K-Beauty 10 Trin

Her finder du de hotteste hudplejeprodukter i Lykos koreanske sortiment. Du finder alt, hvad du skal bruge til den trendy koreanske 10-trinsrutine - en hudplejerutine med produkter, du selv vælger i 10 trin. En tommelfingerregel er altid at starte med den letteste konsistens og slutte af med din SPF om dagen eller din natcreme om aftenen. Scroll ned for at læse mere om, i hvilken rækkefølge du skal bruge dine produkter - eller shop løs med det samme!

1070 produkter
1070 produkter
    Vis alle
    Vis alle
    Vis alle

K-Beauty 10-trinsrutinen:

 
For meget af det gode er ikke et ordsprog, de tror på i Korea. I deres hudplejerutiner bruger de gerne helt op til ti forskellige trin af serum og cremer. Selvfølgelig behøver du ikke at gøre netop det, men det lyder da lidt sjovt, ik'? Sådan fungerer 10-trinsrutinen med hudpleje fra Korea.
 

Trin 1: Oliebaseret rens

 
Dobbeltrensning er alfa og omega i 10-trinsrutinen. Start med en oliebaseret rens, der fjerner makeup, snavs og SPF. Påfør på tør hud, massér, og skyl derefter af med vand.
 

Trin 2: Vandbaseret rens

 
Efter din olierens skal du bruge en vandbaseret rens. Det er det her trin, der virkelig går ind og renser huden i dybden, nu hvor alle de eksterne faktorer er fjernet med olien.
 

Trin 3: Peeling

 
For at de resterende trin skal fungere optimalt, er det altid en god idé at fjerne alt, hvad der forhindrer din hudpleje i at finde vej ned i hudlagene, for eksempel døde hudceller, der tilstopper porerne. Så har du brug for noget eksfolierende! Brug den 2 til 3 gange om ugen.
 

Trin 4: Ansigtsvand

 
Og så er det tid til at bruge ansigtsvand! Påfør med en vatrondel, eller dup produktet ind med hænderne. En god ansigtsvand fjerner ikke kun eventuelle rester af produkter, du måtte have overset, men genopretter også hudens pH-balance og tilfører næringsstoffer. Tænk på ansigtsvand lidt som en primer, men inden for hudpleje. Det er et fundament, der giver din hud den bedste chance for at absorbere de resterende produkter i din 10-trinsrutine.
 

Trin 5: Essens

 
En essens er lettere i konsistensen end et serum og giver din hud ekstra fugt og andre gode ting samt hjælper din hud med at absorbere efterfølgende produkter. Dup gerne produktet ind med hænderne, og lad det absorbere helt, før det er tid til næste trin.
 

Trin 6: Serum & Ampuller

 
Next up: serum! Her er din chance for at vælge et serum, der er målrettet din huds specifikke behov, uanset om du vil bekæmpe fine linjer, pigmentpletter eller bare fugte endnu mere.
 

Trin 7: Sheet mask eller anden ansigtsmaske

 
Du kan eventuelt også tilføje en ansigtsmaske eller en sheet mask en gang imellem, der er gennemvædet med serum, som et ekstra boost af aktive ingredienser.
 

Trin 8: Øjencreme

 
Huden rundt om øjnene er tyndere end resten af ansigtet og derfor mere følsom. Brug en øjencreme, der er specielt tilpasset din hud.
 

Trin 9: Fugtighedscreme

 
For at give alle de trin, du lige har gennemført, bedst mulighed for at blive i huden, har du brug for en dag- eller natcreme, der er designet til din hudtype. Inden for koreansk hudpleje er der virkelig mange at vælge imellem. Læs produktbeskrivelsen for at finde ud af, hvilken der passer bedst til dig.
 

Trin 10: Solbeskyttelse eller maske

 
Afslut din 10-trinsrutine om morgenen med solcreme. Det er det vigtigste trin for at forhindre for tidlig aldring og udtørring af huden! Hvis du laver din rutine om aftenen, så afslut med en dejlig natmaske (ansigtsmaske, du smører på, og som virker over natten), der efterlader din hud spændstig og næret.