Club Lyko Generelle Vilkår
- Disse Generelle Vilkår forklarer, hvordan vores loyalitetsprogram Club Lyko, der tilbydes til vores medlemmer (“Tjenesten”), samt vores yderligere tjenester, der er tilgængelige via vores hjemmeside eller i vores app, fungerer.
- Tjenesten udbydes af Lyko Online AB, org. nr: 556740-9502, adress: Äppelbovägen 60, 786 91 Vansbro, Sverige.
- De tilbud, som udbydes via Tjenesten afhænger af tilgængelighed og kan ændres uden forudgående varsel.
- Som medlem i Club Lyko får du adgang til både personlige og generelle medlemstilbud. Dine personlige tilbud baseres på dine køb, du har gjort, når du er logget ind på din medlemskonto.
- Vores loyalitetsprogram er tilgængeligt for alle, der fyldt 18 år. Hvis du er under 18 år, må du kun bruge loyalitetsprogrammets serviceydelser sammen med dine forældre eller din værge.
- Hvis du har nogen spørgsmål, så kontakt os gerne på kundeservice@lyko.com.
Senest revideret: 04-03-2024
Generelle Vilkår - Komplekt version
Senest revideret: 04-03-2024
Indholdsfortegnelse
Generelle vilkår for Club Lyko
Senest revideret: 04-03-2024
1.1 Disse generelle vilkår (“Vilkårene”) gælder når vi fra Lyko Online AB, org. nr: 556740-9502, Äppelbovägen 60, 786 91 Vansbro, Sverige, email: kundeservice@lyko.com (”Lyko”), tilbyder generelle medlemstilbud og personlige medlemstilbud på udvalgte produkter, produktanbefalinger samt mulighed for at få adgang til rabatter for dig, der har registreret dig og er blevet medlem af Club Lyko (”Tjenesten”).
1.2 Disse Vilkår gælder altså i tillæg til de købsvilkår, der gælder ved køb af varer hos Lyko.
1.3 For at blive medlem af Club Lyko, og dermed kunne bruge Tjenesten, skal du være minimum 18 år gammel. Er du under 18, må du kun bruge Tjenesten sammen med din forældre eller værge.
1.4 Du bliver medlem ved at registrere dig via vores hjemmeside eller vores app, eller ved at registrerer dig ved kassen, når du køber produkter i en af Lykos fysiske butikker.
1.5 Ved at blive medlem af Club Lyko og bruge Tjenesten godkender og accepterer du Vilkårene.
2.1 Det er helt gratis at registrere sig som medlem af Club Lyko. Gebyrer fra din tele- og internetoperatør samt eventuelle kredit- og bankoplysninger fra din betalingsudbyder kan pålægges.
2.2 Som medlem af Club Lyko får du adgang til generelle medlemstilbud på udvalgte produkter, du har også mulighed for at gemme/tagge varer, du ønsker at købe senere, overvåge artikler, samt kommentere på produkter du har meninger om.
2.3 For at dine køb kan registreres, skal du være logget ind på din medlemskonto ved køb på lyko.com, eller vise legitimation ved køb af produkter i Lykos fysiske butikker.
2.4 Ved at købe produkter og tjenester fra Lyko, vil du, når du er Club Lyko-medlem, have mulighed for at nå forskellige medlemsniveauer. Når du har nået et bestemt medlemsniveau, belønner vi din loyalitet med yderligere tilbud.
2.5 For medlemsniveauer gælder følgende: Dine køb lægges sammen for et år tilbage og danner grundlag for, hvilket medlemsniveau du ender på i Club Lyko. For hvert niveau er der særlige tilbud og fordele. Når der er gået et år siden et køb, er det ikke længere grundlag for dit medlemsniveau, og du kan derfor ende på et lavere niveau end tidligere.
2.6 Som en del af dit medlemskab vil du modtage personlige tilbud. For at kunne give dig personlige tilbud og rabatter i henhold til dine præferencer og interesser, indsamler og behandler vi oplysninger om din købshistorik og din købsadfærd med det specifikke formål at tilpasse og tilbyde dig personlige rabatter og tilbud baseret på, hvad vi tror, du er interesseret i. Specifikke tilbud på udvalgte produkter vil blive sendt til dig via e-mail eller sms. De vil også dukke op under Mine Sider, når du logger ind på din medlemskonto på lyko.com. For mere information om, hvordan dine personlige data behandles og om dine rettigheder, bedes du læse Club Lyko Privacy Policy.
3.1 Ved at godkende og acceptere disse Vilkår forsikrer og bekræfter du, at alle oplysninger, du uploader og indtaster i Tjenesten, er dine egne, råder over dem og har ret til at bruge dem.
3.2 Ved at godkende og acceptere disse Vilkår, forsikrer og garanterer du, at alle oplysninger, du uploader og indtaster i tjenesten, ikke krænker andres rettigheder eller på anden måde er i strid med loven.
3.3 Når du opretter en medlemskonto, vil vi bede dig om at oplyse din e-mailadresse. For at kunne foretage et køb skal du desuden oplyse navn, postadresse og telefonnummer. Ønsker du at betale med faktura eller afdrage betalingen, skal du også oplyse dit personnummer. Disse oplysninger er nødvendige for, at vi kan levere produkter til dig, samt give dig information om dine ordrer. Vi vil også bruge din e-mailadresse og telefonnummer til at udsende annoncer og nyhedsbreve om Tjenesten til dig. Lyko vil også informere dig, når du mister det medlemsniveau, du er på, eller når tilbud udløber. Du kan til enhver tid deaktivere sådanne typer nyheder og informationsbeskeder på siden Mine oplysninger på din lyko.com-konto. Vi vil dog stadig udsende visse oplysninger, når dette er nødvendigt for dig, for eksempel når du skal godkende en ændring af vores Vilkår for at fortsætte med at bruge Tjenesten.
3.4 En forudsætning for Tjenesten er, at Lyko indsamler og bruger dine personoplysninger. For mere information om, hvordan dine personoplysninger bruges, hvad det betyder for dig, og hvordan du kan beskytte dine rettigheder, læs gerne Club Lyko Privacy Policy, som du finder her.
3.5 Aggregerede data indsamles og behandles for at følge og evaluere brugertendenser vedrørende Tjenesten. Det betyder, at oplysninger om din brug af Tjenesten indsamles og derefter anonymiseres på en måde, der gør, at vi ikke længere kan knytte oplysningerne til dig. Vi bruger denne anonyme information om, hvordan vores brugere bruger vores tjenester til statistik, serviceforbedring og produktudvikling af tjenesten. Disse oplysninger vil være fuldstændig anonyme og indeholder ikke personlige oplysninger. De kan derfor opbevares i længere tid end dine personlige data.
3.6 Anonymisering betyder, at data, der engang var persondata, fjernes fra det, der kan forbinde dem med en person, og adskilles fra det, der i fremtiden kan gøre det muligt at genskabe disse data til en person. Denne behandling af data er et skridt videre end pseudonymiseringsprocessen, hvilket betyder, at visse oplysninger holdes adskilt for at gøre det sværere at identificere en person, der bruger disse data.
Medlemstilbud og rabatter
4.1 De tilbud, du tilbydes gennem Tjenesten, kan kun bruges af dig personligt; du kan ikke overføre tilbud til andre, uanset om de er medlemmer eller ej. De tilbud, der bliver tilgængelige for dig gennem Tjenesten, vil være synlige på din medlemskonto, når du er logget ind på lyko.com. Tilbud og rabatter kan til enhver tid ændres, opdateres og udløbe.
4.2 Du kan kun bruge dine tilbud og rabatter i den tid, de er tilgængelige via Tjenesten. Dette gælder for alle tilbud, herunder de generelle, de personlige og de lokationsbaserede tilbud. Hvis du ikke bruger en rabat eller et tilbud i det tidsrum, det tilbydes via Tjenesten, vil du ikke kunne bruge det senere.
4.3 Hos Lyko vil vi altid bestræbe os på at sikre, at alle vores tilbud og rabatter er opdaterede og korrekte, men vi kan ikke garantere, at alle tilbud og rabatter, du tilbydes gennem Tjenesten, altid er tilgængelige. Det kan for eksempel skyldes, at visse produkter er udsolgte før et tilbud vedrørende dem er udløbet eller blevet fjernet. Lyko er ikke ansvarlig for eventuelle uoverensstemmelser mellem de tilbud og rabatter, der præsenteres via Tjenesten, og tilgængeligheden af disse.
Pointshoppen
4.4 Når du som medlem af Club Lyko køber produkter via Lyko.com, i Lyko-appen eller i en Lyko-butik, får du 4 point per 1 SEK, du køber for. Det samme gælder køb af skønhedsbehandlinger (f.eks. klipninger og ansigtsbehandlinger), som Lyko tilbyder i nogle af Lykos butikker på det skandinaviske marked. Handler du for eksempel for 500 SEK, får du 2.000 point.
4.5 Hvis du handler på Lykos andre markeder (DK, NO, FI, DE, AT, NL og PL) udregnes mængden af point ved at konvertere købsbeløbet i lokal valuta til svenske kroner baseret på den vekselkurs, der er offentliggjort af Den Europæiske Centralbank. Derefter anvendes samme model som beskrevet ovenfor ved køb i Sverige. Eksempelvis svarer 10 EUR til 100 SEK ifølge valutakursen, så du får 400 point, hvis du handler for 10 EUR.
4.6 Lyko kan midlertidigt øge antallet af point, du modtager for dit køb, hvorved detaljerne vil blive fastlagt ved hvert individuelle tilfælde. Et eksempel kunne være, at du har opnået medlemsniveauet "Powerful Platinum" og får dobbeltpoint inden for en weekendkampagne. I Lyko appen under “Mine sider” vil du blive informeret omkring sådanne kampagner på forhånd.
4.7. For at dine køb kan registreres og give point, skal du være logget ind på din medlemskonto når køb foretages online via web eller app. Foretages køb i en Lyko butik, skal du vise legitimation, så vi kan bekræfte dit medlemskab. Du kan se dine optjente point i Lyko-appen under "Mine sider", så snart de produkter, du har købt online er leveret, eller så snart dit køb i Lyko-butikken er gennemført.
4.8 Mens du foretager et køb i Lyko-appen, og før du gennemfører din ordre, kan du indløse dine optjente point til produkter, der er inkluderet i pointshoppen. Produkterne vælger du i appen under “Mine Sider”. For hvert produkt, der indgår i pointshoppens sortiment, ser du det antal point, du skal have optjent for at veksle dem til det respektive produkt.
4.9 Optjente point er gyldige i 2 år fra den dag, du foretog dit point-genererende køb. Point der er udløbet forsvinder.
4.10 De point du optjener når du som Club Lyko-medlem køber produkter fra Lyko kan kun bruges af dig personligt; du kan ikke overføre pointene til andre, uanset om de er medlemmer eller ej. Point kan ikke ombyttes til penge eller nogen anden form for kredit eller betaling. Køb betalt med gavekort, forsendelsesomkostninger, fakturagebyrer og velgørende bidrag genererer ikke point.
Udover dette afsnit er der også en tekst i punkt 5 om, hvordan point går tabt og ikke kan genskabes, når du opsiger dit medlemskab.
5.1 Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab af Club Lyko. Dette vil betyde, at Tjenesten ikke længere er tilgængelig for dig. Ethvert medlemskabsniveau, der er nået, eller tilbud, der var tilgængelige for dig før du lukkede kontoen, forsvinder derefter og bliver utilgængelige. Du vil ikke være i stand til at genskabe medlemsniveauer eller kampagner.
5.2 Lyko har ret til straks at opsige dit medlemskab, hvis du overtræder et eller flere punkter i denne aftale. Ethvert medlemskabsniveau, der er nået, eller tilbud, der var tilgængelige for dig før lukningen af kontoen, forsvinder derefter og bliver utilgængelige for dig. Du vil ikke kunne genskabe medlemsniveauer eller kampagner.
5.3 Når dit medlemskab opsiges, vil Lyko slette eller anonymisere alle dine personlige oplysninger inden for tredive (30) dage. Ved udgangen af disse tredive (30) dage vil Lyko ikke gemme nogen information, der kan linkes til dig personligt. For mere information om, hvordan du sletter og anonymiserer data, læs venligst vores Club Lyko Privacy Policy.
6.1 Vi hos Lyko vil løbende bestræbe os på at opdatere og forbedre Tjenesten, hvorfor disse Vilkår kan ændres og tilpasses over tid. På grund af dette forbeholder vi os retten til at opdatere og justere vilkårene til enhver tid. Eventuelle opdateringer vil blive annonceret gennem en eller flere af vores informationskanaler, for eksempel via sms, e-mail eller hjemmeside som påkrævet ved lov.
6.2 Ændringerne er gyldige og gældende fra det tidspunkt, hvor du accepterer de nye vilkår (i forbindelse med et køb) eller tredive (30) dage efter, at vi har informeret dig om ændringerne i henhold til punktet ovenfor. Lyko anbefaler stadig, at du besøger lyko.com regelmæssigt for at holde dig opdateret om vores nuværende Vilkår.
7.1 Lyko er ikke ansvarlig for forsinkelser, tab eller andre problemer, der opstår i forbindelse med Tjenesten, som skyldes forhindringer uden for Lykos kontrol så som hændelser relateret til krig, naturkatastrofer, oversvømmelser, lockouts, strejker, regeringsindgreb, brand, terrorisme, hærværk og andre lignende begivenheder. Sådanne forhold vil altid betyde ansvarsfrihed for Lyko.
7.2 Lyko vil altid tilstræbe, at Tjenesten fungerer korrekt, og at hjemmesiden vedligeholdes, men Lyko kan ikke holdes ansvarlig for tabte tilbud, eller lignende hændelser, som skyldes tekniske fejl ved Tjenesten. Hvis du oplever tekniske problemer med Tjenesten, bedes du kontakte os via kundeservice@lyko.com.
8.1 Ejerskabet over og ophavsretten til billeder og videomateriale leveret af dig tilhører dig. Lyko har dog ret til at bruge sådanne billeder og videomateriale for at kunne levere tjenester til dig. Det betyder blandt andet, at Lyko har ret til at gemme og kopiere og kan levere sådanne billeder og videomateriale til enhver af vores partnere, som hjælper os med drift og administration af vores hjemmeside og tjenester.
8.2 Alt indhold og materiale, der er tilgængeligt via Tjenesten, er beskyttet af Lykos copyright, varemærkebeskyttelse og/eller anden gældende lov om intellektuel rettigheder.
8.3 Det er ikke tilladt, uden udtrykkeligt skriftligt samtykke fra Lyko, at kopiere, distribuere, reproducere, offentliggøre eller på anden lignende måde bruge indholdet af Tjenesten til andet end til individuel personlig brug.
9.1 Svensk lov er gældende for disse vilkår, uden anvendelse af reglerne om lovvalg.
9.2 Vi søger som udgangspunkt at løse eventuelle problemer og uoverensstemmelser mellem os i god tro. Kontakt venligst vores kundeservice via kundeservice@lyko.com. Her vil vi gøre vores bedste for at håndtere dine spørgsmål. Vores kontaktoplysninger er også tilgængelige på vores hjemmeside.
9.3 Hvis vi ikke kan blive enige, eller hvis du ikke er tilfreds med håndteringen af din forespørgsel, er du velkommen til at kontakte Konkurrence- og forbrugerstyrelsen. Vi frabeder os at deltage i eventuelle løsninger af tvister, men vi kommer til at tage stilling, hvis der opstår tvist. Vi følger altid Konkurrence- og forbrugerstyrelsens anbefalinger.
9.4 Som forbruger har du, når du køber online, ret til at bruge EU's online forbrugerklagesystem, Online Dispute Resolution, (ODR). Du kan finde denne platform via Europa-Kommissionens hjemmeside eller via dette direkte link: https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/?event=main.home2.show.
9.5 Uenigheder på grund af Vilkårene eller din brug af Tjenesten, som ikke kan løses, eller af en eller anden grund ikke kan løses via samtaler mellem os, via alternativ problemløsning eller via ODR skal afgøres af en svensk almindelig domstol.
9.6 Hvis den bemyndiget domstol finder, at nogen af klausulerne i disse vilkår er ugyldige, ulovlige eller ikke kan håndhæves, gælder den eller de pågældende klausuler kun i det omfang, det er tilladt i henhold til gældende lov.
10.1.1 Velkommen til Lyko Social! Lyko Social er en social medie-platform for dig, der elsker hår og skønhed. Her har du mulighed for at kommentere og vurdere produkter samt skabe en profil, hvor du kan dele billeder, film og anmeldelser om produkter og behandlinger, hvor du har lyst til at dele din mening med andre. Du kan også kommentere andre medlemmers billeder, film eller anmeldelser.
10.1.2 Som medlem i Club Lyko har du mulighed for at benytte vores tillægsydelse Lyko Social.
10.1.3 Hvis du vil anmelde eller vurdere noget via Lyko Social, eller oprette en Lyko Social profil, men endnu ikke er blevet medlem af Club Lyko, bliver du ledt til en tilmeldingsside, hvor du nemt kan blive medlem af Club Lyko.
10.1.4 Lyko Social er en tillægstjeneste i Club Lyko. Du skal derfor være medlem af Club Lyko for at kunne bruge Lyko Social. Læs venligst vores Generelle Vilkår fra begyndelsen, hvis du opretter dig som medlem af Club Lyko for at få adgang til Lyko Social. Læs også vores Club Lyko Privacy Policy, som omhandler, hvordan vi behandler Club Lyko medlemmers personlige oplysninger.
10.1.5 Hvis du har givet os tilladelse til at importere oplysninger fra Facebook, kan følgende oplysninger ses af andre besøgende på lyko.com, når du begynder at bruge Lyko Social:
- Dit profilbillede
- Dit for- og efternavn
Du kan når som helst ændre billede eller brugernavn på Mine Sider.
10.1.6 Når du er medlem i Club Lyko, har du som udgangspunkt en privat profil. Dette indebærer, at din profil ikke er søgbar for andre brugere. Når du begynder at bruge Lyko Social bliver din profil søgbar og kan findes af andre.
10.1.7 Efter du har aktiveret tjenesten Lyko Social, som beskrevet ovenfor, har du mulighed for at vælge en privat profil igen. Dette indebærer kun, at din profil ikke kan søges på. Hvis du kommenterer eller liker noget, vil dette kunne ses for andre brugere, som herefter vil kunne klikke sig ind på din profil.
10.1.8 Når du bruger tillægsydelsen Lyko Social, godkender og accepterer du, at Lyko får tidsubegrænset licens til dine kommentarer, likes, anmeldelser, billeder og film om forskellige produkter, behandlinger og tjenester, som du tilføjer og deler på Lyko Social. Det indebærer, at alt du deler på Lyko Social kan bruges i markedsføringshenseende af Lyko, inklusiv dit navn. Hvis du ikke godkender denne behandlingen beskrevet ovenfor skal du ikke aktivere eller bruge Lyko Social.
10.1.9 Hvis vi nogensinde, i eksterne kanaler uden for Lyko.com eller vores sociale mediekanaler, ønsker at bruge noget, du poster eller deler gennem Lyko Social, som inkluderer et billede eller en film, hvor din person kan genkendes (f.eks. dit ansigt), vil vi bede om din forhåndstilladelse.
10.3.1 Brug denne tjeneste som din egen personlige shoppingassistent, og få tips om produkter, der passer til dig. Du fortæller, hvad du kan lide og ikke lide, og Lyko AI giver dig produktanbefalinger baseret på din samtale med Lyko AI, din tidligere købshistorik, butikker, du har handlet i, verificerede produktbedømmelser af varer i vores sortiment og eventuelt indhold i din indkøbskurv. Individuelle mærker og leverandører har ingen indflydelse på, hvad du bliver anbefalet.
10.3.2 Når du aktiverer tjenesten i appen, bliver du præsenteret for information om, hvordan Lyko AI fungerer. Du får mulighed for at læse disse brugsvilkår og betingelser og Club Lykos privatlivspolitik (Privacy Policy) om, hvordan dine personlige data håndteres. Når du fortsætter og bruger Lyko AI, indgår du en bindende aftale med Lyko og bekræfter, at du har læst Club Lykos Privacy Policy.
10.3.3 De produktanbefalinger, du modtager, erstatter ikke professionel rådgivning. Hvis du er interesseret i specifikke råd om produkter vedrørende dit helbred eller leder efter råd om vores intime produktlinje eller receptfri medicin, anbefaler vi, at du søger professionel hjælp eller besøger et apotek.
10.3.4 Bemærk venligst, at den bindende aftale om et køb med hensyn til pris- og produktinformationer er de oplysninger, der gives til dig ved checkout/i kassen. Du kan ikke etablere en aftale om køb eller salg af brands og produkter mellem dig og LYKO ved at bruge Lyko AI.
10.3.5 Du må ikke bruge Lyko AI til at give instruktioner, stille spørgsmål eller forsøge at skabe indhold, der:
- diskriminerer, er stødende, opfattes som uetisk, relaterer til vold, opfattes som moralsk forkasteligt, kan opfattes som negativt eller skadeligt for LYKO, vores kunder, brands eller produkter, eller på anden måde kan opfattes som upassende;
- foregiver at repræsentere en anden person eller et andet brand;
- sammenligner priser eller betingelser med andre forhandlere eller brands;
- forsøger at identificere og afsløre de tekniske aspekter, infrastruktur, kode, scripts, begrænsninger og funktionalitet af tjenesten;
- opfattes som en overtrædelse af love og regler, såsom, men ikke begrænset til, udbredelse af hate speech (hadefulde ytringer), pornografi, spam, phishing og andre cyberangreb, malware eller ondsindet software.
10.3.6 Lyko AI er en Beta-tjeneste, som vi stiller til rådighed for vores Club Lyko-medlemmer, som den er, og som den er tilgængelig. Vi kan derfor ikke garantere, at tjenesten fungerer helt fejlfrit. Lyko AI har begrænsede ressourcer, hvilket betyder, at vi i tilfælde af overforbrug kan blive nødt til midlertidigt at lukke tjenesten ned for enkelte brugere.
Vi kan til enhver tid lukke tjenesten ned eller begrænse brugen af den uden noget ansvar eller erstatningsansvar over for dig som medlem.
10.3.7 Denne tjeneste bruger AI-funktionalitet fra Microsofts Azure OpenAI. Særlige betingelser gælder for brugere, læs her. Ved at bruge denne tjeneste har du også accepteret disse vilkår og betingelser.
10.3.8 Dit medlemskab af vores kundeklub er personligt og tillader kun én konto per person. Det er ikke tilladt at oprette flere Club Lyko-konti for at omgå disse begrænsninger.
10.3.9 Du må ikke bruge denne tjeneste til andre formål end de tilladte. Du må ikke forsøge at omgå, hacke, manipulere eller på anden måde beskadige tjenesten. Du må ikke bruge tjenesten til ulovlige formål eller til at opfordre til ulovlige aktiviteter. Du må heller ikke dele personlige data, når du chatter med tjenesten. Anvendelse i strid med disse vilkår og betingelser kan resultere i suspension og kan også resultere i, at vi opsiger dit Club Lyko-medlemskab uden at være ansvarlige for kompensation over for dig.
10.3.10 Lyko AI er kun aktiv, når du har en igangværende samtale (session) med tjenesten. Du kan til enhver tid afstå fra at bruge Lyko AI.
_________