Vælg den rette dagcreme
Du kender det nok, du skal købe en ny dagcreme. Ansigtscremer, lotions, SPF, anti-age, aktive produkter, professionelle produkter og intensiv effekt. Det bliver mere og mere forvirrende. OG udvalget er jo KÆMPESTORT! Især hos Lyko. Hvordan vælger du den rette dagcreme?
Hvis udvalget er for stort eller svært at finde rundt i, er der en risiko for, at du slet ikke finder nogen dagcreme. Ellers så tager du den første og den bedste, som måske slet ikke passer til din hud. Men det er ikke så svært at finde den rette! For at finde ud af hvilken dagcreme, der passer til dig, har Lyko Magazine samlet al den information, du har brug for! Hudterapeut Natalia Das fra Lyko Skin Concept i Stockholm svarer på ALT det, du har brug for at vide om dagcreme.
Vi tager det fra begyndelsen: Hvorfor er det nødvendigt med en dagcreme?
- En dagcreme er hudens beskyttelse mod de ydre påvirkninger, som vi udsættes for dagligt som kulde, varme og frie radikaler. En dagcreme hjælper med at styrke hudens beskyttelsesbarriere. Dagcreme indkapsler serum og hjælper med at tilføre fugt til huden, siger Natalia.
Hvordan ved jeg hvilken hudpleje, JEG skal vælge?
- Det allervigtigste er, at du ved, hvilken hudtype og hvilken hudtilstand du har for at kunne vælge de rette produkter. Hvad vil du arbejde med? Det er oftest hudens tilstand, der er det primære. En hudtilstand kan for eksempel være akne, sensitivitet og tørhed. For at kunne finde de rette produkter i hudplejejunglen, anbefaler jeg i høj grad, at du får en behandling hos en hudterapeut for at få de rette anbefalinger til produkter. De produkter, der passer til din ven, passer ikke nødvendigvis til dig.
Men hvis jeg ikke har været hos en hudterapeut, hvordan ved jeg så hvilken hudtype jeg har?
- Det bedste ER jo naturligvis at få hjælp af en hudterapeut for at find frem til din hudtype! Mange af mine kunder har en forkert opfatning af deres hudtype. Et almindeligt eksempel er, at mange tror, at de har tør hud, hvor de egentlig kun er tørre på overfladen. Det er en almindelig fejl, og så køber man de forkerte produkter, siger Natalia og fortsætter:
- Så det bedste er jo egentlig at gå til en hudterapeut, og gerne regelmæssigt, da huden forandres med årene og i løbet af året, for eksempel ved forskellige årstider.
Hvad skal jeg tænke på, når jeg skal købe en dagcreme?
- Find først ud af hvilken hudtype og hudtilstand du har. Du får et hurtigt råd med på vejen: Vælg en federe creme om vinteren. Om sommeren vælger du en dagcreme med en lettere konsistens, siger Natalia.
Så jeg bør altså skifte hudcreme i løbet af året?
- Ja, helt sikkert! Prøv at tænke sådan her: Om vinteren går vi med varmere tøj for at beskytte os mod kulden, og om sommeren skifter vi til lettere tøj. Det samme gælder hudpleje. Om vinteren klæder du huden på med en tykkere creme, der beskytter mod det tørre klima i Skandinavien. Vælg en dagcreme med flere lipider (fedt), som indkapsler fugten i huden.
- Om sommeren varmer solen huden, som gør, at talgproduktionen stiger, og huden afgiver naturligt fedt. Så vælger du en dagcreme med en lettere konsistens, som indeholder mere fugt, siger Natalia.
Okay! Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre om dagen. Men hvad er forskellen egentlig på dagcreme og natcreme?
- Dagcremer indeholder ofte solfaktor (SPF) og har ingredienser, der beskytter mod ydre påvirkninger. Dagcremer beskytter huden i løbet af dagen. Natcremer har ofte en tykkere konsistens og arbejder med at reparere og genopbygge huden i løbet af natten, siger Natalia.
Men kan jeg alligevel bruge min dagcreme som natcreme?
- Der findes 24-timers cremer, der både kan bruges som dag- og natcreme. De indeholder ikke solfaktor (SPF), og i så fald anbefaler jeg, at du vælger et reparerende serum, som du påfører om aftenen under cremen. Et reparerende serum giver på den måde bedre effekt til, at huden kan genopbygges i løbet af natten. Og om dagen tilføjer du naturligvis solfaktor (SPF) til din 24-timers creme, siger Natalia.
Nå! Hvad synes du? Er det bedst at bruge en dagcreme med solfaktor eller solfaktor efter din dagcreme?
- Jeg er stor fan af creme uden solfaktor pga. ingredienserne. Lige så snart man tilføjer solfaktor i en dagcreme, mætter den produktet, og det tager plads blandt ingredienserne. For at maksimere effekten af en creme, er det bedst at tilføje solfaktor som det sidste trin i hudplejen. Vælg gerne en, der både beskytter mod UVA- og UVB-stråler og IR (infrarøde stråler), som for eksempel kommer fra computerskærmen, siger Natalia.
Hvornår skal jeg bruge et serum under min dagcreme?
- Altid, haha! Serum trænger dybere ned i huden og arbejder mere aktivt end dagcreme. Brug gerne et dagserum og et natserum. Om dagen kan du bruge et serum med masser af antioxidanter, der beskytter huden ekstrameget mod ydre påvirkninger, og om natten kan du bruge et serum, der arbejder med at genopbygge huden. Du indkapsler serummet, når du bruger din dag- eller natcreme ovenpå.
Hvad er dine bedste tips til:
Tør hud
En af mine favoritter er Image Vital C Hydrating Intense Moisturizer. Den sælges kun på klinikken. Fuld af antioxidanter (masser af C-vitamin), har en let konsistens, tilfører fugt og reparerer huden. Den har en magisk duft, og det bedste er, at selv sensitiv hud kan klare den.
Fedtet hud eller hud med akne
Niactil 4 % fra Elixir! En gelformel, der kan bruges under dagcreme eller for sig på huden. Den arbejder med at mindske porer og talgproduktion. Produktet arbejder også med at udjævne hudtonen, tilfører fugt og modvirker fine liner.
Normal hud
Mesoestetic Stem Cell Active Growth! Indeholder stamceller fra grønne æbler, som forbedrer hudkvaliteten og stimulerer cellefornyelsen. En stor favorit hos mig og mine kunder. Trænger hurtigt ind i huden, og du kommer til at føle dig fugtet hele dagen.
Sensitiv hud
Okay, her kommer to alternativer…
1. Jeg ved, hvad jeg har sagt om dagcremer med solfaktor… Men K-Ceutic fra Dermaceutic er en fantastisk dagcreme med SPF 50. Den beroliger huden, styrker hudens barriere og reparerer huden. Den passer også perfekt efter avancerede hudplejebehandlinger.
2. En anden favorit til sensitiv hud og reaktiv hud er Mesoestetic Couprend Maintainance Cream. Ekstremt god mod synlige blodkar, rødme og irriteret hud. Den virker styrkende, antiinflammatorisk og beroligende. Hvis du først har prøvet den én gang, så kommer du altid til at have den på badeværelset.
Hud med kløe eller eksem
Mesoestetic Post Procedure Fast Skin Repair er en supergod creme, der beroliger, reparerer og arbejder antiinflammatorisk. Det er også en favorit hos som afsluttende creme efter avancerede behandlinger.
Har du nogen hudplejetips til Lykos læsere?
- Husk at peele huden en gang i ugen for at fjerne døde hudceller, så dine produkter får den effekt, som de skal. Peel huden, sov med en natmaske og vågn op med verdens fineste glød!
Og her kommer mit vigtigste tip: Forsøg at lade være med at stresse for meget. Ja, det er lettere sagt end gjort, men huden kan komme i ubalance pga. stress. Du kan eventuelt prøve at starte med at meditere i fem minutter (fem minutter burde der findes tid til) hver dag, hvor du kun fokuserer på at trække vejret. Det er som balsam for sjælen og huden, siger Natalia.
Anmeldelser & kommentarer
Camilla
3 årGod info om dagcremer! 👌
Har lært meget om dagcremer af at læse denne artikel. Giver god info, jeg ikke vidste i forvejen 🥰1 likes596 visninger