Alma

  • Posten blev oprettet 1 time
    Bedømmelse: 5 ud af 5

    Redder mit fine, afblegede hår

    Jeg har testet Redken Acidic Bonding Conditioner, og det er uden tvivl et af de produkter i serien, jeg er mest glad for - især fordi jeg har fint, afbleget hår, som nemt knækker og filtrer. Jeg har prøvet den sammen med shampooen og leave in treatment men kan sige, at dette er produktet jeg ser den største forskel med og så kommer shampooen efter. Det første jeg lagde mærke til, var hvor blødt mit hår bliver. Allerede i badet føles det meget mere medgørligt, og efter vask er det virkelig nemt at rede ud hvilket normalt er en kæmpe udfordring for mig. Jeg oplever markant mindre knæk, fordi jeg ikke skal kæmpe med børsten på samme måde. Den gør håret silkeblødt og selvom den har en tyk konsistens så fugter den uden at tynge det, hvilket ellers ofte er et problemet med “fede” conditioners til skadet hår. Mit hår føles stadig let og luftigt, men samtidig meget mere plejet og glat. Jeg synes også, det ser sundere og mere glansfuldt ud. Jeg har ikke oplevet, at den udtørrer – tværtimod giver den en god følelse af fugt og pleje, som mit afblegede hår virkelig har brug for. Den fungerer også rigtig godt sammen med shampooen, men kan sagtens stå stærkt alene. Alt i alt er det en conditioner, jeg helt klart vil købe igen. Den gør præcis det, jeg har brug for: gør mit hår blødt, nemt at rede ud og mere modstandsdygtigt uden at det bliver tungt. Billedet er efter brug i 2 uger! Anmeldelsen blev udført på vegne af Smartson - testpiloten har prøvet produktet gratis.
    1 produkter i posten Redder mit fine, afblegede hår
    4 visninger
  • Posten blev oprettet 1 time
    Bedømmelse: 4 ud af 5

    Virkelig god til fint hår - men god at variere med

    Jeg har testet Redken Acidic Bonding Shampoo i en periode, og jeg er generelt rigtig glad for den - især fordi jeg har fint, afbleget hår, som hurtigt bliver fedtet og fladt. Det, jeg især er imponeret over, er hvor godt den renser min hovedbund. Mit hår føles virkelig rent og let efter vask, og det holder sig friskt i længere tid end med mange andre shampooer, jeg har prøvet. Jeg oplever klart, at jeg kan gå længere tid mellem hårvaske, hvilket er et kæmpe plus. Den tynger heller ikke håret, hvilket er vigtigt for mig med fint hår. Samtidig ser mit hår mere glansfuldt og sundt ud, og det føles generelt mere “rent” på en god måde. Når det så er sagt, har jeg også oplevet, at den godt kan være en smule udtørrende, hvis jeg bruger den for ofte. Derfor fungerer den bedst for mig, når jeg skifter lidt imellem denne og en mere fugtgivende, proteinfri shampoo. På den måde får jeg både den dybderensende effekt og stadig bevaret fugten i håret. Alt i alt er det en virkelig god shampoo, som jeg klart vil anbefale især til fint, afbleget hår, der hurtigt bliver fedtet. Man skal bare være opmærksom på at supplere med noget mere fugtgivende ind imellem for at få den bedste balance. Billederne er efter hvor det er blevet mere medgørligt og smooth! Anmeldelsen blev udført på vegne af Smartson - testpiloten har prøvet produktet gratis.
    1 produkter i posten Virkelig god til fint hår - men god at variere med
    3 visninger
  • Posten blev oprettet 1 time
    Bedømmelse: 3 ud af 5

    God, men ikke noget specielt!

    Jeg har testet Redken Acidic Bonding Leave-In Conditioner i en periode, og jeg har fint, afbleget hår, som ellers burde være den perfekte målgruppe for sådan et produkt. Der er helt klart nogle ting, den gør rigtig godt. Den dufter virkelig lækkert, og konsistensen er let og cremet uden at tynge håret hvilket er et stort plus, når man har fint hår. Den er nem at fordele, og jeg oplever, at mit hår føles blødere og ser mere glansfuldt ud lige efter brug. Den hjælper også lidt på frizz og gør håret mere medgørligt. Men… jeg må også være ærlig og sige, at jeg havde forventet mere. Med afbleget hår leder jeg altid efter produkter, der virkelig kan styrke og reparere, og her synes jeg ikke, den lever helt op til hypen. Jeg kunne ikke mærke nogen tydelig forbedring i forhold til styrke eller mindre knæk over tid. Faktisk føltes mit hår nogle gange en smule tørt, hvilket er lidt modsat af, hvad jeg havde håbet på. Jeg stoppede med at bruge den og brugte kun shampooen og balsammen samt en hydrerende leave in i stedet for denne og det fungerede meget bedre! Jeg tror, den fungerer fint som en let leave-in til pleje og styling, men hvis man har meget skadet eller afbleget hår og forventer en reel “reparerende” effekt, så kan den godt føles lidt undervældende. Alt i alt er det et okay produkt med gode egenskaber, men ikke en gamechanger især ikke til fint, afbleget hår. Jeg bruger den gerne op, men det er ikke et produkt, jeg nødvendigvis ville købe igen. Anmeldelsen blev udført på vegne af Smartson - testpiloten har prøvet produktet gratis.
    1 produkter i posten God, men ikke noget specielt!
    4 visninger