Lykos hudpleje-leksikon: Find den rigtige dagcreme

Gel, creme, olie… hjælp! Hvilken dagcreme er bedst? Skal den indeholde SPF? Farve? Vitaminer? Lyko kommer dig til undsætning!

24 maj, 2022

Alle har brug for en dagcreme! Men hvor skal man starte? Hvilken dagcreme passer bedst til dig? Der er en del at tage hensyn til. Hvilken hudtype du har, hvor gammel du er, hvilke ingredienser du godt kan lide i din hudpleje og om der er nogle ingredienser du helst vil undgå. Lykos egen hudekspert, farmaceuten Natalie Rahimpour, ved alt om, hvordan du finder den helt rigtige dagcreme til dig og DIN hud.

Natalie Rahimpour er en af Lykos eksperter i hudpleje og er uddannet farmaceut.

 

Alle ved, at dagcreme er et must i ens hudplejerutine. Men hvorfor egentlig? Kan det ikke være nok med et serum?

 

En dagcreme indeholder ingredienser, der beskytter huden mod ydre påvirkninger og giver næring. Fremfor alt tilfører den fugt til det yderste lag af huden. Et serum er oftest tyndere, mere koncentreret og trænger dybere ned i huden. Creme og serum er altså to helt forskellige produkter, der tager sig af hudens behov på forskellige måder, siger Natalie.

Hvad skal jeg tænke på, når jeg skal vælge min dagcreme?


Det absolut vigtigste er, at den er tilpasset din hudtype og din huds behov. Din huds behov baseres på alder, men også hudtilstand.

 

Okay! Men hvis jeg nu har fedtet hud, hvilken type af creme skal jeg så undgå og hvilken passer bedst?


Hvis du har fedtet hud vil du ofte opleve, at huden bliver skinnende i løbet af dagen. Kig ingredienslisten igennem, inden du køber din creme! Undgå meget rige cremer baseret på forskellige typer olier og “butter”. Det bedste er at bruge en tynd, helt oliefri fugtighedscreme eller lotion i gelform, der hjælper med at absorbere overflødig talg og som gør huden mindre blank. Sats på en let creme, der mest indeholder fugt.


Hvis jeg så har den modsatte hudtype: tør hud. Hvilken dagcreme passer her?

 

Den tørre hud har brug for ekstra kærlighed, fordi den nemt bliver stram og klør. Her er det vigtigt med en fyldigere creme, der virker beskyttende og giver nok fugt, men også indeholder fedt. Invester i en oliebaseret creme, og gå gerne efter for eksempel jojobaolie, men også hyaluronsyre og ceramider, som er almindelige ingredienser i fugtighedscreme. Disse ingredienser er ekstra gode til tør hud, da de efterligner og støtter hudens egne funktioner.


Hvis jeg har sensitiv hud, hvilken dagcreme skal jeg så gå efter?


Et godt første tip er, at gå efter en creme, hvor ordet ”sensitive” står på produktet. Det er ofte helt milde produkter med beroligende egenskaber. Her er det vigtigt at vælge et produkt, der er meget plejende, men også et, der er tilpasset den specifikke hudtilstand, der gør at din hud er følsom, siger Natalie og fortsætter:

 

Det er godt, hvis du kan finde ud af, om huden er til den tørre side, eller om du tilhører den kombinerede hudtype. Altså om du skal berolige eller balancere din sensitive hud. Hvis du har reaktiv hud, bør du undgå tilsat parfume og æteriske olier, da de kan irritere. Et generelt tip er at forsøge at købe produkter med en kort ingrediensliste, hvilket betyder, at der er brugt minimalt med tilsætningsstoffer. Se gerne efter ingredienser som E-vitamin og præ- og probiotika, som er ingredienser, der er med til at styrke hudbarrieren og er fantastiske til sensitiv hud!

Natalies anbefalinger til sensitiv hud:


Aha! Du mener det er dårligt med parfume i en dagcreme?

 

Både ja og nej. Når det kommer til netop parfume i hudpleje, så synes jeg, at man skal forsøge at undgå det, hvor det er muligt, da tilsatte parfumer ikke har nogle hudplejende egenskaber. Mange med sensitiv hud oplever at få rødme og tørre områder af deres hudpleje uden at vide hvorfor, og der kan parfume og alkoholer være en af årsager til dette, siger Natalie og fortsætter:

 

Nogle gange tilsætter man dog en lille mængde parfume for at maskere lugten af andre ingredienser i hudplejen, som lugter decideret dårligt, og anses så for at være nødvendigt.

 

Og hvordan er det nu med alkohol i hudplejeprodukter?

 

Som mange ved er alkohol i hudpleje et meget omdiskuteret emne. Det er vigtigt at huske på, at der findes forskellige typer af alkoholer, og at mange faktisk har positive egenskaber, som for eksempel evnen til at konservere et produktet eller forbedre dens absorption. Fremfor alt er det alkohol denat og etanoler, man skal være opmærksom på. Mængden af alkohol er også afgørende, så kig altid efter, hvor højt oppe på ingredienslisten disse typer af alkohol står.

 

Skal min dagcreme indeholde SPF?

 

Nej, det er ikke et must. Nogle foretrækker at bruge en ren solcreme som sidste trin efter sin dagcreme, mig selv inklusiv. Det er en smagssag! Men jeg vil sige det sådan her: hvis du ikke har så meget tid og gerne vil anvende så få produkter som muligt, så brug en dagcreme med høj solfaktor. Jeg plejer altid at anbefale at påføre to lag, så du får en god mængde på. Mængden af dagcreme du normalt ville påføre rækker ikke som solbeskyttelse, hvis du opholde dig udenfor i løbet af dagen. Skal du være ude hele dagen, bør du virkelig påføre et ekstra lag solcreme som sidste trin, siger Natalie.



24 maj, 2022

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar

    Vær den første til at vurdere artiklen

    Black Week deals, du bare MÅ have: 15%, 30%, 70%