordet. Hun smagte, smilede og satte sig ned. Og lige der, mellem hindbær, mandler, kaffe, kakao og varm vanilje, opstod der en ganske velduftende lille novemberromance. 🍫❤️ Udenfor forsvandt solen, temperaturen sank, og november begyndte at blive småsur. Men inde på caféen var stemningen blevet så varm, at vinduerne næsten duggede! 😂 ✨ Dagens duftkombination: ❤️ 2 spray Elie Saab Girl of Now Forever 🤎 1 spray Yves Rocher Cuir de Nuit Resultatet? Frugtagtig hindbærsødme møder mørk kakao, kaffe og varm vanilje. En spændende blanding af sødt, mørkt, feminint og lidt sensuelt. Som hindbær dyppet i mørk chokolade, serveret af en mystisk fremmed i skindjakke. 😉 Og hvordan endte daten? Nå, Girl of Now Forever bestilte en kaffe til. Cuir de Nuit afbestilte taxaen. Og november? Den stod stadig udenfor og frøs. 😂❤️🍂 Hvad dufter I af i dag? Og er I mest til frugtige eller mørke, varme dufte? 🍫❤️ #lykoreview #parfyme #parfymetips #girlofnowforever #yvesrochercuirdenuit #eliesaab1 produkter i posten4 visninger
- Brugerens rolle: Lyko Creator.Kommentaren lades 3 timerElskede denne tekst 😍 Må må må bare prøve denne kombination (og duftene hver for sig også) efter at have læst dette!! Tusind tak 🥰