Om Pasión

Pasión Copenhagen er en dansk kosmetik virksomhed, som blev etableret i 2020.


Vores produkter er produceret og udviklet i Danmark og skræddersyet ud fra et behov for at skabe miljøvenlige og attraktive produkter. Fordelene ved vores produkter skal både komme miljøet og din hud til gode. Derfor har vi produktet i centrum, så vi kan give vores kunder mere end de forventer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at kosmetikbranchen traditionelt set spiller en stor rolle i miljø -og bæredygtighedskampen. Derfor var vores hovedfokus at skabe et produkt, der ikke blot er af høj kvalitet, men også miljømæssigt ”ansvarligt”.

Og det er lykkedes.

Vi ønsker at gøre en forskel for mennesker og omverdenen, og vores mission er at skabe en række kosmetiske produkter, som både er bæredygtige og produceret i Danmark, og samtidigt giver dig en smuk, gennemfugtet og afbalanceret hud.

Pasión Copenhagen er personligt for os, og kunderne skal kunne se sig selv i produkterne og måden de er blevet til på. Man skal bruge dem med stolthed og omtanke for sig selv og miljøet.  

Produkterne indeholder kun gavnlige ingredienser for din hud, med den helt nye ingrediens ”bæredygtig kaffeolie” som hovedingrediens. Kaffeolien er udvundet af kaffegrums, der er indsamlet fra hoteller og cafeer i København.

Bæredygtigt - fra klimasynder til sejr

Vores forbrug definerer hvem vi er. Derfor har vi i bæredygtighedens navn udnyttet kaffeoliens mange egenskaber og brugt den i vores produkter. Dette gør vi i stedet for at høste olien fra grønne kaffebønner og dermed gøre indhug i naturens ressourcer en gang mere.

Kaffegrums er et af verdens største affaldsprodukter og samtidigt en stor klimasynder. Når man har lavet en kop kaffe, er der forsat 99% af de gavnlige stoffer tilbage. Når vi smider det ud, så udleder kaffegrumset CO2-udslip og metangas. Det vil vi gerne hjælpe med at komme til livs. Derfor bruger vi det, som andre smider ud, til at få din hud til at skinne. Og det virker.  

Valget faldt på København, fordi vi er et af verdens mest kaffedrikkende befolkninger og samtidig er vi åbne over for grønne tiltag i Danmark og Skandinavien.

 

Positiv effekt for din hud

Kaffeolien er rig på antioxidanter, E-vitaminer og essentielle fedtsyrer, som er velegnet til for eksempel at forsinke hudens ældning, hele sår, yde solbeskyttelse og øge hudens fugtighed.

Påståede fordele, som kaffeolie kan have for din hud er:

- Reduktion/heling af celluite, akne, inflammation, sår og andre hudirritationer/problemer.

- Anti-aging - kaffeolie bekæmper virkningerne af fotoalderen, som rynker og misfarvning.

- Generel pleje af din krop med antioxidanter, fedtsyre og vitaminer.

- Beskyttelse mod UV stråler, men samtidigt tillader huden at brune.

- Begunstiger fedt forbrænding.

Vores produkter er ligeledes tilsat en af de mest veldokumenterede fugtgivende ingredienser i verden - nemlig vegetabilsk glycerin, som hindrer udtørring og binder fugt i huden. Når alt kommer til alt, er Pasión Copenhagen skabt for, at lave kosmetikprodukter i verdensklasse. Men det betyder ikke, at man skal gå på kompromis med bæredygtighed. Sund hud er smuk hud. En sund verden er en smuk verden.