Lykos hudplejeguide: Vintertør hud

Med vinteren følger tør luft og temperaturforskelle mellem inde og ude, som gør huden tør og stram. Vi har samlet vores bedste produkter til at fugte huden!

09 jan, 2025

Vinteren er her! Åh, det er nu dejligt med lidt sne, jul og tændte stearinlys! Men så løfter du pludselig en hånd til kinden og bemærker, hvor tør din hud føles! Uha! Vinterkulden er hård ved huden. Med meget tørrere luft kombineret med et varmere indeklima får du temperaturforskelle, som er svære for din hud at håndtere. Men så er det jo heldigt, at du har os! Lyko-redaktionen er her for at redde dig fra sprukken hud, tørre læber og sviende hænder. Vi giver dig vores bedste tips til ægte vinterhelte for huden!

 





Giv ansigtet masser af fugt

 

Gå dybt ind med serum

 

Det første skridt er at fugte huden, for det er netop fugt, du mangler, når din hud begynder at føles stram og skællende. Så vores bedste tip er et fugtgivende serum, der er udviklet til at give netop MEGET fugt. Jo mere, jo bedre! Brug et serum, der indeholder hyaluronsyre - en populær ingrediens, der er kendt for at trænge dybt ned i hudlagene. Ganske effektivt, simpelthen.
 




Hverdagshelten: dagcreme

 

Det næste trin er supervigtigt for, at trin 1 (serummet) kan have så stor effekt som muligt på din hud - og her taler vi om fedt! Det lyder måske lidt ulækkert at bruge ordet fedt, men faktum er, at det er fedt, der hjælper med at holde på fugten i din hud. Så vores 'fedeste' anbefaling er at vælge en mere fyldig ansigtscreme på denne årstid end den, du har i de varmere måneder, for at hjælpe med at holde på fugten i huden. Du kommer allerede til at mærke en stor forskel, hvis du bare følger disse to første trin!
 



Olien bliver din bedste ven

 

Hvis du har virkelig tør hud og føler, at du har brug for ENDNU mere pleje for at bekæmpe vinterkulden, er en ansigtsolie noget for dig! En god beroligende ansigtsolie modvirker udtørring og giver din hud ny blødhed og glød. Du kan enten påføre et par dråber før din ansigtscreme eller blande den med cremen i håndfladen, før du påfører din ansigtscreme som normalt.
 



Can’t stop the peeling

 

For at hjælpe din hud endnu mere på rette kurs kan det være en god idé at bruge en god peeling til at fjerne overfladetørhed. Ved at fjerne tørheden kan dine fugtgivende produkter (som fx serum) lettere absorberes af huden, nu hvor den ikke først skal kæmpe sig igennem mange lag af døde hudceller. Det gælder selvfølgelig både i ansigtet og på resten af kroppen. Når du alligevel er i gang, hvorfor så ikke investere i en ny kropspeeling også? Ud med det gamle og ind med det nye!
 



Fugt til kroppen

 

Creme til krop og sjæl

 

Nu skal vi lidt længere sydpå - for det er ikke kun ansigtet, der har brug for ekstra pleje. Der er en hel krop under halsen, som også kan lide af stram, kløende hud pga. vinterluften. Her er en bodylotion dagens helt i skysovs! Og ja, det kan være fristende bare at bruge den samme bodylotion, som du brugte i løbet af sommeren og det tidlige efterår, men det bør du faktisk ikke. Her gælder det samme som med ansigtscremen: gå efter en virkelig fed creme for at sikre, at din krop lukker fugten ordentligt inde. Så er det bare om at nyde sin bløde og fugtede hud.
 

 

Slut med tørre hænder

 

Det første, vi måske tænker på, når det begynder at blive koldere udenfor, er, at vores hænder begynder at føles knastørre. Først er de kun lidt irriterede, men så begynder huden også at stramme, blive rød og nogle gange klø. Så er det tid til at stoppe op og overveje, om det er på tide at få en ny, fed håndcreme. Så klikker du en fra Lyko i kurven og undgår ærgerlige, røde og kløende hænder resten af vinteren. Og sikke et held, lige nedenfor finder du tre gode tips af slagsen!
 



Ultrabløde læber med læbepomade

 

Her har vi måske en lidt overset del af kroppen, som også lider under vinterkulden - nemlig læberne! Undgå sprukne læber og tørre flager med en nærende og fugtgivende læbepomade. For de glemsomme af os kan det være en god idé at have flere i samlingen, så du har en på arbejdet eller skolen, en derhjemme og en i tasken til alle lejligheder. Så har du glade læber, uanset hvor du er!
 



Tip! Sådan modvirker du tør hud om vinteren:

 

  1. Skru ned for varmen i brusebadet. Ja, det lyder måske lidt skørt, men når vandet er for varmt, nedbryder din huds naturlige olier og kan forårsage kløe og udtørre din hud.

 

  1. Beskyt huden udenfor. I vintermånederne er huden udsat for kulde, vind og tør luft. Din hud kommer til at takke dig, hvis du beskytter den med et varmt halstørklæde, en hue eller en hætte, som også beskytter dit ansigt.

 

  1. Skift til en federe natcreme. I løbet af natten restituerer huden i fred og ro. Brug en fed natmaske eller -creme, som giver en ordentlig gang fugt og hjælper med at styrke hudbarrieren.

 

  1. Beskyt læberne. Vi tror, vi taler på alles vegne, når vi siger, at tørre og sprukne læber er noget af det mest irriterende. Læberne er lidt ekstra sårbare om vinteren. Invester i en fugtgivende læbepomade eller læbemaske, som beskytter og giver masser af fugt.

 

  1. Udskift ansigtsrensen. At skifte til en 'rensebalm' (altså en cleansing balm - eller evt. en renseolie) i vintermånederne kan være et ægte lifehack. En rensebalm smelter makeup og urenheder væk uden at udtørre huden og efterlader den blød og fugtet.
09 jan, 2025
Af: Skønhedsredaktør Linn Eliasson

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar
Tilføj billeder

    Vær den første til at vurdere artiklen