Bruger farven Nude water, og den er så fin til mig! Meget flatterende og naturlig farve, den passer åbenbart de fleste hudtoner, min er lys oliven. Jeg maler et lag og fylder lidt ekstra på udvalgte steder. Lader det tørre et stykke tid, så sætter jeg lidt læbepomade på og tørrer overskuddet af lip tinten af med blødt papir. Sætter mere læbepomade på. Færdig. Man kan jo, hvis man vil, lade den sidde uden at fjerne overskuddet også.
Det eneste dårlige er, at produktet forsvinder på midten af mine læber efter jeg har spist og drukket, så man skal så påføre mere der, hvor det er forsvundet.
Men det er hvad man kan forvente af en lip tint, synes jeg. Jeg kan ikke lide læbestift, så lip tints er bedst for mig.
Man kan altid kombinere med andre lip tints for mere effekt eller have farvet læbepomade over. Kommer absolut til at købe flere fra Clarins og også hamstre lidt.