Hudplejetips til gravide

Akne, pigmentforandringer, strækmærker og tør hud. Hormonerne pisker rundt i kroppen! Vi hjælper dig til, hvordan du bedst passer på din hud, når du er gravid.

10 sep, 2021

Wow, at være gravid er jo nærmest magi. Du er i gang med at skabe et liv! Men når kroppen skaber plads i maven, sker der også en masse andre forandringer, som måske er knap så velkomne - specielt ikke når de påvirker din hud. Lykos farmaceut Natalie Rahimpour forklarer, hvad der sker med huden og giver sine bedste tips til produkter!

 

Hvad sker der med huden, når man bliver gravid?


Under graviditeten sker der en masse forandringer, der gør, at huden kan blive mere følsom. Din gravide krop prioriterer babyen i maven, hvilket gør, at du og din hud bliver mindre vigtig. Et almindeligt problem er, at huden udtørres. Det skyldes til dels hormonforandringer og til dels, at huden bliver mere tør og følsom, når den udvides.

 

Påvirkes alle gravide på samme måde?

Et fugtgivende serum er altid en god idé, men særligt når du er gravid!

 

Nja, de fleste vil opleve, at deres hud bliver mere følsom under graviditeten. Men ligesom med alt andet er det meget individuelt, hvordan netop din hud og krop påvirkes af det. Nogle oplever, at hormonerne påvirker dem rigtig meget, mens andre slet ikke mærker til det. Visse oplever, at deres hud bliver mere sensitiv, og andre gør ikke. Hver graviditet er unik, præcis som vi er.

 

Hudplejerutine til gravide

 

Kan jeg have den samme hudplejerutine, som før jeg blev gravid?


Du skal være forsigtig med stærke ingredienser og behandlinger under din graviditet, især i de tre første måneder. Sats hellere på milde, fugtgivende produkter uden æteriske olier og stærk parfume.

 

Okay! Hvorfor skal jeg styre udenom de stærke ingredienser, og hvilke ingredienser gælder det?

 

Da huden er under hormonel belastning, kan det være en god idé at kigge på ingredienserne i din hudpleje. Generelt plejer vi at anbefale, at man er forsigtig med produkter med retinol og stærke syrer under graviditeten. Hvis du er usikker, er du også altid velkommen til at vores kundeservice for gode råd.

 

Gode tips! Er der et bestemt trin i hudplejerutinen, som bliver ekstra vigtigt under graviditeten?


Absolut! Fugt, fugt og atter fugt! Tør huden er et faktum, når man er gravid. Investér derfor i et godt fugtgivende serum og en creme, der tilfører din hud langvarig fugt i dybden. Et godt tip er at finde en rigtig god natmaske, der hjælper huden til at genvinde sin styrke, mens du sover, siger Natalie og fortsætter:


Og så er solbeskyttelse det vigtigste i din hudpleje. Hvis du endnu ikke har fået det ind i din daglige rutine, så er det virkelig vigtigt, at du begynder på det under din graviditet. Huden bliver ofte ekstra modtagelig for pigmentforandringer og solskader, fordi den er så sensitiv. Og at slippe af med pigmentforandringerne bagefter er ikke altid så nemt. Køb derfor en god solcreme med høj SPF, så du kan forebygge det!

HER tester og tipser vi om sæsonens bedste solcremer til ansigtet.

 

Typiske hudproblemer hos gravide

 

Mange oplever at få akne, når de bliver gravide. Hvorfor?

En skøn ansigtscreme er alfa og omega. Vælg en der passer til din hudtype og spørg en professionel til råds, hvis du har brug for hjælp!


De hormoner, som produceres under graviditeten, kan påvirke talgproduktionen i huden, hvilket kan lede til akne eller bumser.

 

Hvordan behandler jeg akne på ryggen eller andre dele af kroppen?


Det er altid bedst at spørge sin dermatolog eller læge til råds, inden man gør noget, men der findes en del receptfrie produkter, som kan være okay at bruge under graviditeten. Hvis du vælger produkter med antioxidanter, milde syrer som for eksempel PHA eller enzymer, kan du få et rigtig fint resultat. Med en skånsom enzympeeling til følsom hud kan du forsigtigt eksfoliere overskydende talg og døde hudceller og holde huden ren.

Vi har allerede nævnt en af de typiske følger af en mere følsom hud, nemlig pigmentforandringer. Hvorfor er det almindeligt hos gravide, og hvordan genkender man dem?


Endnu en gang er det de hormonelle forandringer, der kan forårsage ujævnheder i hudtonen eller misfarvninger i huden. Det kaldes for melasma, som er kendetegnet ved lysebrune eller brune pletter. De dukker oftest op i ansigtet, men kan også forekomme på andre dele af kroppen, der udsættes for meget sol. Også linea nigra, en mørk streg henover maven, er typisk hos mange gravide.

 
Og hvordan forhindrer jeg disse?

Det vigtigste er at du beskytter huden med en solcreme med en høj faktor.

 

Pigmentpletter plejer at blegne efter graviditeten, men som jeg nævnte tidligere er det vigtigste, at du beskytter huden med en solcreme med høj solfaktor.

 

Strækmærker er en anden klassiker. Kan jeg på nogen måde forberede min hud på at den udvides?

 

Præcis. Når huden udvider sig hurtigt, kan det skabe strækmærker på og rundt om maven, på hofterne og på lårene. Det, du kan gøre, er at massere en velegnet olie på de udsatte områder. Ved at massere huden øger du blodcirkulationen, som kan fremskynde helingen af ​​arvæv, der forårsager strækmærkerne.

 

Olie it is! En anden ting, som en del gravide rammes af, er den såkaldte graviditetskløe. Hvad er det?


Når huden udvides, forandrer den sig, og derfor vil den tit begynde at klø. Kløen kan også afhænge af hormoner. Du kan lindre symptomerne ved altid at holde huden gennemfugtet og smøre den ind dagligt, siger Natalie og fortsætter:


Men i sjældne tilfælde kan kløen forårsages af, at leveren belastes under graviditeten. Dette kaldes hepatose og kræver behandling hos din læge. Det er altid en god idé at snakke med din jordemoder ved den mindste usikkerhed.

Giv kroppen lidt tid til at komme sig!


Og så spørgsmålet til en million: Når graviditeten er overstået - hvornår får jeg så min almindelige hud tilbage?


Alles hud er forskellig og kommer sig i forskellige tempi beroende på genetik, hormoner og selvfølgelig hvordan du plejer den. Husk, at din krop har gennemgået en fantastisk proces, hvilket kan påvirke den på længere sigt, siger Natalie og afslutter:

 

For at hjælpe processen på vej, er det bedste du kan gøre at smøre dig ind og tilføre fugt. På den måde får huden hjælp til at bibeholde sin elasticitet. Men! Giv kroppen lidt tid til at komme sig og vær stolt over det, du og din krop har skabt sammen!

AF: Skønhedsredaktør Kajsa Larnhed
10 sep, 2021

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar

    Vær den første til at vurdere artiklen

    Black Week deals, du bare MÅ have: 15%, 30%, 70%