Jeg vil gerne påpege, at disse produkter indeholder flere stoffer, der er stærkt omdiskuterede fra et hormonforstyrrende og sundhedsmæssigt perspektiv – f.eks. Phenoxyethanol, syntetiske duftstoffer som Linalool, Hexyl Cinnamal, Coumarin, samt den tvetydige term Parfum, som ofte skjuler skadelige kemikalier som ftalater.
Det er bekymrende, at produkter som disse stadig sælges uden nogen form for advarsel eller gennemsigtighed omkring indholdet.
Forskningen findes, og EU's videnskabelige komitéer har selv klassificeret flere af disse som potentielt allergifremkaldende eller hormonforstyrrende. Desuden bidrager kombinationen af disse stoffer til den farlige cocktaileffekt, som især påvirker kvinder, børn og fostre.
Hej Sara 😊👋
Tak fordi du deler dine tanker 🤍
Vi forstår, at ingredienser og sikkerhed er vigtige for mange. Alle produkter, vi sælger, opfylder de sikkerhedskrav, der gælder inden for EU, og ingredienserne listes altid åbent i indholdsfortegnelsen. Vi følger udviklingen inden for forskningen nøje og tager altid hensyn til gældende love og anbefalinger.
Alt godt!