Ujævn hud & Keratosis Pilaris

Hej, du! Undrer du dig over, hvordan du slipper af med ujævn hud og behandler keratosis pilaris? Her finder du fugtgivende hudpleje, som vil genoprette din hud på ingen tid. Vi ses ved kassen!

17 produkter

Keratosis pilaris og ujævn hud

Velkommen til vores hudplejeside om ujævn hud og keratosis pilaris - du ved, de der små knopper, man kan få på f.eks. overarmene? Vi er klar til at hjælpe dig! Vi har udvalgt alt fra peelinger til hudcremer, som du skal bruge for at få en glat og jævn hud. Smooth!

Hvad er keratosis pilaris?

Keratosis pilaris (som også har fået det flatterende navn kyllingehud), er en form for keratose, der kan opstå på huden. Disse små buler i huden kan forekomme på overarme, lår, ryg og balder. Keratosis pilatis er ikke smertefuld, men det er almindeligt at have tør hud og eksem, hvilket kan være smertefuldt i nogle tilfælde.

Hvorfor får man ujævn hud i form af keratosis pilaris?

Nogle gange er huden i stand til at producere usædvanligt store mængder keratin. Det er det stof, der opbygger det yderste lag af huden og beskytter os mod skadelige stoffer og infektioner. Når der produceres for meget keratin, kan det klumpe sig sammen og skabe små buler på huden. Keratosis pilaris kan opstå i alle aldre, men er mest almindelig, når man er ung. I voksenalderen forsvinder den som regel af sig selv.

Keratosis pilaris – behandling

Det er ikke muligt helt at slippe af med ujævn hud i form af keratosis pilaris, men det er muligt at reducere forekomsten. For det første er det vigtigt at begrænse, hvor ofte og hvor længe man tager brusebad eller karbad, da det udtørrer huden. Hvis man vasker huden ofte, fjerner man alle de naturlige og essentielle olier, som den har brug for til bl.a. at opretholde sin fugtbalance. Det kan også være en god idé at undgå tøj, der gnaver og skaber friktion mod huden. Sidst, men ikke mindst, skal du behandle keratosis pilaris med en god hudcreme, bodylotion eller kropsolie. Kig efter hudplejeprodukter med blødgørende egenskaber samt en peeling, der fjerner død hud. Ved at fjerne overfladetørhed fra huden, hjælper du den til bedre at absorbere resten af produkterne i din hudplejerutine. Her er nogle stjerneingredienser, du skal holde øje med, da de opløser hård hud og fjerner døde hudceller, samtidig med at de blødgør og fugter:

  • Ceramider
  • Salicylsyre
  • Laktat