Hudplejeingredienserne, du IKKE skal blande
Lær mere om hudpleje med hjælp fra Lykos hudterapeut. Her får du værdifulde don’ts til din hudplejerutine!
Hudpleje er ikke kun GODT for huden, mange finder det endda også beroligende, meditativt og måske frem for alt SJOVT at pleje huden! Men i nogle tilfælde kan det også føles kompliceret. Hvor godt har du egentlig styr på, hvad du kommer i ansigtet og på huden? I artikelserien ”Lykos hudpleje-leksikon” gennemgår vi populære ingredienser som syrer, retinol, niacinamid og hyaluronsyre. Hver for sig kan disse ingredienser udføre mirakler. Men kombinerede kan de være lidt for meget for huden. I denne artikel går vi til bunds med hudterapeutens værdifulde don’ts, når det handler om at blande produkter indenfor hudpleje.
Valg af mærke
Lad os gå direkte til sagen. Er der nogen fordele ved at bruge samme mærke til hele din hudplejerutine?
- JA! Så ved du med sikkerhed, at ingredienserne virker sammen. Huden får det bedre, og du slipper for sensitivitet i huden, som mange oplever i dag, fortæller Lykos egen stjerne og hudterapeut Johanna Larson.
Godt at vide! Og hvad er risikoen ved at blande mærker?
- At ingredienserne kan påvirke hinanden på en dårlig måde, især når det handler om aktive ingredienser. Huden kan blive mere sensitiv, og hudbarrieren kan ændre sig.
Så der findes altså ingredienser, der absolut ikke skal blandes! Hvilke ingredienser er det?
- Det, som du først og fremmest skal tænke på, er, at ikke bruge såkaldte aktive ingredienser i samme rutine. For eksempel AHA-syre og retinol er to aktive ingredienser. Vælg kun én aktiv ingrediens ad gangen. Det gælder ved brug af produkter fra forskellige mærker, da ingredienserne ikke er blevet testet i kombination.
Vent et øjeblik… forstår jeg det rigtigt? Du mener, at det ikke gælder, hvis jeg bruger forskellige aktive ingredienser sammen, så længe de er fra det samme mærke?
- Præcis. Produkter indenfor samme mærke er ofte blevet testet i kombination, hvilket er en form for garanti for, at de bør kunne bruges sammen. Det kan dog være forskelligt fra mærke til mærke, så læs gerne grundigt på de produkter, du har valgt.
Okay! Men nogle gange kan der findes to ingredienser, jeg bare VIL prøve at bruge, selvom de kan påvirke hinanden. Hvad gør jeg så?
- Enten bruger du produkter fra det samme mærke, så er det oftest ikke noget problem. Men hvis du vil være på den sikre side, er det bedst at bruge disse ingredienser i forskellige rutiner.
Forskellige rutiner?
- Ja, så kan du bruge den ene ingrediens i din morgenrutine, og den anden om aftenen i din aftenrutine. Eller brug produkterne hver anden aften.
Aktive ingredienser og sollys
Man har ofte hørt, at nogle ingredienser kan være farlige at kombinere med sollys. Er det rigtigt?
- Ja. Det bedste er at bruge stærke ingredienser om aftenen. Stærke ingredienser som for eksempel AHA-syre og retinol kan gøre huden sensitiv over solen. Men, siger Johanna Larson, og fortsætter:
- Det afhænger af hvilket mærke, du bruger, og nu om dage findes der en del forskellige former for retinol, der kan bruges på forskellige måder. Normalt skal retinol bruges om aftenen, men der findes også noget, der kaldes for naturligt retinol (bakuchiol reds. anm.), som kan bruges om dagen. Det gør nemlig ikke huden lige så sensitiv overfor solen. Find derfor ud af hvilken form for retinol, der er i dit produkt.
Smart! Men hvordan finder jeg nemmest ud af hvilken form for retinol, der er i produktet?
- Haha! Ja, du bliver nødt til at læse ingredienslisten grundigt igennem. Der er ingen nemme genveje! Griner Johanna Larson.
Retinol virker til at være det produkt, der er sværest at ramme plet med. Hvad er risikoen ved at bruge retinol forkert?
- At huden bliver sensitiv og tager skade. Ved soleksponering kan retinol for eksempel forårsage en sensitivitet i huden, som kan resultere i, at du får skader som pigmentforandringer.
Hvordan er det med peeling bestående af syrer? Er der noget, jeg skal tænke på her?
- Hvis du har foretaget en peeling, er det meget vigtigt, at du bruger en høj solfaktor om dagen, da alle former for peeling gør huden mere sensitiv overfor solen. Solfaktor/SPF beskytter både mod solskader og for tidlig aldring af huden.
Udvalgte favoritter
Anmeldelser & kommentarer
BIRGITH
3 årFantastisk
Takk for denne artikkel / jeg anet intet af dette / kan forstå at jeg har. Nærmest gjort alt galt Men en lærer så lenge en lever så tak.4 likes360 visningerKikki
Lyko Kundeservice3 årJa vist er det så! 😍 Super information!
for at skrive en kommentar