Jasmin
- 1 årBedømmelse: 5 ud af 5
Luksuriøs creme der synligt forbedrer min hud
For reference: jeg har kombineret hud i ansigtet med tendens til fedtet T-zone (pande, næse og hage). Jeg har fine linjer men ikke rynker. Jeg døjer ikke med pigmentforandringer. Den her creme er virkelig lækker! Lige fra konsistens, til duft, til hvordan den efterlader min hud. Den er lækker cremet at påføre, virker ok drøj i brug da den er let af fordele i ansigtet og på hals og har en luksuriøs, mild duft som jeg tænker de fleste vil kunne lide. Jeg har brugt cremen hver morgen i 4 uger og har oplevet at min hudtone er blevet mere ensartet og selve huden mere udglattet. Min hud virker mere ”fyldig”, blød og virkelig fugtmættet (hvilket jeg ellers kæmper med i de kolde måneder). Cremen fungerer også fint under makeup og virker i det hele taget til at trænge godt ind i huden. Jeg er vild med at emballagen er re-fill men ville ønske at den kom med pumpe, da jeg finder det lidt besværligt at skulle stå med en spatel for ikke at få bakterier ned i cremen. Jeg ville anbefale produktet til andre, hvis pris ikke har nogen betydning og man gerne vil have et produkt der har en synlig effekt og som bare føles lækkert at bruge. Jeg deltager som testpilot via Smartson og har modtaget et gratis produkt.1 produkter i posten Luksuriøs creme der synligt forbedrer min hud5 visningerfor at skrive en kommentar - 1 årBedømmelse: 5 ud af 5
En virkelig god setting spray som bare gør jobbet
For reference: jeg har kombineret hud i ansigtet med tendens til fedtet T-zone (pande, næse og hage). Denne setting spray er virkelig lækker og den fungerer bare! Jeg har testet den oven på min hverdagsmakeup og er meget hurtigt blevet glad for den. Produktet dufter ikke rigtig af noget, hvilket jeg er glad for. Den har en rigtig fin spray som sørger for hurtigt og effektivt at fordele produktet i ansigtet. Den tørrer hurtigt ind og efterlader huden naturlig og med en frisk glød. Den sørger for at de små, fine deltaljer i min makeup holder hele dagen og sidder hvor det skal (her eyeliner). Jeg har testet produktet i op til 8 timer og der har den bare fungeret. Som en ekstra bonus, særligt for os med tendens til fedtet hud, virker det til at den sørger for, at huden ikke bliver fedtet i løbet af dagen - men samtidig uden at huden på nogen måde begynder at virke tør og dehydreret. Prisen er lidt pebret men hvis man ofte går med makeup som man gerne vil have holder hele dagen, vil jeg helt klart anbefale den. Jeg deltager som testpilot via Smartson og har modtaget et gratis produkt.1 produkter i posten En virkelig god setting spray som bare gør jobbet19 visningerfor at skrive en kommentar - 1 årBedømmelse: 3 ud af 5
Rigtig fin, men flygtig, sommerduft
Fin duft som jeg primært ville vælge at bruge om sommeren, da duften leder tankerne hen på lyse dage, lange sommernætter og gåture i sommerhaven med en frisk brise. YlangYlang-noten gør duften sød men ikke kvalm. Den giver en dejlig luftig fornemmelse og jeg føler mig ren og frisk når jeg har den på, men jeg synes desværre ikke at den skiller sig særligt ud fra andre parfumer i samme kategori. Med 8 spray rundt omkring på kroppen (håndled, nakke, knæhaser, hals) holder den kun i cirka 3 timer, hvilket jeg synes er meget ærgerlig. Den holder bedre hvis den sprayes på tøjet, er min erfaring. Jeg ville ikke selv købe denne parfume – primært pga. holdbarheden på huden. Jeg deltager som testpilot via Smartson og har modtaget et gratis produkt.1 produkter i posten Rigtig fin, men flygtig, sommerduft9 visningerfor at skrive en kommentar - 1 årBedømmelse: 4 ud af 5
En god retinolserum der giver godt med fugt
For reference: jeg har kombineret hud i ansigtet med tendens til fedtet T-zone (pande, næse og hage). Jeg har sjældent urenheder, men kan opleve at få en bums engang i mellem. Min hud er ikke sensitiv og er i øvrigt tilvænnet retinol-produkter forud for test af dette produkt. Jeg har udelukkende brugt produktet i min aftenrutine så den har fået lov til at arbejde på min hud natten over. Serummet har en dejlig konsistens der gør den let at fordele på ansigtet. Den er rimelig drøj i brug og 3 pump har været en rigtig fin mængde til at bruge på ansigt og hals. Serummet fugter huden rigtig fint og min hud føles behagelig og blød efter påføring. Næste morgen har jeg oplevet at min hud har virket ensartet i hudtonen, gennemfugtet og frisk.Minusser ved produktet er, at det er stærkt parfumeret (frisk citrusduft) samt at prisen er meget høj i forhold til, hvad jeg får ud af det. Jeg deltager som testpilot via Smartson og har modtaget et gratis produkt.1 produkter i posten En god retinolserum der giver godt med fugt4 visningerfor at skrive en kommentar