Hvilket øjenvippeserum passer til dig?
Lange vipper, stærke vipper, tykke vipper, sunde vipper... hvilket resultat går du efter? Lyko har svaret på, hvilket øjenvippeserum du skal vælge!
Hvis man tænker et par år tilbage, var der kun to muligheder for at få lange øjenvipper: 1. at lime falske øjenvipper på hver dag, eller 2: få en dyr behandling, hvor falske vipper bliver limet på dine egne vipper, som man skal gå og rette på hver tredje uge, for ellers kommer der store huller. Åh, hvor var det bøvlet! Gudskelov blev VIPPESERUM udviklet!
Hvordan virker vippeserum?
Vippeserum er et serum, som du smører på vipperne hver dag, og som kan gøre dine vipper længere, stærkere, tykkere, mørkere, tættere og fyldigere! Du skal bare væbne dig med lidt tålmodighed. Øjenvippeserummet fremskynder væksten af dine øjenvipper med en blanding af næring, fugt og spændende peptider, der gør vipperne fleksible og lange.
Hvem er øjenvippeserum velegnet til?
Måske har du naturligt korte vipper og vil gerne prøve at få dem lidt længde? Måske har du før haft eyelash extensions og oplever, at dine vipper er svage og mangler volumen. Eller måske vokser dine vipper fint i længden, men der er alt for få af dem, og de sidder meget spredt. Et øjenvippeserum kan hjælpe dig med at genvinde styrken i dine egne vipper og endda forbedre den!
Er der ulemper ved øjenvippeserum?
Det første, du skal vide, er, at et vippeserum arbejder med dine egne vipper, så det er ikke et quick fix. Du skal være tålmodig og påføre det hver dag. Når du så holder op med at påføre, vil vipperne vende tilbage til deres naturlige form. Alle vippeserummer på det danske marked skulle meget gerne være sikre, men som med al kosmetik kan man få reaktioner, og man bør være særlig forsigtig og opmærksom, når det gælder produkter, man bruger omkring øjnene.
Hvilket øjenvippeserum passer til dig?
Der findes et hav af forskellige serummer på markedet. Nogle er kendte, nogle er ukendte, nogle med naturlige ingredienser, olier, biotin og styrkende proteiner. Andre med kemiske sammensætninger, der forhindrer vipperne i at falde af, men bare blive ved med at vokse. Hvad du vil have, er op til dig, dine vippers udgangspunkt og dit ønskede resultat. Her er en liste med tips til, hvad du kan gå efter! Prisvenlige serummer, supereffektive eller bare det BEDSTE af det bedste - Lyko har det hele!
Jeg vil gerne have længere vipper
De fleste serummer kommer til at påvirke længden af vipperne, men X-lash og Rapidlash er ekstra gode til korte vipper! Inden for 30 dage kommer du til at se en stor forskel! Tip - tag et før-billede, så kan du tydeligt se udviklingen!
Jeg vil gerne have stærkere vipper
Stærke vipper er smukke vipper. Hvis du ofte har brugt falske øjenvipper eller måske har haft lash extensions, kan det være en god ide med en styrkende vippebehandling. Grande Cosmetics, Make Up Stores og Maybellines populære vippeserum både styrker og kan også booste dem i længde og bredde! Hverdagshelten til undsætning!
Jeg vil gerne have fyldigere vipper
Måske er du en af de heldige, der er velsignet med laaange vipper, men har ret få af dem. Løsningen kan være et vippeserum, der gør dine eksisterende vipper fyldigere og måske endda øger væksten, så du får flere vipper! Prøv et af disse serummer fra Hickap, Nanolash eller Lenoites for at få fyldigere vipper:
Jeg vil gerne have smukke, velplejede vipper
Dit fokus er måske ikke på at få ultralange, supertykke vipper, men snarere at give lidt kærlighed tilbage. Sig "tak" til de vipper, der holder dine øjne rene og mascaraen på plads. En lille behandling hver aften vil give dine vipper deres friskhed, blødhed og spændstighed tilbage. Sweed Lashes', Talikas eller Mavalas øjenvippepleje kan være din redning!
Jeg vil gerne have mørkere vipper
Hvis du bare gerne vil have mørkere vipper, er den absolut nemmeste måde at farve dem! Med en tilpasset farve kan du farve både vipper og bryn på få minutter, og resultatet holder i fire til seks uger. Den klassiske Depend, budgetvenlige Kiss eller professionelle Coloran er gode bud. Vi er sikre på, at du vil kunne lide dem alle. Easy peasy!
Jeg vil gerne have en midlertidig løsning til at få lange vipper - men IKKE falske øjenvipper!
Hvis du ikke har lyst til at forpligte dig til at påføre et serum på vippekanten hver aften, påsætte falske vipper eller gå til en vippestylist, men stadig gerne vil have ægte WOW-vipper - så er en øjenvippeprimer et godt valg! En vippeprimer fungerer på samme måde som en makeupprimer til dit ansigt: Du påfører den først på dine vipper, før du lægger mascara. Ikke alene får primeren din yndlingsmascara til at præstere ENDNU bedre, den kan også midlertidigt gøre dine vipper tykkere OG længere! Og det bedste af det hele? Den vaskes af samtidig med din mascara!
Anmeldelser & kommentarer
Vær den første til at vurdere artiklen