Jeg har haft mulighed for at teste denne hårmist via Reviewclub. Mit hår er langt, bølget og træt, for reference. Jeg synes, at denne hårmist gør jobbet. Den er blevet brugt både i fugtigt og tørt hår. Hårmisten føles fugtgivende og let i håret, når den lige er blevet brugt. Følelsen af fugtighed aftager dog ret hurtigt. Den opleves som mest fugtgivende og plejende, når den er blevet brugt i tørt hår. Personligt ville jeg have ønsket en mere dybdegående pleje, som virkelig mærkes, når man vågner om morgenen. Hårmisten fungerer fint mod krus. Emballagen er praktisk, men en smule kedelig. Duften er det bedste ved produktet - den dufter vidunderligt! Elsker at have den i håret for duftens skyld.
1 produkter i posten Hårmist der dufter vidunderligt
Jeg har haft mulighed for at teste denne øjenbrynsgel via Reviewclub. Den er blevet brugt både til mine øjenbryn og hårkanter. Øjenbrynsgelen har fungeret over forventning.
Det kan være lidt svært at få applikationen af produktet til øjenbrynene, når man ikke er vant til børsten. Det letteste er at fjerne overskydende produkt fra børsten og derefter dreje børsten på brynene, så hårstråene dækkes med produktet, og så børste øjenbrynene til ønsket form. Gelen klumper, hvis der påføres for meget produkt, men jeg oplevede, at det var let at børste klumperne væk.
Til hårkanter var dette produkt super nemt. Jeg har en del dun efter en fødsel, og dette produkt fik dem på plads. Jeg oplever, at børsten er lettere at arbejde med til hårkanter sammenlignet med øjenbryn.
Produktets emballage har en god størrelse, men den mangler noget markant og æstetisk tiltalende. Lugten er lidt som hårspray, men forsvinder, når produktet påføres. Produktet er nemt at vaske af.
Sammenfattende er dette et fint produkt, især til hårkanter. 🌸