Parfumeguide: Hvilken Versace-parfume passer bedst til dig?
Bestselling og luksuriøse Versace har givet os flere ikoniske parfumeklassikere som Eros og Bright Crystal. Vi guider dig til din næste Versace-favorit!
Italienske Versace er i dag et af verdens førende modebrands og modehuse, der repræsenterer italiensk luksus. De lancerede deres første signaturparfume tilbage i 1981 og er fortsat med at skabe eksklusive duftoplevelser med deres parfumer, som alle kan nyde. Vi har talt med parfumeeksperten Adrian Wahlström, som er utrolig vidende om parfume og en ægte ekspert i Versaces fantastiske repertoire!
Ikoniske parfumer til alle
Hej Adrian, kan du fortælle os, hvilke af Versaces parfumer der er mest ikoniske?
– Hej! Ja, selvfølgelig! Blandt de ikoniske Versace-parfumer finder vi storfavoritten Versace Eros EdT samt Versace Bright Crystal EdT, som kommer ind på en stærk andenplads.
Dejligt, at der findes to oplagte ikoner! Kan du fortælle os mere om dem?
– Helt klart! Versace Eros EdT er inspireret af den græske gud Eros. Denne parfume er velegnet til dig, der er glad for en frisk, maskulin og sensuel parfume. Den har noter af citron, grønne æbler, tonkabønne og vanilje. Eros EdT er virkelig blevet en klar favorit på det danske marked - og det internationale. Og til dig, der ikke kan få nok af Eros eller gerne vil sammensætte din egen parfumegarderobe, findes der også Eros Flame, Eros EdP og Eros Parfum.
– Og så er der Versace Bright Crystal, en tidløs og elegant parfume, der er inspireret af en blanding af Donatella Versaces yndlingsblomster. Denne parfume er til dig, der gerne vil udstråle feminin luksus med noter af granatæble, citrus, pæon og moskus. Jeg må også fremhæve den FANTASTISKE og tidløse flakon. Så elegant og smuk!
Har du selv en yndlingsparfume fra Versace?
– Da jeg godt kan lide klassiske parfumer med en god portion luksusfølelse, står flere af Versaces parfumer mit hjerte meget nær! Jeg har to favoritter: Den ene er selvfølgelig Eros EdT, den ikoniske favorit, som er utrolig frisk og alligevel sensuel. Det er min absolutte go-to, når det gælder maskuline parfumer, da den er velegnet til både dag og aften.
– Blandt kvindeparfumerne har jeg Versace Crystal Noir som min favorit. En lidt mere orientalsk og varm parfume. Den udstråler virkelig sensualitet og en følelse af luksus, som matcher den følelse, jeg gerne vil have, når jeg bruger parfume. Den åbner med noter af sort peber og blid gardenia, og den varme base kommer fra rav, moskus og sandeltræ. Det er en ægte favorit til dig, der er på udkig efter en feminin og sensuel parfume.
Luksuriøse nyere lanceringer fra Versace
Hvad er en af Versaces seneste parfumenyheder?
– Versace lancerede en helt ny parfume i efteråret 2022, Versace Dylan Purple, som måske er gået nogens næse forbi. Den fås både i en herre- og kvindeudgave. Dylan Purple er som at drømme sig væk til Italien på en varm sommerdag. Forestil dig solens varme stråler på din hud, en dejlig svømmetur i det turkise hav, en iskold is i skyggen, mens du ser på en utrolig smuk lilla solnedgang. Dét er inspirationen til Dylan Purple - Italien, når det er bedst!
Hvordan dufter Dylan Purple?
– Den er frisk og frugtagtig, og du finder duftnoter som citrus, pære, lilla fresia og livlige trænoter. Det er en parfume, som helt sikkert kan være en favorit hos mange!
Og her til sidst - spørgsmålet til en million: Hvorfor skal jeg investere i en Versace-parfume?
– Fordi Versace har parfumer, der passer til alle! Hvis du er vild med ikoniske parfumer, der udstråler luksus og kvalitet, er en parfume fra Versace et sikkert valg. Der er parfumer til alle lejligheder - til arbejde, til dates og til fester!
Find din nye favorit fra Versace:
Anmeldelser & kommentarer
Vær den første til at vurdere artiklen