Jeg havde æren at være [hashtag] til [hashtag] produktet ”Clinique pop lip + cheek oil” i nuancen ”Black honey”.
Cliniques produkter genkendes på deres ikoniske emballage og også applikatoren med den sølvfarvede del øverst. Det ser flot og stilrent ud.
Jeg er 43 år, har blandet hud med en mere olieagtig T-zone og tørre områder på kinderne. Jeg har lysblond hår og kan godt lide varmere nuancer i tøj og makeup.
Min første reaktion på dette produkt var, at det ser mørkt ud, noget jeg normalt ikke er så vild med.
Når jeg læser om produktet, er det et oliebaseret produkt, der skal give en transparent dækning med glow. Det er et 2-i-1 produkt til både blush og læber. Det indeholder plejeingredienser som jojobaolie og ricinusolie. Det tiltaler mig! Det er også positivt, at det er allergitestet og parfume-frit.
Applikatoren er ret lille, og det føltes lidt ”fjollet”, når man påførte den på kinderne. Men når man blendede det ud, gav det en lidt bronzetouch og fint glow! Jeg blev overrasket over, at det gav en let, men fin nuance også på læberne! Et produkt, jeg helt sikkert vil bruge i efteråret, da jeg syntes, det var flot på både læber og kinder.
1 produkter i posten Efterårs-inspireret tone til læber og kinder